cookie-og-privatlivspolitik
Henrik Fredsgaard Larsen i hestebønnemarken. Han mener, at afgrødens lidt dårlige ry har været ufortjent.

7

Billeder

Henrik Fredsgaard Larsen i hestebønnemarken. Han mener, at afgrødens lidt dårlige ry har været ufortjent.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Hestebønner giver protein og kvælstof

Afgrøden spås at vinde større indpas på markernes sædskifter - både de konventionelle og de økologiske - og gerne i forening med lupin.




29. juli 2019 kl. 08:31 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Problemer med vinterafgrøderne i 2017 på grund af dette års våde efterår, tilskyndede mange planteavlere til at så hestebønner, så det samlede areal i hele landet med denne afgrøde nåede op på ca. 30.000 hektar i 2018. Dog med en efterfølgende dårlig høst grundet 2018's massive tørke.

I år tyder alt på, at vi med et areal på 17.000 hektar er tilbage på samme niveau som i 2017. Men afgrøden fortjener at være mere udbredt, hvis det står til konsulent i Agrovi, Henrik Fredsgaard Larsen. Dels producerer den sit eget kvælstof, som derved har en gavnlig virkning på klima og miljø. Dels er den rig på protein, så behovet for import af foderproteinet bliver mindre, og dermed også kan reducere CO2-aftrykket fra transport.


Veletableret hestebønne

Landbrugsnyt besøger sammen med ham en konventionel mark med hestebønner nær Hillerød. Marken tilhører Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening, og hans mark er ikke helt "klassisk", idet den er sået efter Conservation Agriculture-princippet.

Ligeledes er den sået direkte afløsende efterafgrøder af olieræddike, strukturator og honningurt. I modsætning til sidste år er den sået i otte centimeters dybde, så den er nået ned i fugten i jorden, hvilket har medført en kort behandling af ukrudt.

- Det er tydeligt at se, den står veletableret i år, fordi nedbøren har været god i blomstringsfasen, så den kan yde optimalt. Ganske vist talte nogle sidste år om, at hestebønnen ydede et dårligt resultat på grund af tørken, men ikke desto mindre lå den på niveau med en gennemsnitlig vårbygmark, så jeg mener ikke, at det dårlige ry den fik efter sidste år, er helt retfærdigt, fortæller han.   


Høstes i start september

Hestebønnen er en tørkefølsom afgrøde, som trives bedst på lerjord med god vandtilførsel og på vandet sandjord. Hestebønner - og bælgsæd i det hele taget - er generelt ikke gode til at bekæmpe ukrudt, og derfor skal hestebønner kun sås, hvor der er styr på ukrudtsbestanden. Hestebønner skal ikke sås, hvor der er god forfrugt i forhold til kvælstof, da det fremmer ukrudt på bekostning af hestebønnerne.

I dag høstes de fleste hestebønner i starten af september, fordi der er fundet sorter, som klarer sig markant bedre.

- Hestebønnens fjerne "fætter", lupinen, er især yderst interessant i økologiske marker, idet den lever op til kravet om andelen af bælgsæd i sædskiftet. Hestebønne og ært deler sygdomskompleks, mens lupin ikke har samme sygdomskarakteristika. Det betyder, at hestebønne og lupin kan sås kort tid efter hinanden. Hvor hestebønne og ært skal have et interval på mindst fem år, kan hestebønne og lupin sås med tre års mellemrum, siger Henrik Fredsgaard Larsen.


God som forfrugt

- Både hestebønne og lupin er bælgsæd og producerer deres eget kvælstof og er derfor super som forfrugt, samtidig med at de begge danner pælerod og sikrer en ideel jordbearbejdning. Ligeledes kan lupin og ært også være interessante som blandsæds-partner til vårbyg, hvilket ofte kan være relevant, fortæller han.

Måske lidt overraskende er ukrudtsbekæmpelsen i en økologisk hestebønne-mark på niveau med de konventionelle og med mulighed for radrensning og flere omgange striglinger, så ukrudt minimeres, kontrolleres ofte endnu bedre end i konventionelle marker, fordi bekæmpelsesmidlerne her ikke er så bredspektrede.

Henrik Fredsgaard Larsen sammenfatter fordelene ved hestebønner således:

- Først og fremmest er vi i stand til i højere grad at producere vores eget protein til foderet. Får vi også lupin med og undersøger, hvorledes den kan indgå i dyrefoderet, så er vi et godt stykke af vejen til at kunne undgå større import af proteinet. Den anden fordel er, at afgrøden selv hiver kvælstoffet frem fra jorden, tillige med at den også efterlader kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kort og godt er hestebønnerne fantastiske planter i sædskiftet.


Styr på afsætning

Endnu er hestebønnen en af de mindre brugte afgrøder i forhold til de mere traditionelle som bælgsæd-planter. Derfor er det særligt vigtigt for planteavleren, at afsætningen af den på forhånd er på plads. Der skal være en aftager, og prisen skal være aftalt, og endelig skal man sikre sig sin frihed i forhold til, hvilken mængde af hestebønner der kan leveres.

Et godt råd er i øvrigt at give hestebønnerne en start-gødning. I økologiske marker med hestebønner kan det være en fordel at anvende fx Binadan eller hvis muligt Øgro med100-200 kilo.

I konventionelle marker kan man bruge en lav NPG-gødning som fx 10-7-18 med 100-200 kilo, da alle arter har et PK-behov og ikke producerer kvælstof de første to-tre uger, og derfor har fordel af en opstartsgødning, påpeger Henrik Fredsgaard Larsen.


Gode øko-resultater

Landbrugsnyt besøgte også en økologisk mark med hestebønner på Græsted-kanten, hvor Brian Larsen arbejder hos Johnssons Øko Grønt. Ud af bedriftens samlede areal på 240 hektar dyrkes 24 hektar med hestebønner, som der blev startet med for henved seks år siden.

- Som økologer mangler vi jo kvælstof, og her er hestebønnerne gode til selv at producere dette. Jorden her er tilpas rig på ler, og det kan hestebønnerne godt lide, fortæller han og supplerer:

- Ligeledes er passende mængder af nedbør omkring blomstringen vigtig, og den foregår lige nu her i midten af juni, og varer i et par uger. Det er vigtigt at så tidligt, så jeg når at blindstrigle, inden det bliver for varmt, så jeg minimerer ukrudtet. Som økolog er det svært at gøre ret meget ved ukrudtet, når det først er oppe, siger Brian Larsen.

Han dyrker jorden for Johnssons Øko Grønt Aps, ligeledes bosiddende ved Græsted, og de videresælger hestebønnerne til foder. Kiloprisen ligger i øjeblikket på 2,80 kroner.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce