cookie-og-privatlivspolitik
200 borgere mødte frem i Holmegaard Hallen for at blive klogere på, hvordan Baltic Pipe-gasledningen, som skal lægges ned på tværs af Sjælland, vil berøre dem.

7

Billeder

200 borgere mødte frem i Holmegaard Hallen for at blive klogere på, hvordan Baltic Pipe-gasledningen, som skal lægges ned på tværs af Sjælland, vil berøre dem.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Fortsat bekymringer over Baltic Pipe

På et borgermøde i Holmegaard Hallen mødte 200 frem for at blive klogere på konsekvenser af linjeføringen af gasledningen i Baltic Pipe-projektet.




14. marts 2019 kl. 14:52 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
- Baltic Pipe-projektet er et samarbejde mellem statens energiselskab Energinet og det polske gastransmissionsselskab Gaz-System, som skal udbygge gasrørledningen mellem Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen, så norsk naturgas kan transporteres fra Nordsøen til Polen og dermed gøre Polen mere uafhængig af russisk gas.
- Baltic Pipe omfatter en udbygning af det danske transmissionssystem med cirka 210-230 km ny gasrørledning mellem Egtved i Jylland og Faxe Ladeplads og en kompressorstation i Sydøstsjælland.
- De samlede omkostninger til Baltic Pipe skønnes at beløbe sig til 12-16 milliarder kroner, hvoraf Energinet skal finansiere cirka halvdelen.
- Energinet har nu sendt miljøkonsekvensvurdering og forslag til Landsplandirektiv i høring frem til 12. april 2019.
- Du kan finde høringsmaterialet på hoeringsportalen.dk

Der blev kigget nøje på de udlagte detaljerede kort i Holmegaard Hallen, hvor man kunne se linjeføringen af den nye gasledning i de enkelte geografiske områder på tværs af Sjælland.

Energinet havde inviteret til det tredje møde på Sjælland om Baltic Pipe-projektet, efter også at have fortalt om linjeføringen i Slagelse og den nye kompressorstation ved Everdrup på et møde i Arena Næstved.

Energinet, som står for etableringen af gasledningen, informerede sammen med repræsentanter for Miljø-, Erhvervs- og Energistyrelsen om projektet, og hvad det indebærer for de berørte borgere.

Med 200 fremmødte var interessen stor for at stille spørgsmål til projektet, som er inde i sin anden høringsfase frem til 12. april.


Etableringsprocessen

Nina Vendelboe fra Energinet informerede om processen, hvor der først skal foretages arkæologiske forundersøgelser og ekspropriationsforretning.

- Vi skulle gerne være klar til at gå i marken 1. maj 2020. Her vil vi rydde et arbejdsbælte på 32 meter, hvor vi lægger mulden ud til siden. Vi lægger 18 meter lange stykker rør ned med en diameter på en meter. Rørene er coated udvendigt, så der ikke sker erosion. Dernæst skal rørene svejses sammen, og det bliver en af hovedopgaverne. Derefter er vi klar til at grave renden, og der vil være dræn, vi skal krydse. Og der skal vi sikre, at vandet kan løbe fint, efter vi har været i gang, fortalte Nina Vendelboe.

Enkelte steder vil gasledningen blive etableret med en underboring. Der vil ske ved større veje og beskyttede naturområder som ved Susåen i Ladby-området.

Der skal også etableres linjeventilstationer, hvor gasledningen kan sektioneres ved reparationer på ledningsnettet.

Der, hvor gasledningen fra Sjælland skal forbindes med ledningen fra Østersøen ved Faxe, bliver der etableret en skakt på 5x10 meter, som fører ledningen under jorden og ud i Østersøen.

- Med skakten beskytter vi skrænten og slipper for at berøre naturen i området. Det skulle være en meget skånsom metode at etablere ilandføring på, fortalte Lars Eriksen fra Rambøll, som repræsenterede det polske energiselskab Gaz-System, som Energinet etablerer gasledningen sammen med.


En varig løsning

Til sommer vil de berørte borgere blive indkaldt af Ekspropriationskommissionen til besigtigelsesforretning, og dernæst går der oftest tre måneder før selve ekspropriationen, informerede landinspektør hos Energinet, Hans Vognsen, der også fortalte, at man i dag har 1.000 km gasledning, hvor der er erhvervet rettigheder med ekspropriation.

Kan man ikke blive enig om et ekspropriationsforlig, kan man gå til Taksationskommissionen, og i sidste ende domstolene, fortalte han videre.

Lodsejerne vil blive pålagt en servitut, som fastslår, at Energinet har fuld tilstedeværelsesret.

- Det betyder, at det er en varig løsning, sagde Hans Vognsen.

Med servitutten kommer der en række begrænsninger på, hvordan jordlaget oven over gasledningen må anvendes. Fx må der ikke i en afstand af 5 meter på hver side af gasledningen etableres beplantning med dybdegående rødder, og i en afstand af 20 meter må der ikke opføres bebyggelse.


Bekymret for reetablering

Mange af de fremmødte borgere udtrykte frustration over planerne, der indskrænker deres brug af jorden.

- Jeg er bekymret for reetableringen af anlægget. Jeg tvivler på, at de kan reetablere det, så der ikke kommer nogen gener overhovedet. De dækker strukturskader i op til 10 år, men hvad med derefter. Hvis det er meget vådt i anlægsfasen, frygter jeg, at vi får endnu større strukturskader, sagde Bente Jørgensen, som bor på et landbrug i Leestrup i Faxe Kommune og får "glæde" af 750 løbende meter gasledning på sin jord.

- Jeg synes, det er lidt forkert at ekspropriere, da det ikke kommer det danske samfund til gode, men er til Polens fordel. Jeg kan godt se det store perspektiv i Europa, men jeg så gerne, at man lagde linjeføringen i vandet, og at man anvendte gæsteprincippet. Men det er en stor modstander, vi er oppe imod, så uanset, hvad vi siger, har det ikke den store effekt, lød det fra Bente Jørgensen.

Også Jakob Keller fra Ladby, som har udsigt til 400 løbende meter gasledning på sin mark i en 90 graders vinkel rundt om sit hus, er godt træt af Baltic Pipe-planerne.

- Jeg er ked af planerne, for hvem gider købe en gård, hvor der er en gasledning 90 grader rundt om. Kan jeg nogensinde får solgt gården igen, og det er svært at se, at det overhovedet er i almenvellets interesse. Og så vil man placere en linjeventilstation, som er et stort beton-element lige i Susådalen. Jeg forstår simpelthen ikke, at gasledningen ikke placeres på havbunden, sagde Jakob Keller, som også er bekymret for, hvis der sker en gaseksplosion, og om et stort hoveddræn, han har, bliver reetableret ordentligt.


Mere dyrt på vandet

Og hvorfor lægger man så ikke gasledningen ude i vandet?

- Det er vigtigt, at ledningen bliver en integreret del af det danske gassystem, og det vil koste 1,5 gang så meget at etablere gasledningen ude i vandet. Jeg har stor forståelse for frustrationerne, men for det danske samfund er det positivt, at vi får billigere gas. Den lille borger mærker det måske ikke så meget, men for store virksomheder vil der være en stor forskel på priserne, sagde Søren Juul Larsen, projektleder hos Energinet.

Med hensyn til reetablering efter anlægsarbejdet siger Søren Juul Larsen:

- Vi har maksimalt fokus på reetablering, for vi ved, hvor vigtigt det er for bønderne. Vi forstår deres bekymring for drænene. Vi måler alt op med gps, når vi graver, så vi kan reetablere drænene, hvis de bliver skåret op.

Efter høringsfristens udløb 12. april er det op til Energinet og Gaz-System endeligt at beslutte, om Baltic Pipe-projektet skal gennemføres.

Hvis det, som det forventes, går igennem, kan etableringsfasen for alvor gå i gang. I slutningen af 2022 skal anlægget stå færdigt, så norsk gas kan transporteres gennem Danmark til Polen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce