Fem hektar have, eng og skov i Holte

Her i midten af oktober hviler en skøn dvale over havens vækster. Solen har mistet en stor del af sin energi, og løvets farver er i fuld hast med at skifte fra grønt til gyldent.

Stående lige udenfor Lis og Torben Greenforts hus er der udsigt til enorme vidder ned over først plænen, så en række birketræer og derefter engene, der når helt ned til S-togs sporet. Først her ophører parrets fem hektar jord, der hører til ejendommen på Vasevej i Holte nord for København.

Med fem hektar er det selvklart et valg, om man vil kalde arealet for park eller have. Men det er alene den ene hektar, de har kultiveret som en egentlig have. Vaserne i Holte er en del af den grønne kile, der forbinder skove som Nørreskov og Hareskov og videre nordpå omtrent til Gribskov.

At bo i bymæssig bebyggelse og samtidig råde over fem hektar natur er i sig selv ganske enestående. Hvis ikke det var kig til enkelte af nabovillaerne til siderne og nu og da lyden af S-toget for enden af matriklen, ville man da også tro, vi befinder os langt ude i åbent land.

Lis og Torben boede indtil 2004 i et parcelhus i Holte, og de nød haven her. Men i længere tid havde især Lis et ønske om at få betydeligt mere jord, så hun i højere grad kunne udleve sin passion for haven og lade de grønne fingre være flittigt i brug.

Da muligheden bød sig til at overtage et gammelt, nedslidt hus på Vasevej i den nordlige ende af kommunen med hele fem hektar jord, slog de til. Mange i familien og omgangskredsen spurgte da også Lis og Torben, om de nu også ville overkomme den store udfordring med først at renovere huset, derpå anlægge og passe det store areal.

De var nemlig begge fortsat erhvervsaktive; Lis som skolelærer, Torben som selvstændig landinspektør. I dag har de valgt pensionisttilværelsen:

- Vi lagde rigtig mange timer i projektet, men oplevede det egentligt ikke byrdefuldt, for det var sjovt og lærerigt, fortæller Torben om de første år efter overtagelsen.

Han understreger dog, at det hele tiden har været og fortsat skal være en hobby for dem begge at drive det store areal. To gange om året åbner de haven i forbindelse med Haveselskabets Åbne Haver-arrangementer over hele landet:

- Det er altid en fornøjelse at få besøg og høre gæsternes spontane reaktioner. Mange er især henrykte over vores mange og store rododendron-buske, som nogle kalder for "Lille Sofiero" med henvisning til slottet nord for Helsingborg, der er særligt berømt for sine overvældende rododendron. Når vi har valgt netop denne busk, er det dels fordi den jo er smuk, dels fordi den passer sig selv, og ikke kræver det store lugearbejde, fortæller Lis.

Lis og Torbens grundholdning til haven er, at alt det, som gror af sig selv, skal have lov, dog så længe at det passer ind i helheden.

Skulle de vælge en af de klassiske havetraditioner, de er inspireret af, ville den franske havetradition nok være det bedste bud:

- Natur i haven og det at begge dele smelter sammen i en helhed, passer os fint. Alt det, vi har anlagt, snor sig, fremfor de lige linjer, som den engelske tradition byder, fortæller Torben.

Man taber næsten pusten, når man går rundt i haven sammen med Lis, som scenevant udpeger et væld af vækster, og giver dem deres rette navne: Hortensia, azalea, dagliljer, storkenæb, klatre- og buskroser osv.

I frugthaven gælder det snart sagt alle bær og frugter: Æbler, pærer, kirsebær, stikkelsbær, jordbær, hindbær, ribs, solbær, blommer osv.

En del af bærrene samt kvæder blander hun med urter og tomater fra drivhuset, og fremtryller marmelader og chutney, som hun med stor succes sælger blandt andet på markeder i nærområdet.

- Afgørende for os har fra starten været, at de vækster, vi har plantet, skulle have en vis volumen, når nu vi har et så stort areal. Mange af de vilde planter får lov at gro, men når de overtager domænet, går jeg ind og luger ud. Det er facon, farve og højden på væksterne, der dikterer omfanget af min indgriben, fortæller Lis.

De fire hektar uden for haven er landzone, som er pålagt landbrugsfredning. Det betyder blandt andet, at der må være kvæg og heste, men ikke får og geder, idet disse dyr ville gribe for voldsomt ind i naturen. Lis og Torben har dog valgt ikke at have dyr på arealet, som både tæller skov og eng.

De eneste dyr er fire høner og en hane, som de mest har for hyggens skyld, og så giver deres efterladenskaber god gødning til haven.

Det vilde dyreliv trives rigtig godt i det indhegnede areal, og tæller blandt ande rådyr, dådyr og hjorte. Ikke at forbigå rævene, som igennem årene har taget for sig af hønsene.

Parret har dog valgt ikke at drive jagt, dels af hensyn til naboerne, dels af hensyn til Lis' princip om, at deres stykke natur her, skal være dyrenes helle.

Også fuglearterne er pænt repræsenteret med spurvehøg, musvåge, rød glente og duehøg spotter de lejlighedsvis. Blandt de mere prominente tæller natuglen, gøgen og lille flagspætte.

- Desværre ser vi dog kun halvdelen af det antal fugle og arter, vi så for ikke så mange år siden, og det skyldes sikkert, at der i dag er færre insekter, siger Torben Greenfort.