Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Woman buying fruits and vegetables at local food market. Market stall with variety of organic vegetable.
Hvis du vil skabe succes med salg af specialprodukter, skal du have historien bag produktet på plads og kende målgruppen. Det kan du høre mere om på en workshop for fødevareiværksættere 27. februar.

Landbrugsnyt

Fortæl den fængende historie bag produktet og skab succes

Bæredygtige fødevarer, lokale madoplevelser og unikke specialiteter er et marked i udvikling. Men der findes også mange eksempler på forliste fødevareprojekter, så hvad skal der egentlig til, for at det bliver en god forretning?




08. februar 2018 kl. 13:00

Annonce
FAKTA
Tid og sted

“Fra produkt til Succes – Find den gode historie og brænd igennem i salgssituationen” - 27. februar kl. 17.00-20.30 på Balstrupvej 90, 4100 Ringsted. Det koster 200 kr. inklusiv forplejning.

Du kan tilmelde dig på www.agrovi.dk/events

Det er ikke nok at udvikle et godt produkt. Der er efterhånden trængsel på hylderne for specialprodukter i supermarkederne, og der åbner hele tiden nye gårdbutikker og fødevaremarkeder på nettet.

Hvis ikke du skal drukne blandt alle de andre specialmoster, luksusmarmelader og müslibarer, er det helt afgørende for succes, at du sætter dig godt ind i forbrugernes ønsker og forholder dig til, hvordan produktet skal sælges.

- I dag bliver vi bombarderet med reklamer i en grad, der har gjort os blinde for dem. Vores hjerner ignorerer simpelthen de budskaber, vi ser. Undersøgelser viser, at vi skal se en reklame 39 gange, før vi overhovedet forholder os til den. Men gode historier gider vi stadigvæk lytte til. Dem kan vi forholde os til og identificere os med. Derfor giver historiefortælling os en mulighed for at skabe en genvej ind til folks følelsesliv og gøre dem opmærksomme på vores produkt. Forbrugerne køber ikke længere hvad du gør, men hvorfor du gør det, siger Jacob Klintrup, kreativ direktør i branding-virksomheden Kadaver.

Vind forbrugernes hjerter
Når du har udviklet en fængende historie, skal den også fortælles. Hvad enten du ønsker at sælge direkte via gårdbutik eller gå gennem detailhandlen, eller om du slår dig sammen med andre og skaber en salgskanal på nettet, ligger succesen i mødet med aftageren.

- Der er uhyggeligt mange eksempler på lokale fødevareprodukter, der starter på drømmen om at være sin egen herre, og som lukker igen efter et par år med et gabende underskud. Det gør de fordi, man har glemt at tænke på, hvad der sker på den anden side af disken, siger Lars Frohn, som er ekspert i salg og iværksætteri.

Til dagligt spotter han håbefulde iværksættere og støtter deres opstart med investeringer og rådgivning.

- Når man vælger at gå nye veje og satse på sin drøm, kræver det en helt anderledes tankegang hos producenten. DLG, Arla eller Danish Crown kommer ikke længere automatisk og henter dine produkter, og der er heller ingen, der ordner emballering, videresalg eller branding for dig. Drømmen kræver, at du lærer forbrugerne at kende og vurderer, hvad de sulter efter i fremtiden. Det kræver en aktiv tilgang til salg. Først og fremmest skal kunderne eller aftagerene vide, at du overhovedet eksisterer, og så skal du vinde deres hjerter forklarer han.

Bliv klogere på workshop
Lars Frohn og Jacob Klintrup vil dele ud af deres viden ved workshoppen ”Fra produkt til succes” d. 27. februar.

Workshoppen er arrangeret af Agrovi og Nordsjællands Landboforening og er en del af serien ”Fremtidens Fødevareproducenter”, som en workshoprække, der forbereder deltagerne på de vigtigste skridt, fødevareiværksætteren skal tage, før produktet kan blive en levevej.

En virksomhed, der virkelig har formået at reagere på markedstendenserne, er Tvedemose Champignon, der gennem de seneste år har formået at bygge oven på deres konventionelle produktion ved at gribe både økologien, convenience-food-tendensen og den vegetariske bølge.

Jens Christian Hansen, ejer af Tvedemose Champignon, vil på workshoppen fortælle om vejen til succes, og hvordan de arbejder med tendenser, historiefortælling og strategiske samarbejder i forsyningskæden til deres produktion.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce

Kontakt os



post@landbrugsnyt.dk
Tlf. 5488 0300

Annoncer og redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 5488 0300

Åbningstider
Man-tors: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00


Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 03 00

post@landbrugsnyt.dk

Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

post@landbrugsnyt.dk