cookie-og-privatlivspolitik
DLS-formand opfordrede forsamlingen til at hjælpe med at skaffe nye medlemmer til foreningen, der nu er nede på 604 aktive medlemmer.

5

Billeder

DLS-formand opfordrede forsamlingen til at hjælpe med at skaffe nye medlemmer til foreningen, der nu er nede på 604 aktive medlemmer.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Landbrugsnyt

Flere skal betale til gildet

Medlemstallet er vigende, og DLS skal række ud til flere medlemmer, lød det fra DLS-formand John Nielsen på årets generalforsamling, hvor han også opfordrede til at gøre mere for at undgå arbejdsulykker.




13. marts 2019 kl. 14:35 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) har i dag 604 aktive medlemmer i forhold til 908 i 2010. En nedgang på 33,5 procent, som bl.a. skyldes den strukturelle tilpasning i landbruget, som betyder, at der bliver færre, men større bedrifter.

Men den lokale landboforening på Sydhavsøerne har måske heller ikke været god nok til at gøre opmærksom på den indsats, foreningen gør for at forbedre vilkårene for landmænd og andre beboere i landdistrikterne, erkendte formand John Nielsen på årets generalforsamling i DLS.

Andre landboforeninger slås med samme problemer, og derfor har DLS og Landboforeningen Gefion sammen nedsat et udvalg, der skal se på, hvilke opgaver en landboforening i fremtiden skal løfte og, hvordan man får nye medlemmer.

- Alle med interesse for livet på landet bør være medlemmer, også bortforpagtere. Men vi har nok glemt at informere om, at DLS stadig eksisterer, og at vi varetager erhvervsinteresserne i området, sagde bestyrelsesmedlem Jens Ringsing, som sidder med i udvalget.

- Vi ser desværre også, at enkelte af vores landmandskollegaer har den holdning, at det politiske arbejde, som DLS, og Landbrug & Fødevarer løfter, bliver udført, uanset om de er medlem eller ej. Det skal vi have lavet om på, supplerede John Nielsen, som opfordrede de omkring 180 fremmødte i Sakskøbing Sportscenter til at sprede budskabet.

- I kan også hjælpe til ved at tale med jeres naboer og kollegaer om det at være medlem af DLS, eller ved at tage fat i os, hvis I kender en kollega, som er positiv over for et medlemskab, sagde DLS-formanden.


Fusion giver plus

Han fremhævede desuden DLS og Gefions fælles rådgivningsvirksomhed VKST, som efter fusionen i 2016/17 efterhånden har fundet den organisationsstruktur, som kan løfte det store potentiale, der ligger i at have en fælles rådgivning.

Årets resultat for 2018 i VKST var på 3,7 mio. kr. mod cirka 100.000 kr. i 2017 som følge af øget aktivitet i rådgivningen og i forsøgsafdelingerne, og at virksomheden DLS Service, som udfører hjemmeservice som rengøring og hjemmehjælp, nu er overført fra DLS til VKST som sidste del sammenlægningen af aktiviteterne i VKST.

- Jeg er glad og stolt over, at det arbejde, vi satte i gang i 2016-17, nu viser sig at bære frugt, sagde John Nielsen.

Årsresultatet, som VKST-direktør Mads Birk Kristoffersen på mødet betegnede som tilfredsstillende, betyder også, at DLS og Gefion giver en del af overskuddet tilbage til medlemmerne.

- Alle aktive medlemmer får tilbagebetalt 2,5 procent af deres samlede køb i VKST i 2018. De resterende 1,7 mio. kr. af overskuddet overføres til de to ejerforeninger, sagde Mads Birk Kristoffersen.

Overførslen fra VKST bidrager med 409.104 kr. til DLS-regnskabet, som trods færre indtægter fra medlemskontingenter ender på 823.955 kr. i 2018 mod 292.000 kr. i 2017.

John Nielsen fortalte, at den største opgave i 2019 formentlig bliver at få landet gode erstatningsaftaler for udlægning af BNBO-områder, som er boringsnære beskyttelsesområder, hvor der fra regeringens side er lagt op til, at der fremover ikke må sprøjtes med pesticider.

- BNBO er ikke et ukendt begreb. Staten har opereret med det i flere år, men det er først med Jakob Ellemanns behov for at være grøn, at vi nu for alvor får syn for sagen. En bred aftale i Folketinget endte med, at der nu skal udlægges større sprøjtefrizoner omkring alle drikkevandsboringer.

- Politikerne har sagt fuld erstatning, og det vil vi i DLS holde dem op på, sagde formanden.


Problemer med bramgæs

Et anden udfordring, landbruget på Lolland-Falster står over for, er bramgæs, som spiser udsæden på markerne.

- De fleste landmænd på Sydhavsøerne vil nok give mig ret i, at bramgæs-bestanden har nået et niveau, som vi ikke længere kan acceptere, berettede John Nielsen.

Opgørelser viser at der i 1940'erne var omkring 300 par tilbage, hvilket betød, at man fredede fuglene. Men i dag er bestanden så vokset til 1,5 mio.

- Sydhavsøerne er det område i Danmark, hvor bramgæs udgør det største problem, sagde John Nielsen.

Derfor er DLS gået sammen med Danmarks Jægerforbund i Guldborgsund i et projekt, der skal kortlægge bramgæssenes færden og undersøge markskaderne og forskellige afværgeforanstaltninger.

- Miljøstyrelsen har allerede givet grønt lys til, at gæssene i videnskabens hellige navn på bestemte lokaliteter på Sydlolland og Sydfalster, bliver reguleret så meget, at de ikke ved, hvilket ben de er landet på. Og helt ekstraordinært er der ved at lande en tilladelse til at sælge de gæs, der reguleres i forsøget, sagde John Nielsen og fortsatte:

- Vi løser ikke bramgæs-problemet på hverken 1 eller 3 år. Det er et langt sejt træk. Men nu er de første skridt taget til, at vi på sigt kan håndtere bramgæs, og det glæder mig, at der er massiv opbakning fra lodsejerne til projektet.


Opsang om arbejdsulykker

John Nielsen opfordrede også landmænd til at tage hånd om problemet med de mange arbejdsulykker i landbruget, som er det farligste erhverv, når det kommer til arbejdsulykker.

- De sidste 10 år er antallet af ulykker steget støt, og i dag har vi ca. 20 procent flere arbejdsulykker. Når man går bag om tallene, kan vi se, at det desværre ofte er unge og unge udlændinge, der kommer til skade. Det må vi simpelthen gøre bedre, sagde John Nielsen og fortsatte:

- Når jeg får elever ind, som fortæller, at man andre steder får besked på selv at løse alle problemer, så er det ikke den korrekte måde at give unge mennesker ansvar på. Når vi arbejder med store maskiner, tunge emner og farlige processer, så skal ansvar gives under kyndig vejledning. Vi bliver nødt til at kigge indad og stramme op på sikkerheden.

John Nielsen fortalte, at han vil tage problemet op med foreningens konsulenter på arbejdsmiljøområdet for at undersøge muligheden for at lave flere kurser for både arbejdsgivere og ansatte.


Klimaet skal tænkes ind

På mødet fortalte direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Lawaetz Arhnung, om den store klimaudfordring, landbruget ligesom resten af samfundet står overfor. Hun opfordrede til selv at tage handsken op.

- Man kan ikke åbne an avis uden at høre om klimaet, og mange synes, at det er landbrugets skyld, men CO2-udledning er et produkt af vores livsstil, og CO2-begrænsningen skal vi løse i fællesskab. Men det er også klart, at landbruget står for 20procent af udledningen, derfor er vi nødt til at tage vores del af ansvaret, sagde Anne Arhnung og fortsatte:

- Mange politikere vil regulere os, så vi skal selv gå foran, så vi ikke ender med en masse politiske krav. Derfor må vi søge partnerskaber, som vi har gjort med Danmarks Naturfredningsforening om jordfordeling, hvor områder tages ud, så der kan lagres CO2. Vi skal også søge partnerskaber med universiteter, vi er nødt til at kigge hele vejen rundt. Det er ikke noget vi kan løse alene.

Det kræver også ekstra penge til forskning, og Anne Arhnung henviste til de 31,2 mia. kr. fra pso-afgifter, som i de sidste 12 år er tilfaldet vindmølleindsutrien.

- Kunne vi bare få 1 mia. kr. til jordfordeling, kunne det rykke meget, som hun sagde.

Selvom danske landmænd er nogle af de mest klimaeffektive i verden, er landbruget ifølge L&F-direktøren nødt til at nå videre.

- Men det er detailhandlen, der skal drive det her, og vi kan se fra udenlandske detailkæder, at der begynder at komme efterspørgsel på klimavenlige fødevarer. Det er også derfor, at Arla og Danish Crown netop har lanceret nye klimamål, sagde Anne Arhnung.


Valg til bestyrelsen

Jens Ringsing, Jesper Tambour og John Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen og sidstnævnte fortsætter som formand. Niels Kamper og Martin Brandt Dissing blev valgt som suppleanter.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce