Gør agerhøns til en ressoruce

Bestanden af agerhøns er ikke, hvad den har været. Fra 1960'erne og til i dag har der været et fald fra cirka 100.000 til omkring 15.000 par ifølge Danmarks Jægerforbund. Derfor er Jægerforbundet, Agrovi og Lerchenborg Gods gået sammen om en temadag med fokus på, hvad man kan gøre for at skabe bedre leveforhold for agerhøns.

Lørdag den 19. januar kan interesserede derfor blive klogere på, hvilke tiltag man som lodsejer og landmand kan anvende, hvis man vil give agerhønen en hjælpende hånd.

- Man skal ikke nødvendigvis afstå store arealer for at forbedre levevilkårene for agerhøns. Det kan være kilder i landskabet, der alligevel er vanskelige at dyrke noget på, siger Henrik Kruse Rasmussen, projektkonsulent hos Agrovi.

Vildt- og naturkonsulent ved Danmarks Jægerforbund, Jens Ljungmann Pedersen, vil på dagen gøre deltagerne klogere på agerhønsenes levevis og tage udgangspunkt i de biotoper, der er på Lerchenborg Gods. Her vil han fortælle, hvilke tiltag man kan gøre med de naturelementer, der er til rådighed på Lerchenborg Gods for at forbedre levemulighederne for agerhøns og andre arter.

Jens Ljungmann Pedersen vil komme med tre bud på indsatser, en light-version, en balanceret version med flere ressourcer bag og så en Rolls Royse-model, hvor man giver fuld gas. Og det vil være eksempler, som deltagerne vil kunne tage med hjem og bruge på deres egen ejendom.

- Det kan sagtens være, at man har nogle naturværdier på sin ejendom, som man måske ikke lige har tænkt på, fortæller Henrik Kruse Rasmussen.

Men deltagerne kan også få helt konkrete sparring til deres egen ejendom. Jens Ljungman Pedersen opfordrer deltagerne til at sende fotos til ham inden temadagen på jpe@jaegerne.dk fra egen ejendom, fx luftfotos og billeder af biotoper. Billederne vil blive brugt som eksempler på, hvad der konkret kan gøres for at forbedre levevilkårene på lokaliteten i form af føde, skjule- og ynglesteder.

Og landbrugets bidrag er ikke uvæsentligt, da den intensive dyrkning af jorden er an af vigtigste årsager til, at bestanden af agerhøns er gået tilbage.

- Agerhønen er en fugl, man forbinder med stor biodiversitet. Der skal være et bredt udbud af føde, de voksne agerhøns har behov for frø- og grøntføde fra ukrudtsarter, mens kyllingerne har behov for insekter og larver, ellers vokser de meget langsomt og går til. Derfor skal der være blomstrende urter i biotopen for, at der kan komme insekter. Men siden 60'erne har landbrugsstrukturen ændret sig, vi har fået større markenheder og mindre varierede ejendomme. Tidligere havde man på gårdene både høns og køer, som havde græsningsarealer, og man havde også mere ukrudt i markerne, end vi har i dag, og det gav større diversitet, forklarer Henrik Kruse Rasmussen.

Efter en sandwich er der indlagt en marktur, hvor deltagerne ved selvsyn ser biotoperne på Lerchenborg og får gode råd til, hvor man kan sætte ind for at forbedre levestederne, ligesom man selv har mulighed for at bidrage med løsninger.

Det er John Haugaard, driftsleder på Lerchenborg Gods, der er kommet på at lave en temadag om agerhøns. Han var sidste vinter med til at sætte en stopper for jagten på agerhøns på Lerchenborg Gods, og han oplever allerede, ar der er flere agerhøns på jordene.

- Agerhøns er fantastiske til at tage de ting, vi landmænd har problemer med i planteavlen som agersnegle og biologiske insekter, så derfor mener jeg, det er vigtigt at se på, hvordan vi fremmer agerhønsene. Vi skal lære at tage de lavthængende frugter og se på, om der er nogle simple ting, vi kan gøre for eksempel ved såningen eller med efterafgrøderne, fortæller John Hauggaard.

Det er vigtigt for ham, at temadagen er en lørdag, hvor fritidslandmændene har mulighed for at deltage.

- Det er ikke et kursus for jægere, men for landmænd, der kan bruge agerhøns til at få mere ud af planteavlen. Og så er det i øvrigt også en rigtig smuk fugl at have ude på marken, siger John Haugaard.

Hvis man vil forbedre levevilkårene for agerhøns, er det heller ikke uvæsentligt, hvad man planter. Det vil man også kunne høre mere om på temadagen.

- Der skal være noget, der blomstrer i løbet af ynglesæsonen, men også noget agerhønsene kan spise af i efteråret og vinteren. Det kan godt være, at der i hovedparten af året er gode levevilkår, men det nytter ikke så meget, hvis der er to måneder, hvor der intet føde er, så kan det næsten være lige meget, siger Henrik Kruse Rasmussen.

- Vi håber, vi får en god snak om natur- og vildtpleje, og hvad er det egentlig, der giver værdi på ejendommene, og hvad kan vi gøre for agerhønen, både os selv og i fællesskab, slutter Henrik Kruse Rasmussen.

Temadagen begynder kl. 10 på adressen Lerchenborg 3, 4400 Kalundborg. Du kan læse mere og tilmelde dig på agrovi.dk