Energinet skal grave gasledningen Baltic Pipe længere ned. Ellers vil det ødelægge drænene på marken, siger en af de berørte landmænd, Jens Henrik Madsen.
Gasledningen Baltic Pipe, som efter al sandsynlighed bliver anlagt, så den er klar til at transportere gas i 2022, kommer til at gå gennem mange landmænds marker.
En af dem er Jens Henrik Madsen, som er landmand ved Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved.
Energinet har meldt ud, at gasledningen skal anlægges, så der er en meter jord over ledningen, men det er ikke dybt nok, mener Jens Henrik Madsen, som også sidder i Landboforeningen Gefions bestyrelse.
- Drænrørene ligger cirka 1,3 meter nede i jorden, så Energinet må lægge gasledningen længere ned, så der er to meter over gasledningen at arbejde med, siger Jens Henrik Madsen, som ud over drændybden også finder det dybt problematisk, at Energinet vil afvige fra gæsteprincippet.
Mange gener
- Der skal være en helt anden erstatning, hvis man fraviger gæsteprincippet. En erstatning, der svarer til at få en elledning lagt ned, er alt for lille. Der er nogle helt andre gener forbundet med den her gasledning. Du bliver låst i de næste fem generationer, fordi der er en sikkerhedszone på 60 meter rundt om gasledningen, hvor du ikke må bygge, rejse skov eller udstykke grunde, siger Jens Henrik Madsen.
Netop nu kører en retssag om havvindmølleparken Kriegers Flak, hvor Gefion og Landbrug & Fødevarer har stævnet Energinet for at fravige gæsteprincippet ved kabelnedlægning mellem Rødvig og Ishøj.
Konsekvensen af at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation er, at lodsejerne selv skal betale, hvis de skal bruge arealet og derfor flytte kablerne.
På Jens Henrik Madsens marker skal der lægges gasledning ned på 150 meter, hvilket ikke lyder af så meget, men hvad værre er, så har han en anden mark på 60 ha, som afvandes i Saltø Å via drænrørene på den mark, hvor Balic Pipe skal skære igennem.
- Det kan godt være, man kan få en pumpe til at skubbe vandet hen over gasledningen, men hvem skal betale for den, og hvad hvis den går i stykker om nogle få år? siger Jens Henrik Madsen og fortsætter:
- Jeg kan godt forstå argumentet om, at Polen skal have adgang til norsk gas, så de ikke er afhængige af gas fra Putin. Men Energinet må te sig ordentligt og grave ledningen ned i tre meters dybde, og jeg vil lægge meget arbejde i, at det sker, siger en fortrøstningsfuld Jens Henrik Madsen.
Energinet skal ud af busken
Han bor på gården Gyldensten og har i alt 150 ha, hvor han dyrker roer, hvede, byg, raps og bl.a. leverer halm til kraftvarmeværkerne. Han så allerhelst, at Energinet placerede Baltic Pipe-rørledningen i vandet.
- Men det er jo en halv gang dyrere for dem, så er det billigere at grave i landbrugsjord og genere nogle bønder. Om de graver en meter dybere, når de kommer med deres store maskiner, det har selvfølgelig en betydning, men så meget dyrere kan det heller ikke være, når de først har proppen af, siger Jens Henrik Madsen.
Han håber, at der trods alt kan findes en mindelig løsning.
- Vi må have Energinet ud af busken og få uoverensstemmelserne ud af verden. Hvis de giver rimelige betingelser, som vi kan acceptere, skal de nok få lov til at grave deres gasledning ned, slutter Jens Henrik Madsen.