Fokus på en bæredygtig fødevareproduktion

Der var godt fyldt op på Restaurant Bellahøj i Brønshøj, da den fødevarepolitiske tænketank Frej holdt sin årlige fødevarekonference. Op mod 200 fagfolk, forskere og studerende inden for hovedsageligt fødevare-, jordbrugs-, natur- og vandmiljøområdet havde sat hinanden stævne.

Hovedformålet var at diskutere løsninger på, hvordan vi kan leve op til FN's Verdensmål om bæredygtig udvikling inden 2030. Derfor var det naturligvis Mogens Lykketoft, som er tidligere formand for FN's Generalforsamling, der var hovedtaler.

FN's Verdensmål trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og Jorden. Der er 17 konkrete mål som bl.a. ansvarligt forbrug og produktion, rent vand, stop for tab af biodiversitet og stop for sult og fremme af bæredygtigt landbrug.

- Man er nødt til at forstå, at det er et sammenhængende sæt af mål. Vi er nødt til at gå frem på alle fronter, i alle husholdninger, i alle virksomheder. Det er vel nærmest ubestridt af 98 procent af verdens forskere, at vi entydigt påvirker klodens klima, miljø og udviklingsforhold, sagde Mogens Lykketoft, som også roste civilsamfundet for tilblivelsen af FN's Verdensmål.

- Vi var ikke nået langt, hvis det kun var kommet fra verdens 193 regeringer, sagde han.

- Vi skal have en stærk reduktion af anvendelsen af ressourcer, en mere ansvarlig anvendelse og frigøre os fra fossile brændsler. Dermed bliver fordelingen af verdens ressourcer endnu vigtigere, for verdens ressourcer er ikke ubestridte, fortsatte han.

Blandt løsninger nævnte han eksempelvis at sætte turbo på bæredygtig energi, stoppe madspild og udvikle bioøkonomien.

- Det handler i høj grad også om cirkulær økonomi, at vi genanvender materialer i stedet for bare at brænde det af. Det handler om, hvad vi spiser, hvor meget vi spiser, og hvor meget natur vi fortrænger med fødevareproduktion. Det handler om tingenes indbyrdes sammenhæng, og forureningen med plastic i verdenshavene siger noget om, hvor alvorligt et problem det er hele vejen igennem.

Blandt publikum blev der spurgt til, om Mogens Lykketoft selv ser optimistisk på fremtiden.

- Til trods for Trump har der været store modbevægelser, og der er en dynamik i det her, der er større, end mange andre dagsordener jeg har set. Så vi er nødt til at være optimistiske, men der skal mere til. Vi skal gøre det, at vi bruger skattesystemet som instrument til at fremme bæredygtig adfærd og straffe ikke-bæredygtig adfærd, og det er politikernes ansvar, sluttede Mogens Lykketoft.

Derefter skulle deltagerne ved fire forskellige workshops diskutere kemi i drikkevand, danskernes klimaaftryk, biodiversitet og formidling af en bæredygtig fødevareproduktion.

Professor ved DTU Miljø, Hans Jørgen Albrechtsen, gjorde deltagerne klogere på kemi i drikkevandet og pointerede:

- Grundvand er ikke det samme som drikkevand. Grundvandet går gennem en proces med iltning og filtrering, så det er ikke rigtigt, som nogen tror, at det vand, vi drikker i Danmark, er ubehandlet, forklarede han.

Blandt andet bliver der tilsat ilt, som fjerner mangan og jern, der giver vandet en dårlig smag. Giftige stoffer som nikkel og arsen bliver også fjernet, og nogle steder er det nødvendigt at fjerne kalk.

Professoren kunne også fortælle, at der bliver fundet pesticidrester i 43 procent af kontrolboringerne og 20 procent af indvindingsboringerne. Det sidste år har der været flere tilfælde af fund af pesticidrester over grænseværdierne, og flere vandværker er lukket. I alt er der tale om, at 250 boringer er påvirket. Der er tale om nedbrydningsprodukter fra pesticider som Despenyl-Chloridazon, triasoler og DMS.

- Toget er kørt, da pesticiderne har været forbudt siden 2007. Hvad gør man så? Man kan lukke den pågældende boring, men det bliver mere og mere vanskeligt. Man kan fortynde pesticidforurenet vand med uforurenet vand, men det er ikke den rigtige tilgang i 2018. Man kan bruge aktivt kul til at fjerne pesticider, hvor man varmer kullet op, som pesticiderne binder sig til. En mere moderne tilgang er membran-filtrering, så der kun er vandmolekylerne tilbage, men med den metode smides 10-20 procent af vandet væk, og det koster meget energi. Man kan også bruge mikrobiologi. I Kerteminde er der et eksempel på, at vandet kommer gennem et sandfilter, hvor pesticider nedbrydes af mikrobakterier, forklarede Hans Jørgen Albrechtsen.

Han tror ikke, at der er vandforsyning uden rensning af vandet om fem år. Derfor er det vigtigt, at vi kigger mod teknologiske løsninger, da forebyggende tiltag vil tage imellem 30 og 100 år for at slå igennem.

For HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, som leverer drikkevand til 1 million danskere, har fund af pesticider i boringerne medført midlertidig lukning af vandværker, blandt andet i Hvidovre, hvor de renser med aktivt kul.

Særligt DMS har HOFOR oplevet omfattende forurening med.

- Der bliver tilsat træbeskyttelse og maling, og man kan spørge, om det fortsat skal tilsættes i maling, når vi finder det i grundvandet. Vi kan ikke rense det med aktivt kul, fortalte Anne Scherfig Kruse, afdelingschef for vandressourcer og miljø i HOFOR.

Ifølge Anne Scherfig Kruse kommer kemien i grundvandet da heller ikke kun fra landbruget, men også fra gartnerier og private haver og utætte boringer.

Hun mener, at rensning kun skal være en nødløsning og anbefalede langsigtede løsninger som at plante skov i sårbare områder, at lave frivillige aftaler med landmænd, hvor de får kompensation for at stoppe med at bruge pesticider, at sløjfe gamle boringer, og at gøre brug af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) som i Egedal, hvor der netop nu kører en retssag om Bjellekær Kildeplads.

For Nikolaj Ludvigsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, var det vigtigt at pointere, at landbruget bakker op om Miljøstyrelsens regler, men ikke hvis det faglige grundlag ikke er i orden, som han ikke mener, det er i sagen fra Egedal.

- Hvis der ingen forurenet grundvandsdannelse er, er det ikke sagligt. Debatten kører på følelser. Vi vil gerne have den saglige tilgang, og hvis der er stoffer, som er problematiske, skal de af markedet, sagde han.

Efterfølgende diskuterede deltagerne i grupper en ny vision for kemi i drikkevandet i 2030, og hvilke tiltag der skal til. Der blev talt meget om, hvor de sundhedsmæssige grænseværdier ligger, og at der er brug for mere fakta i debatten.

Den valgte vision endte med at blive, at der skal skabes tillid til og vished af kvaliteten af drikkevandet i Danmark, og blandt tiltagene skal være mere viden og fakta, præcisionsdyrkning i landbruget og udvikling af metoder til vandrensning.

Du kan læse mere om FN's Verdensmål her