cookie-og-privatlivspolitik
Troels Frandsen fra Nysted har tabt 8-10.000 kr. pr. ha. på sukkerroerne, efter kvotesystemet ophørte. Alligevel er han glad for at have sukkerroer med i sædskiftet.
Troels Frandsen fra Nysted har tabt 8-10.000 kr. pr. ha. på sukkerroerne, efter kvotesystemet ophørte. Alligevel er han glad for at have sukkerroer med i sædskiftet.
Foto: Ingrid Riis

Landbrugsnyt

Det er blevet hverdag i roerne

Den lave pris for sukkerroer får flere dyrkere til at skære ned på roearealet. Nordic Sugar vil dog ikke ud med, om det ønskede antal roekontrakter er i hus. Men venteliste er oprettet. Roedyrker og rådgivningscenter opfordrer til at få regnet økonomien grundigt igennem.




06. november 2018 kl. 08:43 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

EU's liberalisering af sukkermarkedet er for alvor begyndt at sætte sit præg på roedyrkningen herhjemme. Kvotesystemets ophør har ført til overproduktion af sukker i Europa, hvilket har bombet sukkerprisen i bund, hvilket i sidste end går ud over dyrkerne, som ikke længere kan få den samme pris for sukkerroerne. Sukkerprisen er faldet med 40 procent over to år.

Det betyder, at mange landmænd er begyndt at se mod andre afgrøder, som giver en mere fordelagtig pris, som det blandt andet også er beskrevet i Landbrugsavisen.

- Det er bekymrende, men jeg kan godt forstå folk, hvis de kan finde andre afgrøder, der giver dem en bedre pris, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, som dog ikke kan sige, hvor mange der drosler ned på sukkerroerne.

Samtidig gør den af Nordic Sugar indførte transportordning ondt på økonomien for de roedyrkere, der gerne selv vil køre roerne til sukkerfabrikken. Nordic Sugar tilbyder dyrkerne gratis at transportere roerne til fabrikken, men dem, som gerne selv vil stå for roetransporten, får en lavere pris for det.

- Nordic Sugar kan ikke lave om på, at sukkerprisen er lav, men jeg ved godt, at transportsystemet har givet meget frustration på grund af de priser, der gives for at køre selv. Vi arbejder videre med at finde en fornuftig løsning for selvkørerne, siger Jørn Dalby og fortsætter:


Voldsomt prisfald

- Men jeg tror mest, at frustrationen går på det økonomiske. Før var roer en god afgrøde med en god, stabil indtægt. Nu er prisen i bund, og samtidig har vi i år haft ekstrem tørke og stort spild ved optagning, det gælder for eksempel for mit eget vedkommende, fortæller Jørn Dalby.

En sukkerpris, der er faldet med 40 procent over to år, kalder han for voldsomt, men han regner med, at priserne vil stabilisere sig.

- Da mælkekvoterne ophørte, faldt mælkeprisen, men den har nu stabilisereret sig, konstaterer han.

Hos Nordic Sugar vil man af konkurrencehensyn ikke ud med tal for kontrakttegningen for 2019. Men i 2018 blev der dyrket sukkerroer på 34.000 ha., og ifølge Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar Agricenter, er målet at nå op på cirka samme niveau i 2019.

Kontrakttegningen sluttede i august, men der er oprettet en venteliste.

- Det betyder, at hvis man har interesse for at dyrke sukkerroer, kan man henvende sig, og så vil man indtil videre blive skrevet op på ventelisten. Så vil vi snart tage stilling til behovet, siger Bo Secher, der erklærer sig tilfreds med roetegningen for 2019 under de omstændigheder og konkurrenceforhold, som var gældende i perioden med kontrakttegning.


Roer fortsat attraktive

Han er opmærksom på, at der er utilfredshed hos flere roedyrkere over både pris og transportordning, men mener, at sukkerroen fortsat er en god afgrøde at dyrke.

- De høje kornpriser i 2018 har gjort det sværere for roer at konkurrere, men hvis man holder øje med det femårige gennemsnit, er roer konkurrencedygtige, siger Bo Secher.

Ifølge beregninger fra Nordic Sugar skal man ved et udbytteniveau på 70 hkg vårbyg pr. ha. høste, hvad der svarer til 11,5 t polsukker pr. ha, for at opnå samme DB 2 i roer som i byg ved en maltbygpris på 135 pr. hkg.

Fabrikkernes 5-års gennemsnit er 13,1 t polsukker pr. ha, og 85 procent af fabrikkernes sukkerroedyrkere har et gennemsnit, som ligger over 11,5 t polsukker pr. ha. Så selvom maltbygprisen er høj oven på et tørkeår, er der ifølge Nordic Sugar stadig mange dyrkere, som kan høste det samme økonomiske udbytte eller mere i sukkerroer.

- Og så er roer gode at få med i sædskiftet og en god måde at få spredt arbejdsopgaverne i markerne over året, pointerer Bo Secher.

Han ville gerne give en bedre pris for roerne, men erkender, at det ikke er muligt med den nuværende markedssituation.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne ville betale mere for roerne, men når vi er nødt til at sælge vores produkt til den laveste pris i mands minde, er det ikke muligt, siger Bo Secher.


Strid om kompensation

Med hensyn til den udskældte transportordning mener han, at der er en god dialog, men han vil ikke love højere priser til selvkørere.

- Vi har forståelse for, at de ændrede transportvilkår har haft ærgerlige konsekvenser for nogle dyrkere. Men efter kvoteordningen er ophævet, producerer vi nu i fuld konkurrence, og med den skærpede konkurrence ville det være en stor fejl blot at fortsætte som hidtil, forklarer Bo Secher.

Transportordningen har givet anledning til, at nye dyrkere er kommet på banen, blandt andet Bregentved og Gisselfeld Godser har taget roerne med i sædskiftet. Men vil Nordic Sugar have flere lokale, roedyrkere kommer man ikke uden om en bedre kompensation i transportordningen for selvkørere, mener roedyrker Troels Frandsen fra Nysted.

- Jeg kan kun opfordre til, at de lytter til kritikken. Nordic Sugar er ikke alene herre over prisen på sukkermarkedet, men ved at give en bedre kompensation for selvkørere, vil der blive dyrket flere roer i nærheden af fabrikkerne, siger Troels Frandsen.

Han råder selv over 440 ha., hvoraf der på de 125 ha. dyrkes roer.

- Arealet med sukkerroer har ligget nogenlunde stabilt over mange år, og jeg har også gentegnet omtrent samme areal for 2019 ud fra min markplan, fortæller Troels Frandsen. som også sidder i fabriksudvalget for Nakskov og Nykøbing F. hos sukkerroedyrkerne.

Det på trods af, at han har tabt 8-10.000 kr. pr. ha. på sukkerroerne, siden kvotesystemets ophør, men han har altid været glad for at dyrke roer.


Sport i roedyrkning

- Over årene har sukkerroen været en god afgrøde, men i dag er det blevet en mere "normal" afgrøde. Roerne er med til at sprede arbejdet hen over året for ens ansatte. Det er en god vekselafgrøde at have med i sædskiftet og en spændende afgrøde at arbejde med. Der kan gå lidt sport i at få et godt resultat ud af roerne fra etablering til høst, forklarer Troels Frandsen.

Han har tre ansatte på bedriften, hvor han også har slagtesvineproduktion. Han har været nødt til at justere på sit setup i år, hvor han for første gang får hentet alle roer af Nordic Sugar efter tidligere at have været selvkører/hybridkører.

- Det betyder, at jeg har arbejde til en mand mindre med at køre roer til fabrikken, og jeg har rationaliseret ved at sælge roeoptageren. Jeg lejer i stedet en roeoptager af min nabo, siger Troels Frandsen, som påpeger en anden udfordring med ikke selv at transportere roerne til fabrikken.

- Før var det friske roer, vi leverede ind. Nu ligger roerne og fordamper, særligt først på sæsonen, inden vognmanden henter dem, hvilket giver et sukkertab. Så det er utroligt vigtigt, at processen, fra roerne bliver taget op, til de bliver hentet, er så kort som mulig, forklarer han.

De roer, han indtil videre har høstet i år, ligger på 11,5 t sukker pr. ha. Hans 5-års gennemsnit ligger ellers på 15 ton. Det er den ekstreme tørke, der har hæmmet roernes vækst, forklarer han.


Få regnet tallene igennem

- Jeg er ikke tilfreds med tonsmængden i år, men man skal se det over en længere årrække. Når man dyrker frø, er der også nogle år, der er bedre end andre. Jeg vil sige, at det er vigtigt at få regnet det godt igennem, om roer kan betale sig. Det afhænger også af, om ens jord er god at høste roer på, siger Troels Frandsen.

Og det er også netop den tilgang, man har hos rådgivningsvirksomheden VKST, hvor man opfordrer til at få analyseret tallene.

- Selvfølgelig er nogle stoppet med at dyrke roer, når prisen er faldet, og kornprisen er steget. Landmanden tilpasser sig situationen. Vi baserer rådgivningen på fakta og bruger bl.a. dækningsbidraget til at regne på, hvad der bedst kan betale sig, siger Christian Iuel, planteavlschef hos VKST.

- Men man kan sige, at hvis maltbyg koster 150 kr. pr. hkg., og man høster under 13 ton sukker pr. ha. skal man overveje, om man skal have roer. Man skal have et højt sukkerudbytte, før det kan betale sig. Maltbygprisen for høsten i 2018 står til 140 kr. pr. hkg., og det er en god pris, men falder prisen 10-20 kr. ændrer billedet sig væsentligt, forklarer Christian Iuel.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce