Ny rapport fra Københavns Universitet viser, at nuværende teknologi til præcisionslandbrug som droner og satellitter vil kunne hæve landbrugets samlede bundlinje med 255 mio. kr.
Der kan være en række gevinster at hente inden for en ganske kort årrække, hvis danske landmænd anvender satellitfotos, droner og GPS-teknologi til at gøde og sprøjte markerne.
En ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet viser, at der er et gennemsnitligt forventet potentiale på cirka 134 kroner per ha ved præcisionslandbrug ved en udbredelse på cirka 72 procent af det dyrkede areal, hvilket svarer til 255 mio. kroner. Og gevinsten kan muligvis blive endnu større:
"Hvis potentialet sættes højt i alle størrelsesgrupper, og ved en 100 procent implementering, skønnes den samlede erhvervsøkonomiske gevinst at blive på 1.210 millioner", hedder det i rapporten.
- Det glæder mig, at forskerne kan se et betydeligt erhvervsøkonomisk potentiale i præcisionslandbrug, og at det er muligt at hente gevinsten allerede inden for ganske få år. Vi er her i gang med at bane vejen for et nyt kapitel i landbruget, hvor teknologien kan forbedre den enkelte landmands økonomi, samtidig med at præcisionslandbrug også kan gavne miljøet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Allerede inden for to-tre år kan der høstes en gevinst på 255 mio. kroner. Det kræver, at landbruget anvender de præcisionsteknologier, der er tilgængelige i dag, på 72 procent af landbrugsarealet. IFRO vurderer, at gevinsterne allerede inden for tre til fem år kan være betydeligt højere som følge af udvikling af nye løsninger og faldende priser på udstyr.
Beskeden gevinst for små landbrug
Det vil dog særligt være de store landbrug, der vil få en gevinst ved brug af præcisionslandbrug. Potentialet for et gennemsnitligt landbrug er mere beskedent.
"Lønsomheden ved præcisionslandbrug afhænger af markens variation og de ekstra omkostninger, som er forbundet med investering i GPS-udstyr og til monitering af marken. Foreløbig har de driftsøkonomiske gevinster været beskedne på bedrifter med et gennemsnitligt produktionsareal, men der er mulighed for opnåelse af økonomiske gevinster ved autostyring, variabel tildeling af kalk, pesticider og i flere tilfælde kvælstof på mellemstore og større bedrifter", hedder det i rapporten.
Præcis sprøjtning og gødskning
Gevinsten finder forskerne ved, at landmændene ved hjælp af teknologien vil kunne udføre markarbejdet langt mere præcist og blandt andet kun udbringe den præcise mængde gødning og sprøjtemidler, som markerne har behov for. Dermed skal landmændene ikke bruge penge på unødvendige tiltag.
Samtidig gavner præcisionslandbrug miljøet, da markerne ikke får tildelt mere kvælstof end afgrøderne kan optage og ved at pesticiderne kun rammer der, hvor der er ønske om effekt.
Flere initiativer i gang
Miljø- og Fødevareministeriet lægger i øjeblikket mange kræfter i at undersøge potentialerne og kortlægge barrierer for anvendelse af præcisionsteknologier. Blandt andet har ministeriet indgået et partnerskab med Landbrug & Fødevarer, hvor det blandt andet vil blive vurderet, om der skal igangsættes yderligere projekter for at få viden og fremme brugen af præcisionsteknologier.
Ministeriet har også etableret et bredt partnerskab om præcisionssprøjtning for at få flere gode ideer frem i lyset og skabe samarbejde omkring præcis sprøjtning.
Derudover kører Landbrugsstyrelsen i øjeblikket en pilotprojektordning, hvor 20 landmænd er med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform, der på sigt kan bruges i den målrettede regulering.
-
Præcisionslandbrug med droner og satelitter kan give det samlede landbrug en gevinst på 255 mio. kr. om året. Særligt de store landbrug kan styrke bundlinjen med præcisionsteknologier, mens gevinsten vil være mere beskeden for mindre landbrug.
