Annonce
Landbrug

Formand for ny nationalpark går ydmygt til opgaven

Carl Frederik Bruun er udpeget til formand for Kongernes Nordsjælland. Han glæder sig til at komme i gang med at skabe en attraktiv nationalpark.

Godsejer Carl Frederik Bruun, der er udpeget til formand for den nye nationalpark i Nordsjælland, ser frem til at give sig i kast med at skabe en attraktiv nationalpark, hvor grundstenen er frivillighed.

Meget af den smukke natur i Nordsjælland med frodige skove og søer bliver fremover en del af den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har udpeget Carl Frederik Bruun til formand. Han er godsejer på Esromgård, der ligger lige nord for den smukke Esrum Sø, som indgår i den nye nationalpark.

- Jeg har det sådan, at når ministeren ringer og spørger, om jeg vil være formand, så siger jeg ja tak til opgaven, hvis jeg mener, jeg kan løse den. Jeg er glad for tilliden og glæder mig til at komme i gang. Jeg er ydmyg over for opgaven, siger Carl Frederik Bruun.

Udnævnelsen af Carl Frederik Bruun er blevet mødt af kritik fra WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og en række politikere, der stiller spørgsmålstegn ved, om en konventionel landmand er den rigtige til at stå i spidsen for at forvalte naturen i den nye nationalpark.

- Jeg mener, at det er en uberettiget kritik. Det er en urimelig betragtning, at fordi man er landmand, kan man pr. definition ikke være naturforvalter. Det er ærgerligt, at kritikerne ikke ser nuancerne. Landmænd lever af, i og med naturen, og mange landmænd har blik for de små oaser på ejendommen, og mange laver læhegn, bistriber og biotopplaner og forvalter naturen på egen grund, siger Carl Frederik Bruun og fortsætter:

- Fordi jeg er blevet formand, betyder det jo heller ikke, at jeg bestemmer det hele. Hvis man ikke mener, jeg har den rette naturkendskab, kommer der til at sidde andre i bestyrelsen, der har den ekspertise. Som formand er jeg mere end noget andet en administrativ figur, der skal holde sammen på projektet, fortæller Carl Frederik Bruun.

Frivillighedens vej
Esromgård råder over 575 hektar, hvoraf cirka 40 hektar indgår i nationalparken. En del af kritikken går på, at Carl Frederik Bruun oprindeligt ikke ville være med i nationalparken, da de første planer blev lagt.

Mange andre private lodsejere sagde nej, fordi ministeriet ud fra nogle streger på et kort bestemte, hvor nationalparken skulle være. Lodsejerne følte derfor, at det blev trukket ned over hovederne på dem.

- Jeg sagde nej tak til at starte med, fordi jeg ikke vidste, hvad det gik ud på, og fordi næsten al jord skulle være med. Jeg bryder mig ikke om, at andre skal bestemme over min jord. Det bliver nødt til at være baseret på frivillighed, og bliver folk tvunget til at være med, er det ikke sikkert, de vil arbejde positivt for projektet, forklarer Carl Frederik Bruun.

På grund af modstanden indledte ministeriet derfor en række køkkenbordssamtaler for at komme i dialog med lodsejerne, og efterfølgende er det blevet frivilligt, om man som lodsejer vil være med. Der er ingen juridisk binding.

- Efter projektet blev baseret på frivillighed, valgte vi at gå med, men vi har ikke været modstandere af nationalparken på noget tidspunkt, det var den tvungne deltagelse, der var problemet, forklarer Carl Frederik Bruun.

Nu, hvor nationalparken er blevet en realitet, arbejder han 100 procent for at skabe en attraktiv nationalpark. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mener, at Carl Frederik Bruun er den rigtige formand, blandt andet på grund af hans lokalkendskab.

- Carl Frederik Bruun er med sit lokale kendskab og brede netværk til relevante interessenter den helt rigtige person til at stå i spidsen for bestyrelsen, som de næste fire år skal opbygge, udvide og udvikle Nationalpark Kongernes Nordsjælland, så naturen, landskabet og kulturhistorien bevares, styrkes og synliggøres til gavn for både lokalsamfundet og turismen, sagde Esben Lunde Larsen i forbindelse med udnævnelsen.

Nationalparkråd skal nedsættes
På Esromgård dyrkes der spinat, jordbær, ærter, kartofler, asparges, byg, hvede, raps og frøgræs. Afgrøderne sælges blandt andet fra en række salgsboder forskellige steder i Nordsjælland. Der er to fuldtidsansatte, og dertil kommer sæsonarbejdere i højsæsonen.
Med et stort landbrug, der også skal passes, går Carl Frederik Bruun en travl tid i møde.

- Min opgave som formand bliver at samle bestyrelsen og få lagt budgetter. Derudover skal der nedsættes et nationalparkråd, etableres et sekretariat og laves en nationalparkplan, siger Carl Frederik Bruun.

Resten af bestyrelsen er endnu ikke på plads, men den kommer til at bestå af 13 personer, heriblandt en repræsentant fra hver af de fem kommuner i nationalparkens område, og derudover blandt andet Landbrug & Fødevarer, Jægerforbundet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Visit Nordsjælland.

Carl Frederik Bruun håber på et godt samarbejde i bestyrelsen.

- Vi må slå en streg i sandet og sige, hvad der ligger bagved er fortid, og nu må vi få det bedste ud af det og arbejde sammen om beslutningerne, siger Carl Frederik Bruun, hvis vision er, at nationalparken viser, hvad Nordsjælland har at byde på, ikke kun hvad angår naturen, men også kulturhistorisk.

Biodiversitet og kulturperler
- Nationalparken skal stå på tre ben, naturen, kulturen og turismen. Naturen er det, nationalparken er startet med, Naturstyrelsen er ved at udlægge urørt skov, og vi skal have et samarbejde med Naturstyrelsen om, hvordan vi bedst fremmer natur og biodiversitet. Vi har ikke myndighed til at diktere, hvad de private lodsejere skal gøre, men i og med at nationalparken er på frivillig basis, er der grobund for at lave nogle gode tiltag.

- Vi har også den udfordring, at vi har meget kultur i området fra gammel tid, hvor konger regerede i skovene, den del er også vigtig at få med i nationalparken. Så vi skal både formidle den flotte natur og de mange kulturperler, vi har, som turister vil besøge. Der er mange historier, man kan gøre interessante, forklarer Carl Frederik Bruun og nævner de mange kulturhistoriske spor fra kirketiden og kongehistorien, som blandt andet Kronborg, Krudtværksmuseet i Frederiksværk og Esrum Kloster.

Personligt nyder Carl Frederik Bruun at færdes i de naturskønne omgivelser omkring Esromgård, hvor han har sørget for læhegn, bistriber, biotopplaner og gjort plads til sommerfugle.

Når man ser på naturen på og ved ejendommen, er der så et sted, du er særligt glad for?

- Jeg er glad for at være nabo til Esrum Sø, hvor vi har søbred, og så bliver man glad, når man ser stære og viber på markerne, i det hele taget er det dejligt at følge årstiderne, fortæller Carl Frederik Bruun.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland ventes at åbne omkring 1. juni.

Carl Frederik Bruun

• Carl Frederik Bruun driver Esromgaard beliggende ved Esrum Sø og er 3. generation på gården.

• Formanden og medlemmerne for Nationalpark Kongernes Nordsjælland udnævnes af miljø- og fødevareministeren for en periode af fire år.

• Bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland kommer - ud over formanden - til at bestå af 12 medlemmer indstillet af Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, VisitDenmark, Naturstyrelsen samt en lodsejerrepræsentant. Hertil kommer to pladser til det lokale nationalparkråd.

  • carl frederik bruun
    Carl Frederik Bruun er udpeget til formand for Kongernes Nordsjælland. Han glæder sig til at komme i gang med at skabe en attraktiv nationalpark.
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum