Annonce
Landbrug

Hardi har igen plus på driften

- Vi nåede det, vi havde sat os for, og er ganske godt tilfredse, konstaterer Hardi-direktør Sten Kjelstrup. Foto: Denny Michael Jakobsen

Sprøjteproducenten Hardi International kom ud med røde tal i seneste regnskab - men mest på grund af opkøb af fransk konkurrent.

Ordrebogen ser lige nu ganske fornuftig ud, beskæftigelsen i Nørre Alslev ligger pænt med cirka 420 medarbejdere - og så er man faktisk tilbage med overskud på driften.

Der er en del at glæde sig over for sprøjteproducenten Hardi International A/S med hovedsæde på Nordfalster og aktiviteter over det meste af verden. Også selv om det netop offentliggjorte regnskab faktisk ender med røde tal på bundlinjen: Godt 25 millioner kroner i minus.

Men til forskel fra de foregående år opstår underskuddet ikke allerede på driftsresultatet - som så er blevet yderligere rødt af de finansielle poster.

Denne gang er det især udgifterne i forbindelse med opkøb af den franske konkurrent på sprøjtemarkedet, Matrot, der trækker Hardis bundlinje i minus.

Selve driften gav i årets løb et plus på knap otte millioner kroner. Og så er der minus på 33 millioner på finansielle poster.

“Investeringerne i Matrot har i regnskabsåret haft en negativ effekt på resultatet i Hardi-koncernen”, hedder det i årsrapporten.

Men overordnet er overtagelsen naturligvis en positiv nyhed for Hardi. Matrot producerer selvkørende sprøjter. Men til forskel fra Hardis er Matrot-sprøjterne fronthængte.

- Nogle sværger til de fronthængte. Det har vi ikke haft i vores udbud af produkter - men får det altså nu, siger Sten Kjelstrup, administrerende direktør i Hardi International A/S.

Får gavn af salgsnet
I Frankrig fortsætter man med at sælge Matrot. Men i resten af verden kommer Matrot-produkterne til at indgå i Hardis produktpotefølje, sådan at man kan få gavn af Hardis globale salgsnet.

Matrot har cirka 70 medarbejdere og en omsætning omkring 70 millioner kroner. Fabrikken ligger nord for Paris.

Ud over overtagelsen af Matrot er minussiden på Hardi-regnskabet også påvirket af et par andre forhold: Valutatab på amerikanske og australske dollar - samt mere teknisk: Koncernen - og det gælder hele den franske Exel-koncern, som ejer Hardi - indregner ikke længere skatteaktiv fra tidligere års minus.

- Helt overordnet er vi godt tilfredse med de resultater, vi har opnået i regnskabsåret. Vi har nået det planlagte i et marked, hvor landbrugets investeringer fortsat er hårdt pressede de fleste steder, konstaterer Sten Kjelstrup.

Omsætningen nåede 490 millioner kroner. Stort set samme niveau som året før. Men nu altså med plus på driften.

- Ser vi på markederne rundt om i verden, har omsætningen været næsten uændret i Skandinavien og i Østeuropa. Tyskland, Frankrig og USA har været ringere - og i eksempelvis Rusland og Ukraine har omsætningen vist fremgang, forklarer Sten Kjelstrup.

- Vi har i en længere periode haft fokus på vores produktion for at blive mere effektive og fleksible og bedre til omstille og få en hurtigere gennemløbsbtid. Det er lykkedes i godt omfang og er med til at skabe den positive drift, siger Sten Kjelstrup.

Mindre på lager
- Vi har også for øje at nedbringe lageret. Når man har så bredt et produktsortiment, som vi har, så er der selvfølgelig en fornuft i at have et vist lager - men også en risiko. Det er jo langt fra sikkert, at det, kunderne på et givet tidspunkt så efterspørger, også er det, vi har på lager. Derfor er det vigtigt, at vi har forbedret vores produktion. Det får virksomheden gavn af - uanset markedsforholdene i øvrigt, forklarer han.

Lige nu er det da næppe heller kraftigt stigende efterspørgsel, der skal løfte Hardi. Man er nu et stykke inde i regnskabsåret 2017-2018. Og Sten Kjelstrup regner ikke med markant vækst i omsætningen.

- Markedet ser afventende ud flere steder. Der er usikkerhed om priserne på landbrugets produkter, og bankerne er tilbageholdende med investerings-tilsagn, fastslår han.

  • 11lnf hardi4
    - Vi nåede det, vi havde sat os for, og er ganske godt tilfredse, konstaterer Hardi-direktør Sten Kjelstrup. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt