Annonce
Landbrug

Gefion raser over Lejre Kommunes plan for sprøjteforbud

Erhvervspolitisk konsulent i Gefion, Erik Hansen Blegmand, taler her ved medlemsmøde om Lejre-sagen. Foto: Gefion

Indsatsplanen i Lejre Kommune mangler central faglig dokumentation for de omfattende forbud mod nitrat og pesticider, som der lægges op til, mener Gefion, der holdt medlemsmøde om sagen.

Landboforeningen Gefion havde forleden inviteret til medlemsmøde i Kirke Såby, hvor 50 lokale landmænd mødte op for at blive orienteret om, hvad konsekvenserne kan blive af den indsatsplan, som Lejre Kommune netop har haft i høring vedrørende beskyttelsen af grundvandet i kommunen.

Indsatsplanerne omfatter grundvandsbeskyttelse dels i Lejre Vest-området, der strækker sig fra Hvalsø og til kommunegrænsen mod nord, hvor der især i det nordlige område er sårbare grundvandsressourcer, og dels i Roskilde-Osted-området omkring ådalene, hvor Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, indvinder vand.

I begge planforslag er der præsenteret boringsnære beskyttelsesområder, men Lejre Kommune går for vidt i sin plan, mener Gefion. Landboforeningen påpeger en modsætning i, at Lejre Kommune i sin indsatsplan skriver, at der ikke er problemer med pesticider i indsatsområdet, men alligevel vil indføre et forbud mod håndtering og brug af pesticider på meget store landbrugsarealer i Lejre.

Kritik af rådgiver

På mødet i Krike Såby rettede Gefion især sin kritik mod Rambøll, som er kommunens eksterne rådgiver.

- Rambøll har fuldstændig fejlet i forhold til at dokumentere, at der skulle være nogen som helst grund til at forbyde brug af kvælstof og pesticider. Siden 1990 er der ikke fundet godkendte pesticider over grænseværdien i vandforsyningsboringerne i Lejre. De største nitratfund er fundet i boringer, der ligger i et sommerhusområde, mon ikke indsatsen bør rettes mod kloakering og utætte boringer i det område, siger Torben Hansen, der er formand for Gefion.

-Vi har Miljøstyrelsens godkendelse til at bruge pesticider. Også på de arealer, hvor der dannes grundvand. Men kommunens rådgiver ser fuldstændig bort fra hele godkendelsesordningen og siger fx at nitratfølsomme områder også er et udtryk for, at områderne er pesticidfølsomme. Det strider mod al faglighed, lyder det videre fra Torben Hansen.

- Det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle tilsidesætte godkendelsesordningen fra miljøstyrelsen, tværtimod. Men Lejres rådgivere stoler åbenbart ikke på Miljøstyrelsen, lyder den krasse kritik fra Gefion-formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håber på god dialog

På mødet fortalte Gefion, at man satser på at få en positiv dialog med Lejre Kommune om udfordringerne, og foreningen kunne glæde sig over, at hovedparten af de politiske partier fra byrådet også var repræsenteret ved medlemsmødet.

Det samme var chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer og erhvervspolitisk konsulent i Gefion, Erik Hansen Blegmand, som begge holdt oplæg.

Nikolaj Ludvigsen præsenterede Landbrug & Fødevarers store indsats på grundvandsområdet, hvilket blandt andet omfatter en retssag i Beder ved Aarhus samt en retssag i Egedal Kommune. Desuden fortalte Nikolaj Ludvigsen om baggrund og indholdet i BNBO-aftalen, som forbyder pesticider i BNBO-områderne.

Erik Hansen Blegmand har læst og skrevet høringssvar til begge indsatsplaner, og han sagde, at han ikke er i tvivl om, at Lejre Kommune og dermed deres rådgiver mangler den helt afgørende dokumentation for, at der er problemer og dermed grundlag for et forbud mod pesticider og nitrat.

  • Erhvervspolitisk konsulent i Gefion, Erik Hansen Blegmand, taler her ved medlemsmøde om Lejre-sagen. Foto: Gefion
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem