Ellemann-Jensen i ilden

Den store sal hos VKST i Sorø var forleden fyldt til bristepunktet, da omkring 300 mødte op til debatmøde med den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Ministeren tog sig tid til at trykke hånd med - om ikke alle - så i hvert fald ganske mange af de fremmødte inden Landboforeningen Gefions formand, Torben Hansen, kunne byde velkommen og kickstarte med nogle af de emner, som Ellemann-Jensen ville blive udfordret på: tørkepakken, suspendering af ejendomsskatter, datotyranni, efterafgrøder og gødskningsvejledninger for at nævne nogle.

Ministeren kvitterede med at skitsere de resultater, regeringen har opnået i 16 punkts-planen siden valget i 2015 og supplerede med hjælpen under tørken:

- I sommer reagerede vi omgående og opnåede en fælles aftale på Christiansborg om at give jer mere fleksible regler bl.a. om vanding i tørkeperioder samt fritagelse for produktionsafgifter i 2019. Jeg må bare også sige, at en suspendering af jordskatterne ikke er mulig, sagde Ellemann-Jensen og tilføjede:

- Jeg ved godt, at det kan lyde som en floskel, når jeg siger, at man skal kunne tælle til 90 (mandater i folketingssalen, red), men det er ikke desto mindre tilfældet. I må erkende, at jeres erhverv har en imagekrise, og det gør det svært at få opbakning. Nok åbnede tørken for en sympati hos politikerne og befolkningen, men bemærk, at sympatien ikke var vendt mod landbruget, men på dyrenes trivsel. Det giver stof til eftertanke. Der er nogle myter derude, som trives, og som vi i fællesskab skal have pandet ned, sagde han og nævnte som eksempler miljø og dyrevelfærd.

Jakob Ellemann-Jensen rettede dog også skytset imod dele af landbrugets stemmer:

- Der er tre påstande fra kræfter i landbruget, som skader sagen. Nemlig, at kvælstof ikke skader naturen og miljøet; at tørken gør, at vi bør afskaffe pesticidafgiften samt at alle dyr, der vokser og produceres har det godt. Pas på med ikke at blande tingene sammen, for så ryger sympati og goodwill. Hjælp med at være på forkant med de fordomme, som florerer derude og invitér danskerne indenfor på jeres landbrug, for jo bedre bliver mulighederne på Christiansborg for at være jer venligt stemt.

Ministeren påpegede det forestående valg - senest til juni næste år:

- Vi står ved fødevare- og landbrugspakken, også efter valget. Vi har leveret, hvad vi lovede, og det har vi fået tæsk for. Det har kostet et par - eller i hvert fald halvanden - af mine venstreforgængere livet. Når jeg i ministeriet siger, at jeg har tænkt mig at være i jobbet i mange år frem, trækkes der lidt på smilebåndet, sagde han.

Martin Merrild tog over og var positiv over for tørkepakken, samt at der blev opnået en bred aftale på Christiansborg, men at den dog også lod en del tilbage at ønske.

- Jeg finder det utroligt, at det er ulovligt at fjerne en skat, som ingen andre har, sagde han med henvisning til jordskatten, der ellers var politisk vilje til at sløjfe i et år, men som embedsmændene i EU mente ville være ulovlig, sagde han.

Merrild nævnte de punkter, som erhvervet ønsker sat ind overfor, herunder som sagt annullering af jordskat, reducerede produktionsgebyrer, afskaffelse af rigide efterafgrøder. Tillige med tidlig såning som alternativ til efterafgrøder, ordning for etablering af kløvergræs på kvægbrug samt en hurtigere udbetaling af landbrugsstøtten og endelig katastrofeforsikringer.

- Økonomien i primærlandbruget er svag, for gælden har vi, og dermed er vi mindre robuste. Markedsvilkårene i EU er kommet for at blive, og det er verdensmarkedet, der sætter vores priser. Derfor er det helt forkert, når nogen siger, at vi kan lægge vores egen prispolitik. Nej, verdensmarkedet starter nede i supermarkedet i Sorø, sagde Merrild og pointerede, at erhvervet har stor vilje til at producere alsidigt, men at forbrugernes vilje til at købe alternative produkter slet ikke følger med udbuddet fra landmændene.

Herpå blev der åbnet for debat og spørgsmål til ministeren og formanden fra den store forsamling. Emnerne var talrige; fra vandplaner, spildevand, pesticider og jordskatter til rekruttering af unge til landbruget. Vagn Lundsteen nævnte, at gennemsnitsalderen i erhvervet er alt for høj:

- Vi skal have de unge ind. Men det kræver, at vi får lige konkurrence- og rammevilkår. Derfor foreslår jeg et nationalt kompromis, som sikrer vores erhverv fred 10 år frem, så vores finansieringspartnere får tillid til landbruget, sagde han.

Til dette udsagn svarede Jakob Ellemann-Jensen:

- Du har ret i, at flere unge skal ind i erhvervet, men hvis jeg kunne sikre fred i 10 år, ville jeg få Nobels Fredspris. Alle de slagsmål, der kan findes, de bliver fundet, når der er under et år til et folketingsvalg.

Martin Merrild var anderledes kontant i sin kommentar:

- Lad være med kun at brokke jer. På den måde taler I erhvervet ned og bidrager kun til, at de unge får frygt for at blive landmænd.