Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
Du kan til hver en tid, trække dit samtykke tilbage, ved at slette cookies i din browser. Det gøres under indstillinger i den givne browser.
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Kristian Kornerup, adm. direktør i Stryhns, (tv.), Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, og Rune-Christoffer Dragsdahl, formand for Dansk Vegetarisk Forening, (th.) diskuterer fødevarer med eller uden kød på Ryegaard Gods.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

En leverpostej uden kød

Rygaard Gods var ramme om debat om, hvorvidt fremtidens mad skal være med eller uden kød.




11. maj 2018 kl. 17:48 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Debatten blev holdt i en god og sober tone, da foreningen Verdens Bedste Fødevarer" inviterede til dialog på Ryegaard Gods om, hvorvidt kød skal være en del af fremtidens danske fødevareproduktion.

I panelet var Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, Kristian Kornerup, adm. direktør i Stryhns, og Rune-Christoffer Dragsdahl, formand i Dansk Vegetarisk Forening, og blandt tilhørerne sad en masse interesseorganisationer klar til at stille spørgsmål.

Moderator Frederik Thalbitzer, som er formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, skulle holde styr på debatten.

Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, redegjorde for de globale trends i kødforbruget.

- I Danmark har vi en stor fødevaresektor, som er baseret på animalsk protein, og behovet kommer især fra urbaniseringen, og at vi klumper os sammen i store bysamfund. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele verden. Nye fødevareløsninger vokser heftigt i de her år, også efterspørgslen efter animalsk protein. Vi er nu 7 mia. mennesker i verden, men den barske sandhed er, at mængden af mennesker ikke har betydning for, hvad vi spiser, men derimod den økonomiske formåen, sagde Leif Nielsen og fortsatte:

- Med urbaniseringen er der samtidig en stigende bekymring for kloden, og det er i virkeligheden et paradoks, at store bysamfund driver to modsatrettede trends. Vi ser en stigende individualisering, hvor vi ikke længere ser det samme i tv, og det viser sig også i fødevarer, hvor vi ikke længere spiser det samme, sagde Leif Nielsen.

Derfor vokser forskellige kødfrie livsstile frem i byerne, hvor der er en stigende bekymring for klimaet og dyrevelfærden. Flere vælger kødet fra og bliver vegetarer, eller går hele vejen og bliver veganere, der slet ikke spiser produkter med animalsk indhold. Eller bliver måske flexitar, som overvejende lever vegetarisk, men gerne spiser kød en gang imellem.


En kødfri postej
Kristian Kornerup, adm. direktør i Stryhns, sagde, at der gerne skulle være plads til både mad med og uden kød i fremtiden. Hos Stryhns oplever man, at 80 procent af husstandene stadig spiser leverpostej, men for at tilgodese den kødfrie trend har Stryhns med stor succes for nylig lanceret en grøntsagspostej, hvor kødet er skiftet ud med bønner, kikærter og hvidkål.

- Vi går ikke ind for det ekstreme, det kræver forsigtighed at være veganer, og det er ikke noget, der anbefales til børn. At fravælge kød løser heller ikke hele problemet, sagde Kristian Kornerup.

Stryhns arbejder i stedet systematisk med at mindske madspild, energiforbedringer og er begyndt at bruge æg fra frilandshøns ved Gråsten.

- Vi vil gerne udvide med flere frilandsprodukter, men udbuddet er et problem, fortalte Kristian Kornerup, som også afslørede, at flere kødfrie produkter er på vej.


Flere bliver vegetarer
Rune-Christoffer Dragsdahl, formand for Dansk Vegetarisk Forening, fortalte, at den vegetariske trend er slået mere klart igennem i udlandet i fx England og Tyskland.

- Vi har derfor nok kun set begyndelsen på den kødfri trend i Danmark. Der er plausible tegn på, at tendensen vil vokse, når vi ser på udviklingen i udlandet, sagde Rune-Christoffer Dragsdahl og fortsatte:

- Kina har meddelt, at de vil halvere kødforbruget i 2030, og i Indien er 40 procent vegetarer. Det er nogle store fremtidige markeder, sagde Rune-Christoffer Dragsdahl, som derfor håber, at danske fødevareproducenter får øjnene op for de muligheder, der er i vegetariske fødevarer.

Han fortalte også, at gruppen af flexitarer er meget stor, 6,5 procent ifølge tal fra en Coop-analyse, mens vegetarer udgør 1,8 procent.

- Udviklingen går meget hurtig lige nu. Der har været et stort behov for kødfrie produkter, og nu kommer flere spillere på banen, sagde vegetarernes formand.

Kødfrie produkter kan ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl være med til at løse udfordringerne med CO2-udledning og at kunne brødføde jordens stigende befolkning.

- Hvis temperaturstigningerne pludselig løber løbsk, kan det være et godt redskab i værktøjskassen at rejse skov, og det kræver meget landbrugsland, og at mange lægger kosten om, sagde han.

En verden i balance
Ved den efterfølgende debat blev der spurgt om Danmark skal blive ved at satse på animalsk produktion eller måske satse mere på vegetariske fødevarer.

- I Danmark producerer vi fødevarer, der kan brødføde to gange Danmarks befolkning. Vi ser en enorm efterspørgsel efter animalsk protein, som bl.a. bruges i cup-noodles. Produkter, som Chr. Hansen fremstiller ved fermentering, og andre former for avanceret fødevareteknologi kommer vi til at satse mere på i fremtiden, sagde Leif Nielsen.

- Det kan godt lade sig gøre, at Danmark er en isoleret ø, der producerer mange kødprodukter, men spørgsmålet er, om det er klogt, sagde Rune-Christoffer Dragsdahl.

- Vi skal passe på med at få dårlig samvittighed. Det er godt at smage på noget forskelligt. Der skal være plads til det hele, sagde Leif Nielsen.

Kristian Kornerup tror også, at danskerne fortsat vil spise leverpostej i fremtiden.

- Vi skal gerne have en verden i balance. Det nytter ikke at gå i ekstremer. I den verden er der kød, men også flere grøntsager end i dag. Der er mindre spild og færre giftstoffer. Vi kan lave det, forbrugerne vil have. Vi har ikke noget problem med at producere grøntsagspostejer, sagde Kristian Kornerup.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 03 00

post@landbrugsnyt.dk

Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

post@landbrugsnyt.dk

Kontakt os



post@landbrugsnyt.dk
Tlf. 5488 0300

Annoncer og redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 5488 0300

Åbningstider
Man-tors: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00


Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce