Annonce
Landbrug

Et begivenhedsrigt år

Omkring 150 var mødt frem til generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening. Foto: Denny Michael Jakobsen

Pesticidforbud og ny nationalpark. Der var nok af emner at tage fat på ved årets generalforsamling hos Nordsjællands Landboforening.

Vi siger nej til grundvandsbeskyttelse som politisk korstog.

Sådan sagde formand for Nordsjællands Landboforening, Lars Jonsson, i sin beretning til de 150 fremmødte ved foreningens generalforsamling i FrederiksborgCentret i Hillerød.

Baggrunden er sagen om pesticidforbud i Egedal Kommune, som har været en af landboforeningens største politiske kampe i det forgangne år. Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Egedal kommune medhold i, at det var i orden at udstikke forbud mod brug og opbevaring af lovlige plantebeskyttelsesmidler på et 67 ha stort landbrugsareal og i nærliggende parcelhushaver ved Bjellekær Kildeplads, der er udpeget som boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).

- Lad mig slå fast en gang for alle, vi landmænd vil også gerne have og bevare rent grundvand. Men hvis man køber en landbrugsejendom og overholder alle landets love og regler, er det ikke rimeligt, at et lokalt byråd med administrationen i spidsen skal kunne pålægge en så stor ændring af driften på ejendommen, at det ligner ekspropriation. De må opkøbe ejendommene og så lægge servitutter på. Herefter kan de sælge ejendommen igen, så de nye ejere ved, hvad de går ind til, sagde Lars Jonsson.

Nordsjællands Landboforening har i samarbejde med Landboforeningen Gefion og Landbrug & Fødevarer fulgt sagen tæt, da den er principiel og kan få stor betydning for fremtidens praksis på området i andre kommuner. Landbrug og Fødevarer har senest stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet, da man ikke mener, at der er juridisk hjemmel eller noget fagligt belæg for afgørelsen.

Nationalpark og fordomme
Den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland har også fyldt meget for landmænd og lodsejere og dermed også for Nordsjællands Landboforening i de seneste år. Nu er nationalparken endelig en realitet og bliver indviet i maj/juni. Lars Jonsson opfordrede forsamlingen til at se på mulighederne i nationalparken.

- Jeg er sikker på, at der vil opstå en række nye initiativer og forretningsområder i kølvandet af parken, der kan forbedre bundlinjen hos lodsejerne. En af kvaliteterne ved Nationalparken Kongernes Nordsjælland er, at den beror på frivillighed. En præmis, som den kommende bestyrelse skal respektere og ikke må sætte over styr, sagde Lars Jonsson, som selv er indstillet af Landbrug & Fødevarer til at sidde i den ny nationalparkbestyrelse, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er ved at sammensætte.

Landmand og godsejer på Esromgård Carl Frederik Bruun blev i januar udpeget som formand for nationalparkbestyrelsen, hvilket vakte en del forargelse hos bl.a. Danmarks Naturfredningsforening.

- Udpegningen gav en del postyr i medierne med grove og uartige beskyldninger om, at landmænd ikke har viden om og forstand på naturpleje. Jeg blev noget harm på egne og mine kollegers vegne, sagde Lars Jonsson.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, var inviteret til at holde oplæg ved generalforsamlingen, og han ønskede tillykke med nationalparken og mente også, at kritikken af Carl Frederik Bruun er uberettiget.

- Det er skrækkeligt at se det grønne Danmark i deres kritik af en landmand som formand for nationalparken. Det er en uberettiget kritik, og det største problem i naturpolitikken er, at de grønne har så mange fordomme om landmænd, for det er jo os som lodsejere, der står for naturplejen på vores ejendomme, sagde Lars Hvidtfeldt.

Risiko for værdistigning
Viceformanden gennemgik de mange positive resultater i det forgange år set med landbrugets briller, bl.a. den nye husdyrregulering, der gør det lettere at udvide med nye stalde, fjernelse af pso-afgiften og en reduceret bo- og gaveafgift.

Han fortalte også, at man hos Landbrug & Fødevarer har meget fokus på de nye ejendomsvurderinger, hvor der er en risiko for, at ejendommen bliver sat væsentligt op i værdi.

- Vi er bekymrede for, hvordan mindre landejendomme fremover vil blive kategoriseret, vil ejendommen blive vurderet til at være en landbrugsejendom eller en beboelsesejendom med en væsentligt højere boligbeskatning. Der skal være rimelighed i vurderingerne og transparens, så vi kan sikre generationsskifterne. Vi diskuterer med SKAT, hvordan vi mener vurderingerne skal strikkes sammen, fortalte Lars Hvidtfeldt.

I sin beretning tilføjede Lars Jonsson, at det er vigtigt, at man får opdateret sine BBR-oplysninger, da de skal være opdateret, inden ejendommen skal vurderes af Vurderingsstyrelsen.

Han kom også selv i sin beretning ind på det forløbne års successer. Han fremhævede 2017 for at være året, hvor landbrugspakken for alvor slog igennem, så landmænd nu kan give afgrøderne den gødning, de har behov for efter flere års politisk bestemt undergødskning, som han kaldte det.

- Det er dejligt at se, at afgrøderne ikke løber tør for brændstof midt på sommeren. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg sparer indkøb af sojaprotein til mine grise for mellem 50.000 og 100.000 kroner om året, sagde Lars Jonsson.

Han blev genvalgt som formand for bestyrelsen, og de andre tre bestyrelsesmedlemmer på valg, Carl Frederik Bruun, Christel Hansen og Rune Bak Jensen blev alle genvalgt. Suppleanterne Kaare Larsen og Daniella Jensen blev også genvalgt.

Landbopris uddelt
Til slut blev årets landbopris uddelt til Nordsjællands Landboforenings egen bogholder Inge Petersen. Lars Jonsson roste hende for at være et stort aktiv for foreningen igennem mange år. Selvom hun egentlig ville gå på pension for fire år siden, er hun dog stadig at finde i foreningen, hvor hun har dækket ind ved sygdom og fratrædelser.

- Du har en erfaring og flittighed, der gør, at der skal to personer til at erstatte dig. Du er et godt eksempel på det grå guld. Du håndterer kundernes udfordringer store som små og er meget retskaffen. Langt mere end de fleste. Du kærer dig om dine omgivelser og udviser en enestående dygtighed og engagement, sagde Lars Jonsson, der overrakte blomster og et klippekort til kulturerelle oplevelser.

Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening, opfordrede forsamlingen til at se muligheder frem for begrænsninger i den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Denny Michael Jakobsen
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, sagde, at det største problem i naturpolitikken er de grønne organisationers fordomme om landmænd. Foto: Denny Michael Jakobsen
Lars Jonsson overrakte landboprisen til bogholder i Nordsjællands Landboforening, Inge Petersen, for hendes flittighed og engagement. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Agrovi6
    Omkring 150 var mødt frem til generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Agrovi2
    Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening, opfordrede forsamlingen til at se muligheder frem for begrænsninger i den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Agrovi1
    Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, sagde, at det største problem i naturpolitikken er de grønne organisationers fordomme om landmænd. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Agrovi5
    Lars Jonsson overrakte landboprisen til bogholder i Nordsjællands Landboforening, Inge Petersen, for hendes flittighed og engagement. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem