cookie-og-privatlivspolitik
- Vi har behov for helhedstænkning, og vi har behov for, at økologien står frem som et kulturelt projekt, sagde Jostein Hertwig, der er chef for BERAS International Foundation. Det er et FN-projekt om, hvordan økologiske landmænd kan bidrage til bæredygtige fødevaresystemer.

5

Billeder

- Vi har behov for helhedstænkning, og vi har behov for, at økologien står frem som et kulturelt projekt, sagde Jostein Hertwig, der er chef for BERAS International Foundation. Det er et FN-projekt om, hvordan økologiske landmænd kan bidrage til bæredygtige fødevaresystemer.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Helhedstænkning skal gøre økologi mere klimavenlig

På årets Økologiske Inspirationsdag hos VKST i Sorø var der fokus på, hvordan økologien kan blive mere klimavenlig.




16. november 2018 kl. 10:36 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Økologi har nu passeret 10 procent af det samlede danske landbrugsareal, og at interessen for økologi er stor viste årets Økologiske Inspirationsdag hos VKST i Sorø, der med 112 tilmeldte var det største antal til dato.

Med en klode, der bliver mere og mere overbefolket, og hvor alarmklokkerne ringer over den globale opvarmning, var klimadiskussionen en af årets temaer på inspirationsdagen.

En af de udfordringer, økologerne slås med, er da også klimabelastningen.

- Dilemmaet er, at jo mere intensivt vi driver økologisk landbrug, jo mere reducerer vi klimabelastningen, sagde chefkonsulent Lisbeth F. Hansen fra Økologisk VKST i oplægget om økologiens klimadilemma, som hun havde overtaget fra professor Jørgen E. Olsen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, fordi han var blevet forhindret i at deltage.

- Klimaaftrykket af mælk fra 23 økologiske kvægbedrifter viser nogenlunde samme aftryk som hos konventionelle. Men når det kommer til svin og æg er de økologiske bedrifter mere belastende end konventionelle, fordi de kræver større produktion, forklarede Lisbeth F Hansen og fortsatte:

- Økologisk landbrug har højere klimabelastning pr. produceret enhed, fordi produktiviteten er lavere end i konventionelt landbrug, men lavere klimabelastning pr. arealenhed på grund af lavere input og færre dyr. Det er også derfor, man får nogle gnidninger i debatten alt efter, hvilke tal man tager udgangspunkt i, sagde Lisbeth F. Hansen.

Hun forklarede, at soja, der bruges i konventionelt foder til særligt grise, og som normalt importeres fra Sydamerika, i beregningen er omregnet til, hvad det ville udlede at producere det i Danmark, mens aftrykket fra transporten af sojaen ikke er talt med.

Arealforbruget ved at producere 1 kg. grisekød er 8 kvm. for konventionelt, mens det er 12 kvm. for økologisk drift, mens det for 1 kg. oksekød er 24 kvm. for konventionelt og 30 kvm. for økologisk drift.


"Det er svært at finde et argument for at fjerne regnormene i jorden, men det er en udfordring, når det er økologi, fordi de fleste bruger pløjefri dyrkning sammen med glyfosat." Ole Nørby, Nørbys Grøntsager

Højere udbytte skal der til

Hun fortalte videre, at tiltag til at øge jordfrugtbarheden øger udledningen af CO2 med fx lattergas.

- Hvad kan man så gøre? Der er ikke meget forskel på at tage et kløverbaseret system i brug i stedet. Til gengæld hjælper bedre teknologi som fx biogas på klimabelastningen, det er faktisk det eneste, der virker, fortalte Lisbeth F. Hansen.

Ifølge Jørgen E. Olsens analyser kan man godt tilføre organisk stof til jorden i form af øget plantevækst som halm, efterafgrøder og græsmarker, men hvis det for alvor skal batte noget, skal der i sidste ende mere skov til.

En stigende global efterspørgsel vil øge landbrugsarealet, og derfor er hans konklusion, at der er behov for at skabe højere udbytter med hjælp af teknologi, at mindske madspildet og et mindre animalsk forbrug.


Kredsløbslandbrug

Klimaet og det økologiske kredsløbslandbrug var også på programmet ved norske Jostein Hertwig, som er chef for BERAS International Foundation. Det er et FN-projekt om, hvordan økologiske landmænd kan bidrage til bæredygtige fødevaresystemer.

Jostein Hertwig har en baggrund som advokat, men han har også selv dyrket økologisk landbrug med grøntsager, frugt og bær.

- Ifølge FN kommer 30-50 procent af klimabelastningen fra den mad, vi spiser. Med FN's Verdensmål har vi fået en fantastisk værktøjskasse at arbejde med, og ingen andre sektorer har så store muligheder som landbruget, fortalte Jostein Hertwig.

Konkret har Beras-projektet 48 modelgårde i Østersøregionen, hvor man ser på, hvad det rent praktisk er muligt at gøre. Det har foreløbig udmøntet sig i et bind med fire bøger med vejledninger i økologisk kredsløbslandbrug kaldet Ecological Recycling Agriculture.

- Det er det mest omfattende, der er skrevet om økologisk landbrug i 30 år, som Jostein Hertwig sagde.

Vejledningerne er ikke produceret i så mange eksemplarer, men hvis man er interesseret i vejledningerne, som er på engelsk, kan de hentes på denne hjemmeside: http://beras.eu/what-we-do/era-guidelines


Behov for helhedstænkning

Emner som jordbundens frugtbarhed, plantebeskyttelse, dyrehold, sædskifte og gårdsamarbejde er blandt byggestenene i bøgerne. Der er bl.a. et eksempel på en gård, som fra 1991-2005 har øget kulstofmængden med 5.725 kg. Gården har øget humusindholdet fra 2,12 til 2,31 procent, hvilket er op imod 400 kg. kulstof pr. ha. pr. år.

- Vi har behov for helhedstænkning, og vi har behov for, at økologien står frem som et kulturelt projekt. Vi må være proaktive og sige, at landbruget kan bidrage til at mindske CO2-udledningen, og vi skal kunne samarbejde med alle, også med konventionelle landmænd. Derudover skal vi spise mindre kød, eventuelt begynde at kigge mere i retning af græsmælk, og skabe vores eget grovfoder, forklarede Jostein Hertwig.


Nørbys erfaringer

Inspirationsdagen bød også på en række faglige oplæg, hvor deltagerne selv kunne vælge, hvilke de fandt mest relevante. Der kunne vælges mellem emner som "Det gode kontrolbesøg", "Dyrkning af kvælstof", "Græsmælk" og "Bæredygtighed og jordfrugtbarhed".

Ole Nørby fra Nørbys Grøntsager på Stevns fortalte om sidstnævnte ud fra hans egne erfaringer. Han dyrker 24 ha. med korn, grøntsager og grøngødning ved Klippinge. Han bruger ikke længere husdyrgødning og fjernede ploven for et par år siden.

- Det er svært at finde et argument for at fjerne regnormene i jorden, men det er en udfordring, når det er økologi, fordi de fleste bruger pløjefri dyrkning sammen med glyfosat, sagde Ole Nørby.

Strategien er hele tiden at have grønne marker, ligesom maskinparken er blevet mindre.

- Det handler om at finde de små simple løsninger, som han sagde.


Løsner jorden med fræser

Ole Nørby bruger altid tre plantefamilier ad gangen, nemlig græsser, bælgplanter og korsblomster, og han har bedst erfaring med at køre komposten på lige efter høst. Han bruger en fræser til at løsne jorden.

- Det er nødvendigt, indtil vi får jordfrugtbarheden op. Vi laver en overfladisk bearbejdning efter høsten kombineret med mikroorganismer og såning af vintergrønt. Ved at løsne jorden hjælper vi vintergrøntets rødder til en hurtig udvikling i dybden. Fræseren retter op på kantet og sammenpresset jord, forklarede Ole Nørby.

Hans fremgangsmåde, når han dyrker korn omfatter også at give lidt kalk, så planterne kommer godt i gang og tillige lidt magnesium, svovl og bor, ikke som en fuldgødskning, men lidt starthjælp til afgrøden.

Ukrudtet klarer han med radrenser og såning af efterafgrøder.

- En effektiv radrenser er vigtig i et pløjefrit system mod ukrudt, konkluderede Ole Nørby.

Der blev spurgt til, om en harve ikke kunne løsne jorden i stedet for fræseren.

- En harve får jorden til at ligge i klumper, og en harve er også stort materiel. Fræseren er nemmere at køre med, mente Ole Nørby.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce