cookie-og-privatlivspolitik
Kantinen hos VKST i Sorø var mandag ramme om det første af fire stormøder mellem fødevareminister Mogens Jensen og landbruget.

6

Billeder

Kantinen hos VKST i Sorø var mandag ramme om det første af fire stormøder mellem fødevareminister Mogens Jensen og landbruget.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Fødevareminister i krydsild

Op imod et par hundrede landmænd dukkede op i Sorø til det første af fødevareminister Mogens Jensens fire stormøder med landbruget.




03. december 2019 kl. 09:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Fødevareminister Mogens Jensen holdt mandag i Sorø sit første af fire stormøder med landbruget, og her var op imod et par hundrede landmænd fra hele det østlige Danmark troppet op. I øvrigt på samme dag som regeringen havde offentliggjort sin fremrykning af den målrettede regulering, så der var lagt godt i kakkelovnen hos de fremmødte. Såvel som hos formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der dog ikke kom i debat med ministeren, idet ministeren måtte videre efter det indlæg, han startede mødet med. Landbrug & Fødevarer havde ellers i en pressemeddelelse, udsendt umiddelbart efter regeringens udmelding, tordnet mod kravet om en tredobling af målrettede efterafgrøder, som allerede skal gælde for næste år. Med fremrykningen til 2020 skal landbruget levere ca. 380.000 hektar målrettede efterafgrøder og en reduktion på 3500 tons kvælstof et år før tid, og der er allerede lagt markplaner for 2020. Derfor risikerer flere landmænd, at planerne skal laves helt om, og mange ville have sået anderledes, hvis de havde kendt det nye krav. Konsekvenserne vil også blive, at høsten næste år vil blive mindre, mener landbruget.


Klima på dagsordenen

Fødevareminister Mogens Jensen havde naturligvis forudset, at hans møde med de mange landmænd ville dreje sig om fremrykningen af de målrettede efterafgrøder, og han sagde: - Vælgerne sendte ved valget et klart signal om, at de er optaget af klima og natur, og der har vi fået et mandat til at trække Danmark i en grønnere retning. Der er et parlamentarisk grundlag med fokus på dette, og det skal vi levere på, sagde fødevareministeren, og fortsatte: - Udledningen af kvælstof skal begrænses, og I skal leve op til målsætningerne om et godt vandmiljø. Og vi må bare konstatere, at trods landbrugets indsatser, så er udledningerne ikke faldet i det omfang, der var målet. Den tidligere fødevareminister, Jakob Ellemann konstaterede allerede i foråret, at han var skuffet over, at det ikke var sket, ja han ligefrem bandede over det. Men skuffelser kan vi ikke bruge til så meget, sagde Mogens Jensen. Han erkendte samtidig, at bureaukrati har spændt ben for processen, men uanset det, så skal der leveres på målsætningerne, pointerede han.


Deler frustrationer

Mogens Jensen erkendte, at Landbrugsstyrelsen ikke har fungeret effektivt, idet den har fejlet i fortolkningen af regler, når det gjaldt udbetaling af EU-støtte. - Jeg deler jeres frustrationer over unødigt bureaukratisk bøvl, og jeg vil blive ved med at holde øje med, at der skal ske fremskridt på området, og at konsekvenserne af reglen rammer erhvervet så lidt som muligt. Men uanset fejlen skal Danmark efterleve EU's retningslinjer, påpegede ministeren. Han kom også omkring dyrevelfærd: - En dyrevelfærdsrapport fastslår, at der er forhold, som ikke er så gode, og der er flere af de grove overtrædelser i svinestaldene, som er endt i politianmeldelser. Jeg kender godt, erhvervets indsigelser overfor rapporten, men jeg er nødt til at sige, at sådan ser danskerne altså ikke på det. Når dyrevelfærden går den forkerte vej, så skaber det utilfredshed. Det er skidt for erhvervet, for dyrene, men også for mig, hvis ikke vi tager hånd om at få løst udfordringerne. Jeg vil gerne samarbejde om at opnå de bedste resultater.


Rent drikkevand

Mogens Jensen sagde, at det ikke alene er hans ministerium, der rækker ind over landbruget, men også miljøministeriet, når det gælder områder som pesticider og vandløb. - Jeg har lovet miljøministeren, (Lea Wermelin, red.) at viderebringe jeres synspunkter til hende, herunder jeres budskab om de boringsnære beskyttelsesområder, (BNBO, red.) Når vi ønsker stop for gødskning og sprøjtning er det fordi, det er et vigtigt skridt for at kunne beskytte vores drikkevand. Vi skal simpelthen trygt kunne drikke vand fra hanerne. Kommunerne finder lokale løsninger baseret på frivillige aftaler, og vi er enige om, at de landmænd, der ikke længere kan dyrke jorden som tidligere, skal have erstatninger, sagde ministeren.


Respekt om dansk landbrug

Mogens Jensen havde dog også rosende ord til overs for landbruget: - Det er min opgave at være erhvervets minister, og jeg vil gøre mit bedste for at passe godt på landmænd og fødevarevirksomhederne, også selvom regeringen har sat sig mål, der også kan stride mod landbrugets ønsker. Jeg har intet problem med at stå på mål for dansk landbrug. Når vi ser os rundt om i verden, står der stor respekt om dansk landbrug, fordi I leverer gode resultater. Vi er et foregangsland, som omverdenen skeler til, påpegede ministeren, og supplerede: - Det er bare også en bunden opgave at komme videre, selvom jeg er klar over, at det ikke er let. Vi har et grønt landbrug, som skal blive endnu grønnere.

Ivrig debat

Efter Mogens Jensens indlæg var der mulighed for de fremmødte at stille ham spørgsmål. En af spørgerne, Vagn Lundsten, nævnte, at landbruget sidste år mistede 140.000 hektar jord, og pålagt 450.000 hektar med efterafgrøder, og han spurgte retorisk, om det har skabt et bedre vandmiljø ét eneste sted. En anden, Henrik Madsen, nævnte ligeledes problematikken omkring Karrebæk Fjord, hvor analyser har vist, at det ikke er landbruget, der belaster vandkvaliteten her, men derimod fra rensningsanlægget. - Jeg vil heller drikke fra mit drænvand end fra rensningsanlægget, sagde han. Mogens Jensen svarede: - Jeg er klar over, at landbruget har gjort meget, men vi skal videre, for vi skal leve op til EU's vandrammedirektiv. Det har vi en fælles interesse i. At måle på vandløbenes kvalitet lader sig ikke gøre på et enkelt år, men over en årrække. Men det gør indtryk på mig, når jeg hører jeres argumenter omkring Karrebæk Fjord, og det vil jeg tage med hjem til miljøministeren. Endelig påpegede Niels Bjerre spørgsmålet om brug af midlet glyphosat, som Frankrig og Tyskland ønsker forbudt, og mente, at emnet behandles følelsesladet, fremfor fagligt. Dette erklærede Mogens Jensen sig enig i: - Vi har trukket grænsen ved brug af det i haverne, men ikke i landbruget, for vi har intet alternativ endnu. Men jeg ønsker det kommer.


Mangler indrømmelser

Martin Merrild konstaterede i sit indlæg glæde over, at statsministeren på Landbrug & Fødevarers nyligt afholdte delegeretmøde i Herning, udtalte, at "Danmark er et landbrugsland". Men han udtrykte samtidig bekymring om reguleringerne på kvælstofområdet. - Regeringen komme ikke med indrømmelser på de krav, den stiller. Forestiller man sig, at ansvarlighed også indfinder sig på det felt, så kan vi klare os. Han udtrykte tillige ærgrelse over, at der aldrig blev skabt et bredt forlig om landbrugspakken, selvom det var tæt på. - Det var bitte små ting, der gik i kludder. Han nævnte desuden, at det er blevet en "industri" at kritisere landbruget: - Det er påvist, at danske grise får mindre antibiotika end i de fleste andre lande, men det budskab er overordentligt svært at sælge. Rapporten har vi forsøgt at få medierne til at omtale, men det har ikke været muligt, konstaterede formanden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce