Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
Du kan til hver en tid, trække dit samtykke tilbage, ved at slette cookies i din browser. Det gøres under indstillinger i den givne browser.
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

9

Billeder

Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, erkendte, at vi ikke kan undvære pesticider.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Der er forskel på pesticider

Pesticider deler vandene. Også i paneldebatten på Ryegaard Gods. Paneldeltagerne var dog enige om, at der er stor forskel på pesticiderne. Nogle er mere skadelige for dyrelivet end andre.




14. maj 2018 kl. 08:58 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

På Ryegaard Gods ved Lejre dyrkes både konventionel og økologisk planteavl. Det var derfor en passende ramme for en debat om, hvorvidt maden i fremtiden skal være "Med eller uden pesticider". Det var den nye forening "Verdens Bedste Fødevarer", som forleden indbød til debat for at gøre danskerne klogere på pesticider.

I panelet var godsejer Johan Scheel, Ryegaard Gods, Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager hos planteværnsproducenten Bayer Nordic, Thomas Roland, CSR-chef i Coop, og Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Moderator var Frederik Thalbitzer, formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

Johan Scheel fortalte, at man på Ryegaard Gods samarbejder med både WWF Verdensnaturfonden og Dansk Planteværn i projekter, der skal fremme natur og biodiversitet på godsets jord. I dag dyrkes 10 procent af jorden økologisk, og når det kommer til fordele og ulemper ved de to driftsformer skar han det lidt firkantet op.

- Prisen for de økologiske afgrøder er det dobbelte, men udbyttet det halve, som han sagde.

Det med udbyttet af afgrøderne kom Niels Bjerre også ind på med et eksempel.

- Hvis en mand vil sælge 100 ferskner, og han lader stå til, skal han producere 213 ferskner for, at der er 100, han kan sælge. Køber han svampemidler, behøver han "kun" dyrke 155 ferskner for, at han kan sælge 100. Lægger han så et biologisk middel ovenpå, skal han kun dyrke 110 ferskner, sagde Niels Bjerre og tilføjede:

- Når det kommer til økologi, er vi vanvittig interesseret. Men for mig er det ikke bæredygtigt at smide over halvdelen væk. Vi skal tage det bedste fra begge lejre.

Rikke Lundsgaard mente dog ikke, at økologerne bare lader stå til i en grad, så de må smide så store mængder væk.

- Økologi er moderne landbrug, de lader ikke bare stå til. Økologer er ikke snotdumme, som hun sagde.

En forkert balance
Rikke Lundsgaard pointerede, at det er helt hen i vejret, at vi i Danmark bruger 80 procent af landbrugsjorden til at producere foder, mens kun 10 procent bliver brugt til menneskeføde i form af korn, grøntsager, frugt osv. De resterende 10 procent bliver brugt til frøgræs, juletræer, blomster, raps til biodiesel mv.

- Derudover bruger vi et areal på størrelse med Sjælland i Argentina og Brasilien til soja i foderet i svineproduktionen. Hvis vi reducerer det areal en lille smule, kunne vi brødføde mange flere mennesker. Der er nogle balancer, der er helt ude og hænge, sagde Rikke Lundsgaard.

Hun mener ikke, at biotopplaner for insekter, som dem fx Ryegaard Gods har, løser bestøverproblemerne.

- Det er et lille plaster på et stort sår. Hvis vi skal gøre noget for biodiversiteten, skal vi have en anden arealudnyttelse med mange flere planter og især mere kløver, forklarede hun.

Forskellige syn på naturen
En anledning til at holde en debat om pesticider var den famøse forside på Coops medlemsblad Samvirke, hvor en person har iført sig gasmaske inden indtagelse af et måltid mad fra konventionelt landbrug.

Coops CSR-chef Thomas Roland havde da også taget et eksemplar af bladet med, som han holdt op for forsamlingen. I stedet for at gå i detaljer med forsidebilledet og overvejelserne inden publikation af historien valgte han at fokusere på, hvad Coop har lært af hele debatten om forsiden.

- Vi lærte, at vi ikke ved alt om pesticider endnu. Vi lærte også, at vores risikoopfattelser er forskellige. Forbrugerne opfatter gift på en anden måde end landmanden, som ved, hvordan stofferne nedbrydes, fordi han arbejder med det til daglig, sagde Thomas Roland.

- Vi lærte, at folks natursyn er meget forskelligt. Vi har behov for at passe på naturen, men samtidig ser vi pesticider med navne, der er mataforer for krig og kampsport. Fløjene er blevet blotlagt.

En anden lærdom er, ifølge Thomas Roland, at formålet med pesticider, som skal optimere produktionen på forbrugernes vegne på en sikker måde, er gået tabt hos forbrugerne, der mener, at naturen er blevet glemt.

- Der er behov for at skabe forståelse for, at det ikke er den enkelte landmand, der gør noget galt. Måske er det hele systemet, der er på gal vej, sagde Thomas Roland.

Nuancerne skal med
Ved den efterfølgende debat spurgte Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, om det ikke er et problem, når pesticidrester fra godkendte midler som glyphosat og benthazon bliver fundet i grundvandet.

- Det er nødvendigvis et problem, men stofferne er blevet reguleret. Du kan ikke gøre noget over jorden, hvis du ikke sætter spor. Men man skal også sætte det lidt i perspektiv. Når I kører hjem herfra i jeres biler, så bliver der også udledt stoffer, som der slet ikke testes for, sagde Niels Bjerre.

- Det er vigtigt at få nuancerne med. Vi skal ikke skære alle pesticider over en kam. Neonikotinoider (som er skadelige for bier, red.), hvorfor ikke bare sige, at dem dropper vi, og det samme med andre farlige pesticider, spurgte Thomas Roland.

Det var Rikke Lundsgaard enig i.

- Pesticider er ikke bare pesticider. Insekticider skulle bare væk, de er værre end svampe- og ukrudtsmidler (fungicider). Det er lovligt at bruge midlerne, men lad os være progressive og fjerne dem, sagde Rikke Lundsgaard.

- Vi modtager byslam til vores marker, og der er mange ting i, så hvis I er bange for pesticider, så skulle I vide, hvad der er i byslam, sagde Johan Scheel.

En kamp om navne
En tilhører ønskede, at man lod være med at kalde det for pesticider, da orddelen pest skræmmer folk. Hvorfor ikke bare kalde det for planteværnsmidler, spurgte han.

- Det er en kamp om at definere virkeligheden, og det har stor betydning, om man siger pesticider, planteværnsmidler eller fungicider. Jeg hælder selv til pesticider. Hvis vi begynder at lave om på det, bliver folk mistænksomme og spørger, hvorfor gør de nu det, så vi skal ikke pakke det ind, mente Thomas Roland.

Han ser genre færre pesticider i fødevareproduktionen, men erkender samtidig, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan undvære pesticiderne. Til gengæld ser han lyst på fremtiden, hvor præcisionslandbrug og grøn teknologi kommer til at indtage en større rolle.

For godsejer Johan Scheel er det ikke et spørgsmål om enten eller, når det kommer til pesticider.

- Der skal være plads til begge dele. Vi vil gerne bevare natur- og kulturværdierne, men jeg er tryg ved de pesticider, vi bruger. Vi har et budget, der skal nås, og der skal være en sikkerhed for det, sagde han afslutningsvis.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 03 00

post@landbrugsnyt.dk

Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

post@landbrugsnyt.dk

Kontakt os



post@landbrugsnyt.dk
Tlf. 5488 0300

Annoncer og redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 5488 0300

Åbningstider
Man-tors: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00


Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce