cookie-og-privatlivspolitik
Ikke længere grise, men næsten 500 hektar jord hører til Viborggård, så der er masser at se til for Povl Fritzner på markerne.

4

Billeder

Ikke længere grise, men næsten 500 hektar jord hører til Viborggård, så der er masser at se til for Povl Fritzner på markerne.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Den farverige Fritzner

Netop afgået som bestyrelsesmedlem i Gefion, men langt fra færdig og udbrændt. Mød en oplagt Povl Fritzner om hans syn på fremtiden for erhvervet, men også med skelsættende hop tilbage i tiden.




26. april 2019 kl. 14:20 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Efter 32 år i Gefions bestyrelse meddelte 68-årige Povl Fritzner på den nylige generalforsamling, at han ikke ville genopstille til bestyrelsen.

Et helt farvel til bestyrelsesarbejdet bliver det dog ikke, i og med han fortsat er formand for Østlige Øers Landboforeninger, ØØL, ligesom han også stadig er at finde i Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, L&F. Dertil kommer et par tillidsposter i Investeringsfonden under AP Pension samt i Dansk Halmleverandørforening.

Povl Fritzner betragtes med rette af mange som en farverig person, der har sine meningers mod, og som ikke sjældent vælger de mere utraditionelle veje til at opnå de ønskede resultater. Visse gange også på tværs af den herskende mening på Axelborg. Eksempelvis da han for ikke så længe siden i L&F støttede op om Bæredygtigt Landbrugs retssag om gødningsloven.

- Det var bestemt ikke L&F's kop te. Luften i mødelokalet var så tyk, at man kunne skære i den, bemærker han lunt, da Landbrugsnyt besøger ham i slutningen af marts på Viborggård nær Herlufmagle.

- Kan jeg se en motorvej, hvor det er muligt at køre stærkere, så vælger jeg den for landmændenes skyld, tilføjer han.


"Kan jeg se en motorvej, hvor det er muligt at køre stærkere, så vælger jeg den for landmændenes skyld." Povl Fritzner

Frisk og rørig, men

Hvorfor så farvel til Gefions bestyrelse?

- Jeg føler mig fortsat frisk og rørig og har kunnet lide arbejdet i Gefion helt frem til, da jeg traf beslutningen om at stoppe. Det er også vigtigt, at man giver plads til yngre kræfters nye idéer, og jeg har i øvrigt nok af ting af se til i forvejen. Men jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at jeg render knapt så stærkt længere, siger Povl Fritzner.

Ud over de mange politiske poster har han stadig en del at se til på Viborggård. Grisene er der ikke længere, de blev udfaset for fire år siden, men til ejendommen hører 490 hektar med planteavl, og en mindre maskinstation, hvor han varetager pasningsaftaler for andre naboers i alt 350 hektar jord. Han har foretaget et glidende generationsskifte med sine to døtre, begge bosiddende i Jylland og i øvrigt uden ønske om at overtage gården, så når han ikke længere orker landbruget, bliver Viborggård solgt.


Ønsk også andre tillykke

Når Povl Fritzner kigger tilbage på årene i bestyrelsesarbejdet har der været mod- og medgange - flest af de sidste, bemærker han:

- At være valgt af andre og nyde anerkendelse er ingen selvfølge. Den skal man opnå ved at vise ydmyghed over for medlemmerne; at være lyttende, men stadig være sig selv. Det er egenskaber, jeg selv mener at have. Vigtigt er også at kunne bevare selvtillid og stole på sin egen dømmekraft, for det giver en indre styrke, som også bemærkes af medlemmerne og samarbejdspartnere. Man skal også være i stand til at ønske andre tillykke, når deres arbejde er lykkedes. Jeg skriver altid på et gratulationskort: "Du og dine ønskes masser af solskin på livets herlige veje".

Skal Povl Fritzner nævne en enkelt af sejrene i ØØL-regi, han kan tilskrive sig selv - og et par andre roedyrkere - var det tilbage i 2001, da Danisco plæderede for, at roeavlerne på Sjælland alene kunne sælge kvoter, men ikke købe dem - i modsætning til avlerne på Lolland-Falster, der kunne begge dele.

- I ØØL var vi imod dette, og sagen gik i retten. Jeg procederede i Højesteret i 12 minutter, og vi vandt med 90 stemmer for vores sag. De resultater, der kom ud af det, er de principper, vi kører efter i dag, siger Povl Fritzner.


Nævenyttig - men nødvendig

Klassens frække dreng er en benævnelse på Povl Fritzner, som ofte bruges af både hans med- og modspillere i landbruget. Foreholdt dette, siger han:

- Jo, det kan der nok være noget om, siger han lidt eftertænksomt og tilføjer:

- Jeg husker tilbage i 1998 i det daværende Landbrugsraadet med Peter Gæmelke som præsident. Forud for et folketingsvalg udtalte han, at vi i Danmark skulle skabe politisk vilje for, at vi kunne opnå en større animalsk produktion. For at de borgerlige kunne bære dette igennem efter valget, som jo alle på Axelborg ønskede, de ville vinde, så måtte landbruget til gengæld bøje nakken og love 10 procent mindre kvælstof udledning. Ved en afstemning på Axelborg om dette, stemte jeg imod og tabte med 1-6, fortæller Fritzner og fortsætter:

- Jeg erkendte nederlaget og accepterede, at hvis jeg blev smidt af pinden, så var det sådan. Derefter blev jeg bombarderet af pressen, fordi jeg offentligt havde sagt, at jeg i stedet for at stemme på Venstre ville stemme på de kristelige, da de foreslog afskaffelse af jordskatterne. Det hele udløste et politisk drama i Næstved Hallen med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen og 700 fremmødte. Da Venstre oplevede mig som illoyal, blev jeg forment adgang til talerstolen og måtte nøjes med at argumentere mine synspunkter nede fra salen. Sikke et postyr, erindrer Fritzner, mens han slår ud i en stor latter.


Frem - ikke tilbage

Netop den politiske dagsorden - dengang, men især nu - er et tema, der ligger Fritzner meget på sinde i hans politiske arbejde.

- I dag er hele debatten om landbrugets tilstedeværelse i den grad præget af følelser, og langt i baggrunden er fortrængt fakta. Det bringer erhvervet i en enorm klemme, hvor jeg vil kræve, at jeg og mine kolleger accepteres for det arbejde, vi udfører. I dag handler forfærdeligt meget om afvikling frem for udvikling, siger han og tilføjer:

- Skulle jeg nævne et personligt nederlag i mit politiske virke, ville det være, at jeg ikke føler, jeg er lykkes med at nå i talehøjde med embedsmændene. I landbruget kommer vi med den højeste faglighed via fx Seges, som i styrelserne bliver fejet af bordet. Det skaber splid, hvor vi graver grøfter, frem for at lytte til hinanden. Jeg er dog overbevist om, at i sidste ende overhaler teknologien embedsmændenes beton-holdninger, båret af følelser og ingen faglighed, pointerer Povl Fritzner.


Grådige banker

Af udfordringer på det mere generelle plan vurderer Fritzner:

- Vi skal se lyset tændes i tunnellen med områder som generationsskifte og rammeaftaler, men vi mangler i høj grad også fokus på den finansielle sektor. Realkreditten i Danmark siges at være verdens stærkeste, men vi udnytter den ikke tilstrækkeligt. Vi ser et skred i den forkerte retning, idet bankerne har overtaget systemet og reelt styrer realkreditten. Bankerne vil simpelthen have en for stor del af kagen, siger Fritzner og fortsætter:

- En realkreditbelåning af jord på op til 85 procent til nyetablerede kunne give et skub i den rigtige retning, og det ville give de unge et fortrin i forhold til de veletablerede landmænd. Vi kan ikke tåle en for høj bankgæld i Danmark, fordi vi er under konkurrence fra andre landes landbrug. Dermed sakker vi agterud, og opnår aldrig den værdi i erhvervslivet, som vi burde have.

I forlængelse af dette, mener han også, det er nødvendigt at kigge andelsselskaberne i kortene.

- Kunne vi gør dem stærkere og integrere bedre; det tror jeg. I dag er der alt for mange overlapninger, og vi ender med at konkurrere med hinanden. Tænk på, at om kort tid er vi blot 5.000 fuldtidslandmænd! Vi er gode til at passe på bedriften, men ikke nødvendigvis gode til at gøre de fornuftige indkøb - såvel af rådgivning som finansielle ydelser.       


L&F i gråzone

Heller ikke L&F går forbi Fritzners betragtninger. Han anerkender organisationens styrker i det politiske spektrum, men ser også dens svagheder i en virkelighed, hvor mange bedriftsgrene, herunder også grovvarerne skal kobles med politisk varetagelse.

- Det giver en ulempe om ikke at nå nok i dybden med tingene, når man blander virksomheder og det organisatoriske, og det giver en broget politisk organisation. I dag vil Arla og Danish Crown i højere grad lave deres egen rådgivning og dermed skabe flere platforme, som med tiden vil svække L&F, tror jeg.

- Jeg finder, at der er snærende bånd og intern konkurrence, som gør, at vi får brugt ressourcerne forkert. Der skal tegnes en streg i sandet, som sigter på, hvad vi præcist vil med vores organisationer og andelsselskaber. Det hele skal meget gerne - og nødvendigt - ende ud i en bedre økonomi for den enkelte landmand, siger Povl Fritzner.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce