Energipil - en overset ressource med flere kvaliteter

Energipil er forskellige arter af pil med høj tilvækst, som plantes på landbrugsarealer med henblik på produktion af flis, især til energiformål. Pilen dyrkes i kort rotation med typisk to-fire år mellem hver høst. Høsten foregår oftest enten med bugserede pilehøstere, som er konstruerede til formålet, eller med modificerede majs-snittere med et særligt pileskærebord.

Pileflisen kan anvendes i flis-fyrede varme- og kraftvarmeværker. I perioden 2010-2014 var det i øvrigt muligt at få tilskud til etablering af energipil på landbrugsområder.

Blandt Agrovis kunder/medlemmer er der ca. 35 landmænd, som dyrker større eller mindre arealer med energipil. Det samlede areal med energipil blandt deres kunder er på ca. 250 hektar, hvoraf 75-100 hektar høstes hvert år. Agrovi har dannet en sammenslutning af piledyrkere, som de bistår med alt fra rådgivning om dyrkning til høst og afsætning samt transport af flisen.

Projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen, som er tovholder på arbejdet med energipil hos Agrovi, oplever imidlertid, at en del varmeværker på Sjælland er forbeholdne over for at anvende pileflis som brændsel, og det synes han er ærgerligt:

- Energipil har mange kvaliteter som afgrøde, og det kan derfor give god mening at dyrke energipil på en del af landbrugsarealet. Blandt andet er energipil effektiv til opsamling af kvælstof, og derfor kan 0,8 hektar energipil erstatte 1 hektar efterafgrøder i mfo-reglerne, fortæller han.

Aarhus Universitet offentliggjorde i november 2018 en rapport om mulige løsninger i forhold til opfyldelse af reduktionsmålsætningerne for nitratudvaskning i Limfjorden, hvor energipil er en af løsningerne, der nævnes og regnes på.

- Ud over evnen til at opsamle kvælstof, kan energipil også bidrage positivt til biodiversiteten i agerlandet, forudsat den etableres de rigtige steder. Vores landmænd oplever over en bred kam, at de har fået mere vildt på ejendommen, efter de har plantet pil. Energipil er desuden effektiv i forhold til opbygning af kulstof i jorden sammenlignet med etårige afgrøder, siger Henrik Kruse Rasmussen.

Han var i 2015 med til at lave en rapport for Energistyrelsen om muligheder og barrierer for energipil i Danmark. I den forbindelse blev der blandt andet gennemført interviews med en række varmeværker i landet, og konklusionen var, at pileflis sagtens kan anvendes som brændsel i blanding med skovflis, hvis det er produceret og lagret korrekt.

- Det betyder blandt andet, at flisen ikke må være hugget for fint, og at fugtprocenten ikke må være for høj. Alle har skullet lære i forbindelsen med produktion af energipil, og vi har fået godt styr på kvaliteten. Hvis vi kan få lov til at levere på de rigtige tidspunkter, så kan vi godt levere flis med en fugtighed på under 45 procent, hvilket typisk er det varmeværkerne ønsker, påpeger Kruse Rasmussen og tilføjer:

- Det er en skam, at en del varmeværker er tilbageholdne, for det betyder, at vi må transportere flisen unødigt langt. Ligeledes betyder det, at fragten bliver dyrere for landmanden, og dermed at økonomien i piledyrkningen bliver ringere. Samtidig bruger vi mere brændstof på at transportere flisen, hvilket ud fra en miljømæssig synsvinkel er uhensigtsmæssigt. Kunne vi anvende flisen lokalt, kan landmanden få bedre økonomi i dyrkningen. De penge, varmeværket betaler for flisen bliver i lokalområdet, hvilket er godt for den lokale økonomi, og det er en fordel for CO2-regnskabet, siger Henrik Kruse Rasmussen og slutter:

- Jeg tror, at vi kommer til at se flere arealer med energipil i fremtiden, blandet andet fordi det er et effektivt middel i forhold til reduktion af nitratudvaskningen. Kan vi få stillet det rigtigt an, og de lokale varmeværker vil tage pileflisen til sig, så tror jeg også på, at energipilen kan blive en god afgrøde for landmanden.

Landbrugsnyt har talt med et af de jyske varmeværker, Aabenraa-Rødekro Fjernvarme for at høre om dette værks erfaringer med brug af energipil, og her udtrykker direktør Peter Sørensen stor tilfredshed:

- Vi startede for fem år siden, og forud for dette skulle vi under alle omstændigheder i gang med at bygge et nyt anlæg. Vi havde besluttet, at det nye anlæg skulle kunne håndtere energipil, der jo har ry for at være relativt vådt, så vi fik lavet et specielt design, der tog højde for det, fortæller Peter Sørensen.

Typisk blander fjernvarmeværket skovflis med energipil i forholdet 50/50, men det hænder også, at der fyres alene med energipil, hvis ikke det er for fugtigt, oplyser han.

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme leverer varme til ca. 8.500 husstande i området, og ud af den samlede varmeproduktion stammer 70 procent fra flis. Heraf kommer 50-60.000 ton fra skovflis, mens energipil andrager 3-5.000 ton. Andelen af pileflis kunne dog sagtens være større, hvis produktionen af pileflis var højere.

- Generelt er vi meget tilfredse med kvaliteten, og det er et resultat af, at landmændene har lært at håndtere det, siger Peter Sørensen.

Prismæssigt mener han, at energipil balancerer fornuftigt med skovflis. Fjernvarmeværket kører en fast pris på energipil, mens værdien af skovflis på det seneste er gået ned. Omvendt var der til gengæld sidste år mangel på skovflis på markedet, så det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, påpeger Peter Sørensen.