Faglighed og netværk i centrum på årets vækstforum

Traditionen tro begyndte 2018 med DLG’s VækstForum, som første gang så sit lys i 2009, og som i år havde 700-750 besøgende i Herlufmagle Hallen. Der var 30 oplægsholdere, som blandt andet talte DLG selv og det andelsejede grovvareselskabs datterselskaber, leverandører, samarbejdspartnere, SEGES og Tænketanken Frej.

Over to dage blev der holdt oplæg om alt fra ukrudts- og svampebekæmpelse og gødningsstrategi til optimering af udbytter i korn og raps. Ligesom sidste år var der et særligt svinetema med oplæg om fodersammensætning, avlsdyr, udnyttelse af grisens natur for at højne produktiviteten og produktionskonceptet Slagtesvin.

I den store udstillingshal kunne landmændene netværke og få en snak med frøfirmaer, gødningsfirmaer, vitamin- og foderfirmaer, Landbrugsskolen Sjælland og se på jagtudstyr fra det DLG-ejede Land & Fritid.

- Det er gået rigtig fint. Der har været lidt færre besøgende i år end sidste år, hvor Karen Hækkerup (direktør i Landbrug & Fødevarer, red.) var et stort trækplaster. Men der har til gengæld været en bedre fordeling af besøgende imellem de to dage i år, og der har været bedre tid til at tale med hinanden ved standene og få lavet lidt bedre aftaler, siger Knud Rasmussen, detaildirektør i DLG Øst, som regner med, at DLG vender tilbage næste år med et nyt vækstforum.

Succes med svinetema
I den lille foredragssal var der tema for svineproducenterne, og der var ved flere af oplæggene så proppet i den lille sal, at folk måtte stå op nede bagved.

Faglig konsulent i DLG, Anders Vestergaard-Nielsen, fortalte om foderstrategi, proteinkilder og vitaminer. Han understregede, at foderindtaget i de to første dage ved fravænning har stor betydning for grisens udvikling, da det kan skade grisens tarmsystem, hvis den først spiser efter 48 timer. Han nævnte, at en fodermaskine, som fx UniFeeder eventuelt, kunne være en løsning.

Thea Dahl Villadsen, faglig konsulent i DLG, holdt oplæg om avlsdyr. Hun opfordrede svineproducenter til at passe bedre på poltene. De skal have stærkere knogler, så de kan blive mere holdbare. Formålet er at få flere egnede polte at vælge imellem og få flere frivillige udsættelser.

- De skal holde til flere kuld, for det er der penge i, fortalte hun.

Konklusionen er derfor, at organiske mineraler som calcium og tilsætning af D-vitaminmidlet Hy-D til foderet kan være med til at øge poltens holdbarhed. Og så kan man overveje at lægge en ekstra fodring ind, da mange søer farer hen over aftenen og om natten og ofte har for lidt energi til faringen.

En ekstra fodring vil ifølge Thea Dahl Villadsen ikke føre til flere ihjellagte pattegrise, da soen er i bedre, når den kommer op at stå, og pattegrisene er samtidig friskere, når faringen går bedre. Blandt andet giver roepiller og sojaskaller soen øget vandoptagelse, mere energi og letter faringen.

Fyldte kornlagre
Rolf Pedersen, som analyserer kornmarkedet hos DLG, gav på messen deltagerne et overblik over situationen på det globale afgrødemarked.

- EU’s kornmarked er presset. Det ligger pt. 22 procent under sidste år. De tidligere sovjet-republikker dominerer eksportmarkederne, samtidig med at den amerikanske dollar er svækket markant over for euroen. EU-hveden skal derfor ned i pris for at opnå konkurrencekraft. De globale hvedelagre er steget for femte år i træk, forklarede Rolf Pedersen.

Vejret spiller selvfølgelig en stor rolle i udviklingen, og en naturkatatrofe kan ændre billedet og betyde, at der bliver tømt ud i hvedelagrene. En udvintring på grund af ekstrem kulde i Nordamerika kan også få en betydning for det globale marked.

I modsætning til de fyldte hvedelagre, er majslagrene til gengæld faldet en smule.

Det biobaserede samfund
En af hovedtalerne ved DLG VækstForum var sektordirektør for planter hos SEGES, Troels Toft, som gav sit bud på fremtidens planteavlsbrug.
Han lagde ud med at kalde Danmark for et smørhul med god og ren jord, som med klimaforandringerne får en nøglerolle i forhold til planteproduktion, da jorden flere steder, blandt andet i Sydeuropa, vil tørre ud. Betingelserne for planteavl i Nordeuropa vil med klimaprognoserne til gengæld være fremragende.

- Der er basis for en stigning i den landbrugsmæssige produktivitet. Vi har i hvert fald rigeligt med vand, sagde Troels Toft med et smil.
Udviklingen, hvor vi er gået fra det oliebaserede samfund til det biobaserede samfund, giver en masse nye muligheder, fortalte han videre.

- Der er ikke sket meget produktudvikling i dyrkningen af korn i de sidste 50 år. Vi vil derfor gerne have en merværdi ud af de 300.000 ha, der i dag bruges til at dyrke byg og hvede, fortalte han.

Udvikling af græsproteiner, bl.a. ved at køre kløvergræs gennem et raffineringsanlæg, er noget, der vil vinde frem de kommende år. Der vil også være et stigende behov for planteaffald til brug i bioanlæg.

Sektorbestyrelsen i SEGES har arbejdet med en ny strategi, hvis målsætning er, at Danmark skal være førende i verden inden for plantesektoren ved at udnytte og udvikle dyrkningspotentialet fuldt ud i Danmark. Blandt andet skal vi satse på højværdiafgrøder, selvom vi jo ikke alle sammen kan dyrke spinat, som Troels Toft sagde.

Digitalisering skal hjælpe
Digitalisering er også et redskab, der skal tages i brug for at nå målsætningen. Troels Toft nævnte FarmTracking som et godt eksempel på et brugervenligt værktøj og CropSAT, som SEGES lancerede sidste forår.

Satellit-teknologi kan hjælpe landmanden med mere præcist at kortlægge, hvor meget kvælstof der skal tildeles på de forskellige marker. Det vil give mere optimale betingelser for afgrøderne og kan betyde, at landmanden kan spare på gødningen og i sidste ende få en bedre bundlinje. Den store fare er tekniske problemer og for dårlig uddannelse af både ejer og medarbejdere, og at man derfor ender med dyrt indkøbt udstyr, der bare står i stalden. Derfor er det afgørende med god rådgivning fra sælgerens/rådgiverens side.

Minivådområder
Til sidst nævnte han, at effekten af dræning kun kan undervurderes, og at minivådområder bliver et fagligt fokusområde de kommende år.
- Minivådområder bliver absolut en del af fremtidens landbrug, og lige nu tager oplandskonsulenter ud i hele landet. Det er vigtigt, at dem, der har muligheden, bider til bolle, sagde Troels Toft.

Minivådområderne er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og skal være med til at reducere kvælstofudledningen. Fra februar kan man søge Landbrugsstyrelsen om tilskud til at etablere et minivådområde.
Du kan i øvrigt læse mere om oplandskonsulenterne på oplandskonsulenterne.dk