Annonce
Landbrug

Et år med både sejre og nedture

Omkring 40 var mødt frem til generalforsamlingen i Sjællandske Familielandbrug, som kæmper med vigende medlemstal og en høj gennemsnitsalder blandt medlemmerne. Foto: Denny Michael Jakobsen

Mediehetz og dårlig afregning hos grovvareselskaberne. Landbruget har nok at slås med, men har også opnået resultater i 2017, fortalte Ole Karmsteen i sin beretning på Sjællandske Familielandbrugs generalforsamling.

- Overordnet har 2017 budt på mærkbart bedre priser for landmænd med animalsk produktion. Det var også hårdt tiltrængt. Planteavlerne har desværre måttet tage til takke med de samme lave priser som sidste år. Desuden har høsten mange steder været våd og besværlig, med tørringsomkostninger og kvalitetsfradrag til følge. Desværre har de to store andelsejede grovvarerselskaber ført an i dette fradragsrally.

Sådan indledte Ole Karmsteen, formand for Sjællandske Familielandbrug, sin beretning ved årets generalforsamling i Sorø. I vanlig stil var han ikke bleg for at sige sin mening. Og det fik bankerne også at høre.

- Også finanssektoren har fundet vej til lommerne. Kundernes lommer vel at mærke. Gebyrer og bidragssatser er hævet over en bred kam. Angiveligt for at polstre sig til fremtidige udfordringer. Derfor kan det undre, at der er råd til at udbetale store udbytter til aktionærerne. De kunne lære noget af os landmænd. Vi har rationaliseret driften igennem mange år, og hele provenuet, og lidt til, er gået direkte til forbrugerne i form af lavere priser, berettede Ole Karmsteen.

Positive resultater
Formanden hæftede sig også ved de positive resultater, der er opnået af Landbrug & Fødevarer i det forgangne år, blandt andet bevarelsen af stuehus- og bondegårdsreglen og nedsættelsen af bo- og gaveafgiften fra 15 til 5 procent frem mod 2020 ved generationsskifte af familieejede virksomheder.

- Ændringen vil være en væsentlig lempelse for de 23.000 små, mellemstore og store familieejede virksomheder, der står over for et generationsskifte i de kommende år, hvoraf rigtig mange er landbrug, sagde Ole Karmsteen.

Han roste også det sammenhold, som opstod i branchen som følge af Samvirkes forside.

- Hele sagen om Samvirkes forside, hvor en person iført beskyttelsesdragt spiser grøntsager, har vist, at landmænd på tværs af produktionsformer i den grad er klar til at rykke sammen i bussen, når landbruget kommer under angreb, fortalte Ole Karmsteen og fortsatte:

- Ikke mindst de mange debatindlæg og gode saglige snakke med brugsuddelere rundt omkring i landet, som helt almindelige landmænd har foretaget, har hjulpet til, at vi i dag står med en stor del af sympatien i sagen mod Coop, sagde Ole Karmsteen.

Sjællandske Familielandbrug har to observatørposter i Gefions bestyrelse. Og Ole Karmsteen kom også rundt om det forløbne års arbejde med vandområdeplaner, vandråd og vedligeholdelsen af vandløb i kommunerne.

Han fremhævede også, at familielandbruget sammen med Gefion havde fået Vejdirektoratet til at sløjfe en begrænsning af traktorkørsel på rute 54 i forbindelse med planerne om den nye motorvej mellem Næstved og Rønnede. En lukning ville ifølge Ole Karmsteen have ført til en omfattende omvejskørsel for den landbrugsmæssige færdsel med store økonomiske omkostninger til følge.

Familieudvalget lukkes
Lilly Pedersen, formand for familieudvalget, fortalte derefter om aktiviteterne i det forgange år. Det var også hendes sidste beretning, da det er besluttet at nedlægge familieudvalget. Lilly Pedersen har været med i bestyrelsen i 50 år, siden dengang det hed husholdningsudvalget.

På landsplan var der i 1937 870 lokale udvalg, og det hele toppede i 1961, hvor der var 1.300 husholdningsudvalg på landsplan. Siden er antallet faldet, og i 2017 var der kun 7 udvalg tilbage.

Ole Karmsteen takkede familieudvalget og Lilly Pedersen for indsatsen og hyldede de tilstedeværende husholdningsdamer med buketter.

- I har lagt mange kræfter i det, og det har betydet meget for foreningen, sagde Ole Karmsteen, som erkendte, at interessen for husholdning i høj grad er til stede i samfundet, men at den er overtaget af andre faggrupper.

Familieudvalget bliver nedlagt, og derfor var der en buket blomster til de medlemmer af udvalget, som har været med siden dengang det hed husholdningsudvalget. Foto: Denny Michael Jakobsen
Ole Karmsteen, formand for Sjællandske Familielandbrug, revsede andelsselskaberne for deres prispolitik over for leverandørerne. Foto: Denny Michael Jakobsen
Lily Pedersen afgav sin sidste beretning som formand for familieudvalget, der bliver nedlagt. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Familie3
    Omkring 40 var mødt frem til generalforsamlingen i Sjællandske Familielandbrug, som kæmper med vigende medlemstal og en høj gennemsnitsalder blandt medlemmerne. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Familie1
    Familieudvalget bliver nedlagt, og derfor var der en buket blomster til de medlemmer af udvalget, som har været med siden dengang det hed husholdningsudvalget. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • DSC00584
    Ole Karmsteen, formand for Sjællandske Familielandbrug, revsede andelsselskaberne for deres prispolitik over for leverandørerne. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Familie2
    Lily Pedersen afgav sin sidste beretning som formand for familieudvalget, der bliver nedlagt. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt