Fra bagsædet til førersædet

23 forventningsfulde kvinder i alle aldre fik indfriet alle deres forventninger en aften i Hillerød, da Agrovi havde kaldt sammen til det tredje i rækken af møder for kvinder, der til dagligt er en del af familielivet på et landbrug, men oftest har arbejde uden for landbruget.

Aftenen var da også helliget alene kvinder, skønt Landbrugsnyts mandlige udsendte dog fik lov at overvære mødet. Temaet for coachen Tina Stentebjergs indlæg var "Overskud i hverdagen" samt at "livet skal leves - ikke overleves", hvor hun tog afsæt i, at modsat forrige generation, er kvinder på landet nu til dags ofte udearbejdende og ikke helt involveret i driften.

Tina Stentebjerg ved, hvad hun taler om, for hun bor selv sammen med sin mand og deres fire børn på et større landbrug på Vestlolland, hvor hun på egen krop og sjæl har mærket de udfordringer, der er ved at være kvinde på landet i 2018.

- Jeg møder mange i min hverdag som coach, der tager dagligdagen som en slags overlevelse. De står op om morgenen, og så kører rutinen derudad, indtil næste dag, hvor tingene så starter forfra. Forbløffende mange tæller præcist det antal uger, der er indtil den næste ferie. Og sådan burde det jo ikke være, indledte Tina Stentebjerg og fortsatte:

- Når vi engang bliver gamle, skulle vi helst kunne kigge tilbage på et liv, vi har været stolte af, i stedet for at vente på at tingene ændrer sig. Vi skal være mere bevidste om, hvad vi gerne vil have i vores tilværelse her og nu. Foran mig ser jeg en masse smukke, dejlige kvinder, og trods vores forskelligheder har vi alle det til fælles, at vi er gift med en landmand. Jeg plejer at sige, jeg blev forelsket i en mand, men blev gift med et landbrug, pointerede Tina Stentebjerg.

Hun påpegede, at man som kvinde flytter ind i en kultur med uskrevne regler, og det er en omvæltning, hvis ellers ikke man har været vant til det. Som et - måske kuriøst - eksempel herpå gav hun, at man ikke taler til sin mand under høsten, hvorpå de 23 kvinder kvitterede med en rungende latter.

- Når man har sit daglige virke uden for gården i dagtimerne, kan det være svært at foreslå ændringer i hverdagen, og derved opstår der nemt konflikter, som kan blive store, hvis ikke man tager hånd om det.

Tina Stentebjerg opridsede en række af de positive vilkår, som følger med, når man bor på et landbrug: Et stort stuehus på landet med frisk luft og masser af plads. Dybe traditioner og stolthed over at overtage et familielandbrug og friheden til selv at bestemme.

I den anden ende af skalaen følger imidlertid ofte en svigerfamilie med deres holdning til gården, og deres og deres søns forventninger til kvinden, som kan være svære at leve op til. Mange arbejdstimer og skæve arbejdstider, hvor vejrliget er afgørende. At arbejde, hobby og fritid går ud i ét; ergo landbruget kommer altid i første række, og hvor det at slappe af virker som spildtid, når man spørger sin mand.

- Her er det, at I skal slå bremsen i og afklare, hvilke personlige værdier der er de vigtigste for jer. Alt for ofte er der nemlig tale om manglende forventningsafstemninger i forholdet mellem manden og kvinden, understregede coachen.

Hun tog herpå et tilbageblik til sin egen situation for en del år siden, hvor hun egentlig ønskede at starte på et studie, nøjagtig som mange af hendes veninder var i gang med:

- De boede i de store byer, gik i byen og morede sig. Min mand var i gang med at bygge en svinestald, mens jeg gik med mine tre børn, og alt i alt syntes jeg ikke, tingene fungerede. Jeg blev samtidig klar over, at jeg var gået hen og blevet sur og mellemtilfreds, fordi jeg følte, jeg var alene om det hele.

Efter denne bekendelse bad hun de fremmødte kvinder rejse sig op, kigge sig rundt og tælle, hvor mange grå beklædninger de så på et halvt minut. Her var der forskellige bud. Men da hun så spurgte, hvor mange sorte stykker tøj, de så, kunne ingen give et bud, for - som nogle sagde: - Du bad os jo kun nævne de grå.

Tina Stentebjerg overførte denne case til tilværelsen generelt, hvor mange har en tendens til kun at fokusere på én ting, mens andre muligheder overses. Selv valgte hun at forblive boende på gården, fordi hun havde arbejdet med sig selv og opnået en glæde over de ting, der talte på plussiden.

Hun opfordrede til at se på, hvad man bruger mest mental energi på og afveje, om det giver eller tager energien.

- Når ting går os på, er det vigtigt at afklare, om det er noget, vi har indflydelse på, eller ikke. Har vi ingen indflydelse på det, så kast det bort.

Tina Stentebjerg nævnte eksempler på, hvor hendes mand og børnene ikke var klar over, at de havde irriteret hende - eksempelvis når det gjaldt vasketøjet og opvasken.

- Fortæller du det ikke, kan du ikke forvente, at de kan læse dine tanker. Tit er det misforståelser og manglende forventningsafstemninger, der ligger bag også hverdagsbanaliteter. Hvis vi vil ændre på ting, må vi tage ansvar for at ændre det.

Nogle af de holdninger, som kvinden på landet typisk kan have, kan gælde de ansattes spisning i køkkenet, svigerforældrenes møbler i stuehuset, hvornår og hvor meget ferie, der skal holdes og udbringning af mad til markfolket. Hent ansvaret hjem, sagde hun.

I Stentebjerg-hjemmet er indført et voksenmøde to gange om året, hvor både de kortsigtede emner, men også de med længere perspektiv bliver taget op imellem ægteparret.

- Jeg kan varmt anbefale en sådan tradition. Fortæl hinanden, hvad I synes er ok og ikke er. Agér eller acceptér. Sæt dig fra bagsædet om til førersædet. Ansvaret er vores eget, pointerede hun og brugte et velvalgt citat om forandring af Albert Einstein: "Definition på idioti må være at blive ved med at gøre det samme og forvente at få et andet resultat".