mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

3

Billeder

Omkring 80 deltog i det offentlige møde om økologiske fødevarer i Festauditoriet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE - på Københavns Universitet.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Forbrugerne køber økologi for at undgå pesticidrester i maden

Lever økologiske forbrugere sundere? Har økologiske varer større værdi, hvis de er produceret lokalt. Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, og forleden fremlagde de resultaterne.




01. februar 2018 kl. 13:50 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
De tre forskningsprojekter

ORGHEALTH-projektet har fokuseret på sammenhængen mellem økologisk forbrug og sunde madvaner. Det er blandt andet blevet undersøgt, hvordan kostsammensætningen varierer, når man opdeler forbrugerne efter deres indkøb af økologiske fødevarer, og hvilken rolle forskellige forestillinger om sundhed spiller for forbrugerne i deres økologiske kostvalg. Projektet gennemføres af forskere ved Københavns Universitet.

Målet med LOCO-projektet har været at undersøge danske forbrugeres efterspørgsel efter såkaldte lokale fødevarer og sammenhængen med markedsføring og forbrug af økologiske fødevarer. Der har bl.a. været fokus på at identificere mulighederne for at udnytte markedspotentialer for geografisk differentierede økologiske produkter. Projektet gennemføres af forskere ved Københavns Universitet.

Formålet med SOMDwIT har været at skabe viden om, hvad forbrugere på de vigtigste eksportmarkeder i Europa og Asien synes om økologiske fødevarer fra Danmark. Projektets resultater skal bl.a. bidrage til udvikling af eksportstrategien for den økologiske sektor gennem en forståelse af Danmarks brand-værdi på fødevareområdet. Projektet gennemføres af forskere ved Aarhus Universitet.

Hvorfor vælger forbrugerne i stigende grad økologi, når de handler ind? Er der en sammenhæng mellem køb af økologiske varer og sunde kostvaner? Og hvor stor en rolle spiller det, om fødevarerne er produceret lokalt?

Det har Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) sat sig for at undersøge. Forleden blev resultaterne præsenteret ved et offentligt møde i Festauditoriet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE på Københavns Universitet.

Omkring 80 var mødt frem for at blive klogere på forbrugernes syn på økologiske fødevarer. Både forskere, studerende og repræsentanter for landbruget var dukket op for at høre om projekterne, paneldiskussioner og stille spørgsmål.

Professor Peter Sandøe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, havde fået rollen som ordstyrer og lagde selv ud med at præsentere ORGHEALTH-projektet, der har undersøgt sammenhængen mellem økologisk forbrug og sunde madvaner.

- Vi vil gerne slå et slag for den samfundsvidenskablige økologiforskning. Det er vigtigt at se på forbruget, da det i sidste ende er forbruget, der afgør klimabelastningen, sagde han blandt andet.

Økologi vælges ud fra renhedsprincippet
Undersøgelsen baserer sig på spørgeskema til 1.500 danskere, købsdata fra 2.000 husholdninger og seks fokusgrupper med økologiske forbrugere og viser, at forbrugernes to vigtigste grunde til at vælge økologi er sundhed og hensynet til miljø/klima. Med sundhed skal forstås et rent og naturligt produkt uden pesticidrester.

- Det skal forstås som en mistro til konventionelle produkter og hænger sammen med en diffus angst for, hvad man får, når man spiser konventionelt. Til gengæld har forbrugerne stor tillid til Ø-mærket, som de brugte som et parameter for, at det er et ok produkt, når de står i supermarkedet. De fleste forbrugere forbinder sundhed med renhed og noget naturligt, men til gengæld var ernæringsperspektivet fraværende, når folk blev spurgt, hvorfor de vælger økologisk, forklarede Kia Ditlevsen fra IFRO.

Ønsket om at slippe for pesticidrester, både at undgå at indtage dem selv, men også at beskytte naturen mod dem, er altså forbrugernes vigtigste grund til at vælge økologi, men det betyder ikke, at økologiske forbrugere ikke også har en sundere livsstil, da der er cirka dobbelt så mange økologiske forbrugere, der følger kostrådene.

En sundere livsstil
- Økologi fører ikke til sundere kostvaner, men valget af økologi hænger ofte sammen med ønsket om en sundere livsstil, både renheds- og ernæringsmæssigt sundere, konkluderede Kia Ditlevsen.

Prisen på varerne spiller også en mindre rolle for økologiske forbrugere, ligesom der er en positiv sammenhæng mellem økologiforbruget og forbruget af frugt og grønt og et lavere forbrug af kød, fortalte lektor Tove Christensen, Institut for Fødevaresikkerhed.

Dernæst var der paneldiskussion mellem Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet og Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer. De roste begge undersøgelserne, hvis styrke er både at være kvalitative med interviews med fokusgrupper og kvantitative, hvor man er kommet ud til en bredere gruppe med spørgeskemaer.

- Jeg vil gerne have danskerne til at spise mere grønt og mindre kød og få en bedre balance på tallerkenen. Der er særligt et slag, der skal slås med mændene om kødforbruget, folk skal spise sundere og mere klimavenligt, og jeg tror også, vi vil se, at kødforbruget falder, sagde Sisse Fagt.

Forbrugerne får de varer, de efterspørger
Kirsten Lund Jensen hæftede sig ved, at ernæringsperspektivet ikke driver det økologiske forbrug. Og som hun sagde, er det nok meget godt, da økologer ville stå med et forklaringsproblem, da det ikke kan påvises, at økologiske fødevarer ernæringsmæssigt skulle være sundere.

- Når folk køber økologi ud fra renhedsprincippet, får de netop de varer uden pesticider, de efterspørger. For det er det, de økologiske dyrkningsmetoder bygger på, sagde Kirsten Lund Jensen, som også ser et stort potentiale for mere økologi i fremtiden.

- 18-35-årige har samme andel i det økologiske forbrug som os andre tilsammen, og mange er dem er på SU! Tænk når de engang bliver professorer, og på alt det økologi de kan købe, når de få flere penge, sagde Kirsten Lund Jensen.

Fra publikum blev der spurgt til, hvad der belaster klimaet mest, økologisk eller konventionelt. Der var dog bred enighed om, at det lader sig ikke lige gøre op, da det afhænger af mange faktorer, fx produkttype og jordtype, og hvordan man gør det op, om det er klimabelastning pr. kalorie, vægt eller noget helt tredje. Konklusionen var i stedet, at det bedste, man kan gøre for at mindske klimabelastningen, er at købe de varer, der er i sæson.

Økologi frem for lokale fødevarer
Ved LOCO-projektet er danskernes efterspørgsel efter lokale fødevarer blevet undersøgt. Og hvornår er en fødevare egentlig “lokal”? Man kan definere lokal mad ud fra tre egenskaber, geografisk nærhed, relationel nærhed, hvor man kender leverandører/kunder, og så nærhedsværdier, som at man kan spore madens oprindelse.

Undersøgelsen viser, at forbrugerne, både økologiske og konventionelle, opfatter lokale fødevarer som først og fremmest danske og dermed med en geografisk nærhed.

- Når det er dansk, er der en ordentlighed, og produktet lever op til nogle kvalitetskrav, er sundere, har bedre dyrevelfærd og er bedre for miljøet. Lokale varer opfattes af forbrugerne som lokalt produceret og forarbejdede og dermed med en kort produktionskæde. Jo mindre, der skal transporteres, jo bedre, forklarede Jesper Lassen fra IFRO.

De økologiske forbrugere forbinder lokale fødevarer med noget positivt, som fx miljø, diversitet, renhed og små-skala-produktion. Men dem, som køber økologisk, gør det ikke for at få lokale varer, men først og fremmest for at få økologi.

Når folk i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt til, hvad der er vigtigt, når de køber madvarer, vægter de fleste friskhed og smag, mens kun 15 procent svarede, at det er vigtigt at kende produktionsstedet. 40 procent køber lokale varer i supermarkeder, mens 10 procent køber i gårdbutikker.

Forskerne konkluderede, at de økologiske forbrugere ikke nødvendigvis er de samme som dem, der køber lokale fødevarer. Samtidig tilskrives de økologiske varer af forbrugerne bedre egenskaber end lokale fødevarer, bortset fra når det kommer til friskhed.

Undersøgelsens resultater kan give anledning til, at lokalproducenterne retænker, hvordan de skal markedsføre produkterne.

- En mulighed kunne være en mere målrettet markedsføring af lokale fødevarer for henholdsvis økologiske og konventionelle varer. Man kunne markedsføre varens egenskaber som friskhed, sporbarhed eller miljøvenlighed snarere end at markedsføre med det lokale, sagde Jørgen Dejgaard Jensen, projektleder for LOCO-projektet.

Få lokale varer i supermarkeder
Thomas Roland, CSR-chef i Coop, holdt et oplæg om lokale fødevarer set fra detailhandelens stol. Han fortalte, at forbrugerne opfatter det lokale varer, som noget håndholdt og nichepræget, og som er med til at skabe lokale arbejdspladser.

- I København bliver Thiese opfattet som lokalt, selvom det kommer fra Nordjylland, mens Arla fra Ringsted, som jo er tættere på, ikke opfattes som lokalt. Og lille er Thiese jo heller ikke med over 1 mia. kr. i omsætning, fortalte Thomas Roland.

Under to procent af omsætningen hos Coop kommer fra lokale fødevarer, og det er ofte uforarbejdede varer som jordbær eller krydderier, der sælges som gaveidéer.

- Mange små producenter ønsker ikke at vokse og ønsker slet ikke distribution gennem detailhandelen, og detailhandel med større distribution egner sig heller ikke altid til lokale varer, sagde Thomas Roland.

Fra publikum blev der kommenteret på, at det er for dyrt for mange lokalproducenter at komme ind hos Coop, og at produkterne ofte bliver placeret sammen med discountvarer.

- Vi vil netop gerne have lokale varer ind for at komme væk fra prædikatet med at være discount, sagde Thomas Roland.

- Der er heller ikke altid en sammenhæng mellem discountbutik og kvalitet. I Netto kan man fx købe Løgismoses produkter, som anses for at være god kvalitet, supplerede Jesper Lassen.

Oprindelsesland har stor betydning ved eksport
Ved det sidste forskningsprojekt SOMDwIT har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvad forbrugere på de vigtigste eksportmarkeder synes om økologiske fødevarer fra Danmark.

Konklusionen er, at de fleste forbrugere lægger mærke til oprindelseslandet til produktet. I Tyskland har forbrugerne en stærk præference for økologi fra eget land, men når det kom til importerede varer, foretrækker de produkter fra geografisk nære lande, især på grund af kort transportafstand og tillid til den økologiske mærkning.

I lande som Kina og Thailand er der en tydelig præference for importerede produkter fra økonomisk udviklede lande, der kan garantere fødevaresikkerhed, -kontrol og troværdig certificering. Derfor rangerer Danmark højt i forhold til at være en troværdig økologiproducent i Kina og Thailand.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at kendskabet i Tyskland til Danmark som producent af økologiske fødevarer er meget lav. Der er derfor potentiale til at markedsføre Danmark som et foregangsland på miljø- og økologiområdet på de europæiske nærmarkeder.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce