cookie-og-privatlivspolitik
280 deltagere fylder godt op i VKST's ellers store sal. Store monitorer var opsat, så alle - også på de yderste fløje - kunne følge med.

7

Billeder

280 deltagere fylder godt op i VKST's ellers store sal. Store monitorer var opsat, så alle - også på de yderste fløje - kunne følge med.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Fuldt hos Gefion i Sorø

Landboforeningen Gefion holdt generalforsamling med masser af emner, god debatlyst - og fin stemning, trods masser af udfordringer for erhvervet.




15. marts 2019 kl. 11:45 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Ikke færre end 280 deltagere, heraf 195 stemmeberettigede, var mødt frem til generalforsamling i Gefion i Sorø. Det blev en lang aften med indlæg også fra MF'er for Venstre, Louise Schack Elholm, kandidat til Europa Parlamentet for Venstre, Asger Christensen samt direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer (L&F), Morten Højer, som gav en orientering om landbrugets klimavision.

Hertil kom aflæggelser af regnskaber samt valg til bestyrelsen. Formanden Torben Hansen indledte generalforsamlingen med sin beretning, som kom vidt omkring i alle ender af den virkelighed, der præger ikke bare Gefions medlemmer, men hele erhvervet.


Bøvl med Berlingske

- Når vi kigger et par år tilbage, var vi i 2017 efter høst plaget af megen nedbør, mens tørken i 2018 satte dagsordenen. L&F gjorde en stor indsats med tørkepakken, og der var ovenikøbet forståelse i befolkningen for, at der var behov for hjælp. Tingene gik desværre ikke som ønsket, idet hjælpen blev parkeret i noget, der drejede sig om IT-problemer og manglende EU-godkendelse, så det endte med en lille tørkepakke, sagde Torben Hansen.

Formanden nævnte den artikel i Berlingske, hvor avisen skrev, at landbruget ikke har leveret på landbrugspakken.

- Den greb politikerne straks og forlangte, at nu skulle der gribes ind, og at landbrugspakken skulle rulles tilbage. Det er uhyggeligt, som man roder rundt i tingene med kollektive, målrettede og kompenserede virkemidler. Vi har jo ovenikøbet leveret mere, end politikerne har efterspurgt. På trods af monsternedbør i efteråret 2017, så påvirkede det ikke meget på kvælstofudvaskningen. Således var stormen startet med en ensidig udlægning af tingene.


Knockout til landbruget

Torben Hansen supplerede med at nævne L&F's forsøg på at nuancere debattenl i form af et læserbrev i Berlingske:

- Avisen ville ikke optage læserbrevet, og derfor valgte L&F så at ville indrykke en annonce, men det lykkedes heller ikke. Først senere indvilgede avisen i at bringe annoncen, men på side 21 i stedet for i starten af avisen, som var ønsket. Berlingske bringer så senere en artikel, som fortæller, at det er bureaukrati, som spænder ben for, at vi kan levere den krævede miljøindsats. Men skaden var desværre sket i forhold til politikernes holdning til landbrugspakken.

Formanden kom herefter ind på driftsresultaterne og henviste bl.a. til en beregning fra Seges, der fastslår, at landbruget er knockoutet de seneste 10 år; først med finanskrise, så Ruslands-krise, derpå afskaffelse af mælkekvoter og endelig tørke og Brexit. Endelig den latente trussel om svinepest tæt på os.

- Det er ikke underligt, at økonomien er anstrengt. Mælkesektoren er den eneste driftsgren, som har klaret sig, mens især svinesektoren, men også planteavlen har fået øretæver.

Her viste Torben Hansen tal for driftsresultaterne, hvor konventionelle mælkeproducenter opnåede et plus på 284.000 kr. og de økologiske et plus på 119.000. De andre driftsgrene var alle i minus - soholdere 879.000 kr., slagtesvineproducenter 778.000 kr. og planteavlere 257.000 kr.


Penge at spare på bidrag

- Vi er nogle, som spørger os selv, om konkurrencen på det finansielle marked fungerer. Bidragssatserne er steget til næsten to procent, hvilket især rammer mange husdyrbrug - og specielt de som har lavest belåningsprocent har de højeste bidrag. Der burde kunne hentes et plus på 300.000 kr. for en gennemsnitsbedrift ved lavere bidragssatser og marginaler. Jeg vil derfor sige til vores kreditgivere, at vi skal alle opføre os ordentligt, og til forsamlingen opfordrede han til at bruge rådgivningen i forhold til bidrag og marginaler, for det kan lykkes.

Formanden kom også ind på landbrugets image:

- Politikerne kigger på, hvor befolkningen bevæger sig hen, og de gør ikke meget for os, hvis der ikke er stemmer i det. Og vi i landbruget kan ikke længere levere mange stemmer. Derfor skal vi have befolkningen med, og de skal synes om os. Samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om bl.a. sammenhængende natur og jordfordeling og en moderniseret ammoniakregulering er fornuftigt. DN anerkender, at man ikke bare kan tage landmandens jord uden erstatning. Det er et knæsat princip, at det koster noget, sagde Torben Hansen.


Følelserne dikterer

Formanden nævnte nogle af de områder, hvor Gefion arbejder på at møde politikerne dér, hvor de er.

- Vi har haft en god dialog med 15 kommuner, eksempelvis i høringssvar om biogas i Vordingborg og spildevand i Slagelse, samt om grundvand i Køge, Roskilde og Lejre, ligesom vi over for politikere og embedsmænd forklarer om vores bidrag til vækst og beskæftigelse i kommunerne. Endelig giver vores erhvervspolitiske afdeling faglige indspil til repræsentanter i grundvandsråd, naturråd osv.

BoringsNære BeskyttelsesOmråder, BNBO, fik mange kommentarer med på vejen i formandsberetningen.

- Vi har verdens mest restriktive godkendelsessystem om grundvandsbeskyttelse, og desværre er det følelserne frem for fagligheden, der dikterer tingene. Vi undrer os over store forskelle i udpegningsgrundlaget for BNBO, hvor vi oplever kommuner, som bruger en anden faktor end Miljøstyrelsens anbefalinger. Et sted var et areal vokset til over 500 hektar, hvor det skulle have været blot 30 hektar, og det er især i Høje-Taastrup og Roskilde.


Ingen faglighed

- Jeg må sige, at jeg har svært ved at se den faglige begrundelse for, at arealerne pludselig bliver mere end 10 gange større, fastslog Torben Hansen.

Han nævnte vandområdeplanerne som en anden stor udfordring, Gefion er involveret i, og han udtrykte frustration over, at man i Tyskland siger, at 90 procent af vandløbene er kunstige og modificerede, mens man i Danmark siger, at 90 procent af vandløbene er naturlige:

- Det er helt absurd at se forskellen. Det betyder reelt, at Danmark udpeger 10 procent af EU's samlede antal vandløb, mens vi kun står for én procent af det samlede areal. Det drejer sig om 9.000 kilometer små vandløb - svarende til en afstand herfra og til Johannesburg i Sydafrika. Det kalder jeg for overimplementering. Tænk sig, hvad vi kunne have gjort for de penge, og hvilke jordværdier der er i spil på dette område.


Beskidt sommerhus-vand

Torben Hansen orienterede tillige om en række aktuelle sager i forbindelse med udpegning af naturlige vandløb, hvis klassificeringer han mente er uden hold i realiteterne. Ligeledes nævnte han urenset spildevand fra et sommerhusområde i Vestsjælland, hvor vandet løb direkte ud i et målsat vandløb.

- Der er altså meget andet end landbruget, der påvirker vandmiljøet og forhindrer målopfyldelse. Vi har desværre fået ret i vores mistanke om, at der sker mange overløb, men ingen konsekvenser, og at spildevandet ikke er renset ordentligt. Hvad nytter det så, når vi får pålagt målrettet regulering og restriktioner på efterafgrøderne.

Endelig kom formanden omkring bæredygtighed.

- Vi må forholde os til, at vi skal være klimaneutrale i 2050, og i landbruget og i virksomhederne er vi godt i gang med det. Således har Arla og Danish Crown sat som mål at opfyldet det. Siden 1990 har vi hævet produktionen med 31 procent, samtidig med at klimatrykket er faldende. Vi er altså en del af løsningen, men vi skal også godskrives for det, hvilket vi ikke bliver, pointerede Torben Hansen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce