Annonce
Landbrug

Hele roer ønskes

Den gigantiske roeoptager Rexor Platinum fra Grimme blev demonstreret ved roetræffet ved Maribo. Foto: Denny Michael Jakobsen

Prisen på sukker - og dermed roer - er fortsat helt i bund. På roetræf blev der derfor set på vigtigheden i at få så meget af roen som muligt op af jorden og ind på fabrikken.

Selvom sukkerroen langt fra er så lukrativ en afgrøde som før i tiden, er der stadig mange roedyrkere på Lolland-Falster, og mellem 80 og 100 af dem mødte frem, da der forleden var roetræf på Søgaarde ved Maribo.

Her lagde landmand Jacob Rasmussen jord til MariboHilleshögs træf, hvor der her ved roekampagnens start var særligt fokus på optagning og rensning af roerne.

Roekampagnen er netop skudt i gang, og de foreløbige prøveoptagninger giver håb om et godt udbytte i år.

- Prøveoptagninger viser, at vi måske kan forvente at høste 10 procent mere end fem-års gennemsnittet, og det trænger vi vist også til. Jeg synes, vi skal være positive over for sukkerroeproduktionen. Vi skal holde gang i de to fabrikker, så vi har et alternativ til andre afgrøder på Sydhavsøerne og Sydsjælland, sagde Ole Lauridsen, salgschef i MariboHilleshög.

Jacob Rasmussen er glad for at have sukkerroer med i sædskiftet på de 550 ha, hvor han også dyrker hvede, byg, hybridrug, raps, spinat, enghavegræs og hvidkløver.

- Lad os få priserne op, så vi alle sammen får lyst til at dyrke sukkerroer igen. Jeg synes bestemt, det er en afgrøde, vi skal bevare og have i vores markplan fremadrettet, sagde han.

Ifølge Bo Secher, der er chefkonsulent i Nordic Sugars agricenter, er der dog ikke basis for en højere roepris lige nu.

- Når sukkerprisen går op, er der også basis for en højere roepris. Desværre er det bare sådan lige nu, at sukkerprisen ligger på et minimum i forhold til de sidste mange år. Så jeg håber, at vi i fællesskab kan komme igennem denne periode, indtil sukkerprisen forhåbentlig igen kan komme højere op, sagde Bo Secher.

Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugars agricenter, pointerede, at det er vigtigt at få aftoppet roen det rigtige sted. Foto: Denny Michael Jakobsen

Pas på med aftopningen

Når roeprisen lader meget tilbage at ønske for roedyrkerne, er det så meget desto mere vigtigt, at man får det fulde udbytte af sukkerroen. For der er penge at hente ved at få så meget af roen med, når den skal aftoppes ved optagningen.

- I 2020 har vi aftalt med dyrkerforeningen, at der er fast topskive på tre procent, så vi får en nemmere proces, når vi kører roerne gennem laboratoriet i Nakskov. Fra øverste bladfæste tværs over er det passende at skære af, hvad der svarer til en femkrone eller lidt mere. Hvis der bliver skåret for meget af, kan 10-15 procent af udbyttet ryge, sagde Bo Secher og fremviste et eksempel fra den høstede bunke sukkerroer på Søgaarde, hvor der var skåret lidt for meget af i toppen af roen.

- Derfor er det vigtigt at få aftoppet det rigtige sted, men det kan i år måske blive vanskeligt, fordi vi i år både har store og små roer, sagde Bo Secher videre.

Roetræffet blev holdt på Søgaarde hos landmand Jacob Rasmussen (nr. to fra venstre). Ole Lauridsen fra MariboHilleshög ses til venstre. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nænsomt monstrum

Uffe Jensen fra Grimme Skandinavien fremviste ved roetræffet producentens nyeste roeoptager, som er en gigantisk maskine ved navn Rexor Platinum, der kører rundt med en 15,5 liters Mercedes Benz-motor med 650 hk - og til en værdi i omegnen af fire mio. kr.

Maskinen kan både skære roetoppen af med en kniv, men også slå roetoppen af med en såkaldt gummislagle.

- Med gummislagler kan vi afpudse roerne og køre lidt mindre aggressivt med vores kniv, men vi har også en aftopper som alene kører med slagler, den forreste kører med to valser, både stål- og gummislagler, og den bagerste valse kører alene med gummislagler til at toppe roen af og afpudse den, fortalte han.

- Grimme valgte i 2004 at gå ind på roemarkedet, og maskinen vi har med i dag, bygger på al den teknologi og erfaring, vi har udvklet siden da. Roemarkedet ser unægteligt anderledes ud i dag end i 2004, men den nye maskine her et signal fra os som producent om, at vi har en idé om, at roemarkedet finder sig selv igen, og at vi også skal tage roer op på sigt, så derfor udvikler vi fortsat grej, der kan løse opgaven bedre, hurtigere og mere effektivt, sagde Uffe Jensen, hvorefter det enorme monstrum af en maskine blev demonstreret.

Roedyrkerne fulgte intenst med i maskinens optagning og aftopning af roerne, og førstehåndsindtrykket var, at den dyre, store maskine, som blandt andet bliver brugt i Tyskland, leverede et præcist og nænsomt stykke arbejde.

- Vi vil følge gummislagler til at pudse roerne af med tæt. Det primære er, at vi ikke får grønt materiale med ind på fabrikken. I den nye brancheaftale er det sådan, at hvis der er 20 procent af roerne, der ikke er korrekt aftoppet, så der er bladdele med, vil der være en sanktion, forklarede Bo Secher.

Den nye roeoptager fra Grimme lagde umiddelbart et fint snit, da den kappede toppen af sukkerroen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Rene roer

Også renheden af roerne er et vigtigt parameter, så der ikke unødigt tabes penge på jorden.

- Tillægget for renhed er fem kroner pr. procent, at roerne er renere end 88 procent. Hvis man kan levere med 92 procents renhed, fire procent over de 88, giver det 20 kr. mere pr. ton rene roer, hvad der svarer til 1.400 kr. pr. ha, så der er penge at hente i renheden, forklarede Bo Secher.

Han kom også ind på kontrakttegningen for 2020-sæsonen som sluttede 31. august, men som er blevet genåbnet.

- Vi har en stigning i forhold til 2019, men efter at have evalueret, blev vi enige med dyrkerforeningen om, at vi gerne vil have nogle flere hektarer. Vi vil gerne sikre, at de to fabrikker er fyldt op, så de kører effektivt. Derfor vil vi gerne have et par tusinde hektarer mere, sagde han.

Så få bladdele som muligt skal ind på sukkerfabrikkerne, pointerede Bo Secher. Foto: Denny Michael Jakobsen
Ole Lauridsen, salgschef i MariboHilleshög, mener, at roerne fortsat givet et godt dækningsbidrag og håber, at de to sukkerfabrikker kan bevares. Foto: Denny Michael Jakobsen
Mellem 80 og 100 roedyrkere var mødt op til roetræf ved Søgaarde ved Maribo. Foto: Denny Michael Jakobsen
Grimmes nye roeoptager har både valser med knive og med gummislagler. Foto: Denny Michael Jakobsen
Der var mulighed for at få en snak med kolleger inden for roedyrkningen ved MariboHilleshögs roetræf. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Den gigantiske roeoptager Rexor Platinum fra Grimme blev demonstreret ved roetræffet ved Maribo. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugars agricenter, pointerede, at det er vigtigt at få aftoppet roen det rigtige sted. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Roetræffet blev holdt på Søgaarde hos landmand Jacob Rasmussen (nr. to fra venstre). Ole Lauridsen fra MariboHilleshög ses til venstre. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Den nye roeoptager fra Grimme lagde umiddelbart et fint snit, da den kappede toppen af sukkerroen. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Så få bladdele som muligt skal ind på sukkerfabrikkerne, pointerede Bo Secher. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Ole Lauridsen, salgschef i MariboHilleshög, mener, at roerne fortsat givet et godt dækningsbidrag og håber, at de to sukkerfabrikker kan bevares. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Mellem 80 og 100 roedyrkere var mødt op til roetræf ved Søgaarde ved Maribo. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Grimmes nye roeoptager har både valser med knive og med gummislagler. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Der var mulighed for at få en snak med kolleger inden for roedyrkningen ved MariboHilleshögs roetræf. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Rekordpublikum var ikke nok for NFH, der fik en lussing af Team Esbjerg

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt