cookie-og-privatlivspolitik
Peder hjælper hyppigt Marianne med opgaverne, men står også for at vedligeholde lokalerne.

7

Billeder

Peder hjælper hyppigt Marianne med opgaverne, men står også for at vedligeholde lokalerne.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Den glemte kultururt

Kvan har vores forfædre brugt som en fast ingrediens i fødevarer og som medicin. I Grønland bruger man den stadig, og Marianne Bjerre ser gerne, at danskerne tager kvan til sig.




30. januar 2020 kl. 06:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Næppe mange kender til urten kvan. Det gjorde Marianne Bjerre heller ikke, før hun stødte på den i forbindelse med en arbejdsopgave som fotograf i det sydlige Grønland.

I dag har hun et nært forhold til kvan samt andre urter, der gror livligt i Grønland, herunder grønlandsposten, sortebær og arktisk timian. I dag er kvan basis urt i hendes og kompagnonen, Maria Lundén, Kvann Kompagniet, som fremstiller en række spændende produkter.

Marianne Bjerre ejer 80 procent af virksomheden og Maria Lundén resten. Lidt paradoksalt er det, at de indfører de grønlandske urter, men at 85 procent af deres fremstillede produkter vender tilbage til Grønland, hvor deres varer sælges til turisterne i butikker og igennem turoperatører.

Men også flyselskabet, Air Greenland, som blandt andet giver passagererne en lille pose Kvanbrødsnacks, som er udviklet specielt til dem. Sortimentet består i dag af fire snapse, en gin, timianbolsjer, en te-blanding, kvanbrødsnacks, sirup og chutney samt en kvan-øl.

Øllet fremstilles på et mikrobryggeri i Holbæk, og alkoholen fremstilles på et brænderi på Randers-kanten, der producerer alkoholen fra hjemmedyrkede kartofler, som giver en blød smag. Marianne Bjerre satser i øvrigt på yderligere en gin på basis af de arktiske bær.


Fik idéen under fotooptagelser

Kvann Kompagniet hører hjemme på Rolandsgården ved landsbyen Knardrup nær Stenløse i Nordsjælland.

Her bor Marianne Bjerre og hendes mand Peder Schmidt. På en halv tønde land dyrker de faktisk selv kvan, som klarer sig fint på de noget sydligere breddegrader end i Grønland.

- Idéen til at anvende kvan fik jeg under en arbejdsrejse i det sydlige Grønland for henved 12 år siden, hvor jeg skulle fotografere for en turistorganisation. På turen vandrede jeg rigtig meget, og jeg bemærkede hurtigt de mange forskellige urter, der groede overalt. Jeg talte med nogle af fåreholderkonerne, som fortalte mig, hvorledes de bruger urterne, blandt andet kvanen, og dér tænkte jeg, at det kunne være interessant at se, om de kunne anvendes på en ny måde herhjemme. Efterfølgende dykkede jeg ned i historien bag kvanen, og erfarede, at den har været vidt udbredt herhjemme som kulturplante i tidligere tiders husholdning og som medicin, men som er blevet glemt for længst, fortæller Marianne Bjerre.

I nedskrevne aner helt tilbage i den tidlige middelalder er den nævnt af blandt andre cistercienser-munkene som en plante, der beskytter både mennesker og dyr mod sygdomme. I madlavningen anvendtes den som et sødemiddel sammen med sure rabarber eller spist med varm mælk. Også vikingerne brugte den som medicin under deres togter på havene for at undgå skørbug, pest og andre lidelser, idet den blandt andet indeholder store mængder C-vitamin.


55 retter med kvan

I 2012 besluttede Marianne Bjerre sig for at skrive en kogebog med 55 opskrifter, hvori indgår kvan, og siden har hun og Maria Lundén samt indimellem også Mariannes mand, Peder, besøgt såvel det sydlige Grønland, men også længere mod nord Disko-øen, hvor den også gror, trods det barske arktiske klima.

I Grønland hedder den fjeldkvan, mens den herhjemme hedder strandkvan. Især de friske kvanstængler på Rolandsgården bliver til kvansirup og kvanchutney. Oppe i Grønland beskæftiger Kvann Kompagniet flere plukkere, som ad den vej får et godt job ud af det.

- Det er vigtigt for os, at vi har et godt tillidsforhold imellem os, og det mener jeg, vi har opnået, skønt der da er kulturforskelle. Fåreholderfamilierne skaber en udmærket biindtægt til deres husholdning ved at plukke kvan og andre urter. De lufttørrer kvanen, takket være det tørre klima. Derved skabes en optimal fin smag i urterne, fremfor at være igennem en kunstig tørringsproces. Og så er tørringsprocessen fuldstændig CO2-fri, fortæller Marianne Bjerre.


Historien vigtig

For Marianne Bjerre handler det ikke alene om at producere varerne, men også at være med til at skabe en "spiselig kulturhistorie", som hun udtrykker det.

- Det er afgørende også at fortælle om kulturen bag kvan og de øvrige arktiske urter, og det gør vi meget ud af på labels og andre typer af medier. Vi er således også til stede på forskellige markeder, hvor det er oplagt at formidle historien. Det gælder eksempelvis på Esrum Klosters høstmarked, Food Market i Århus, og i København i Det Arktiske Hus på Nordlands Brygge og i Torvehallerne samt Madens Folkemøde på Engtofte Gods på Lolland. Kvan Kompagniet har ligeledes deltaget i et projekt sammen med Agrotech og Syddansk Universitet, som har foretaget analyser af de ingredienser, kvan indeholder med henblik på at udvikle nye produkter med den. Deres konklusion af analyserne viste, at kvan indeholder stoffer, som kan være relevante til lindring af lidelser som inkontinens, psoriasis og demens. Altså et videnskabeligt stempel på det, som man har vidst i mange århundreder.


Ønsker at vækste

- Udfordringen er at få virksomheden til at vækste, at være mere aktiv på markedet og finde flere forhandlere i Danmark. Vi vil gerne i kontakt med detailhandelen, men samtidig bevare historien, så vores produkter ikke bliver anonyme. Vi handler i øjeblikket med oplagte steder, som i forvejen er historie-formidlende, herunder Zoologisk Museum, Botanisk Have, Frederiksværk Museerne og Knud Rasmussens Hus, der grønlandske huse i Århus og Ålborg, flere mindre specialforretninger og den grønlandske butik Inuitten på Amager, fortæller Marianne Bjerre.

I dag sælger de til henved 20 forhandlere i Grønland og lidt færre i Danmark. Marianne er 70 år og Peder 73, og de har begge kunnet kalde sig pensionister i nogle år, og med alderen in mente har tankerne om fremtiden for Kvann Kompagniet da også været oppe at vende nogle gange. Da ingen af deres børn har ytret interesse for at videreføre Kvann Kompagniet, er det deres håb, at virksomheden kan overtages af grønlandske ildsjæle, som kan tilføre den ny energi og en spændende forretningsprofil, så den fremtidssikres.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

MEST LÆSTE