cookie-og-privatlivspolitik

Landbrugsnyt

Deltagere og dommere på plads til 12. udgave af Sol over Gudhjem

Konkurrencen er blevet en institution ikke bare på Bornholm, men i hele det gastronomiske Danmark




01. februar 2020 kl. 06:00 Af Lars Hovgaard

Annonce

Deltagere og dommere til Danmarks største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem er nu på plads. Sidste års vinder, svenske Gabriel Hedlund, skal i gastronomisk infight med kokkene Mette Dahlgaard (Nimb Gemyse), Mathias Sejer Sørensen (Grønbechs Hotel) og Jonathan K. Berntsen (Clou) til Sol over Gudhjem den 20. juni 2020 på den idylliske havnefront i Gudhjem, Bornholm.

I dommerpanelet sidder Claus Meyer - Danmarks mest kendte gastronomiske iværksætter - der i mere end 30 år har arbejdet målrettet på at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur og blandt andet er en af initiativtagerne til Noma. Han flankeres i dommerpanelet af Jesper Koch (Alsik), Nicolai Nørregaard (Kadeau) og Rasmus Munk, der netop har åbnet den meget omtalte restaurant Alchemist i København.

Sol over Gudhjem er landets største kokkekonkurrence med tusinder af tilskuere, der hvert år besøger Gudhjem for at overvære topkokke i aktion i kokkekonkurrencen, i Sol over Gudhjems dessertkonkurrence og for at boltre sig på havnen i Gudhjem, der denne dag forvandles til et stort madmarked.

Konkurrencen er blevet en institution ikke bare på Bornholm, men i hele det gastronomiske Danmark. Igen i år kan hele Danmark følge den hæsblæsende firkamp bag komfuret, da Sol over Gudhjem bliver produceret af TV 2/Bornholm og vist på landsdækkende på TV2 Danmark.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her