Annonce
Landbrug

Husk at tørre frøet ordentligt

110 avlere var samlet, da DSV Frø Danmark holdt avlermøde på Hotel Comwell i Korsør. Foto: Denny Michael Jakobsen

110 avlere var samlet til avlermøde hos DSV Frø Danmark i Korsør, hvor de fik en status over det forgangne år, der bød på stor salgsfremgang for DSV Frø.

Der var stort fremmøde, da DSV Frø Danmark holdt avlermøde i region øst. 110 avlere mødte frem på Hotel Comwell i Korsør. Avlermødet kommer efter et år, der har budt på store udfordringer for avlerne med den knastørre sommer 2018.

- Jer, der har dyrket engrapgræs, har været særligt udfordret her på Sjælland i forhold til jeres jyske og fynske kolleger. Jeg er derfor glad for, at I bevarer gejsten og bliver ved med at dyrke frø, for det har ikke været let, sagde Lasse Bech, direktør for DSV Frø Danmark.

Avlerne har da også trods alt kunnet glæde sig over, at avlerpriserne for frøgræsset fortsat holder sig på et højt niveau

DSV Frø havde en stor salgsfremgang regnskabsåret 2017/2018. Omsætningen er steget fra 195 mio. kr. i 2016/2017 til 249 mio. kr. i 2017/2018. Resultatet efter skat er dermed øget fra 4 mio. kr. i 2016/2017 til 9,2 mio. kr. i 2017/2018.

- Efter den våde høst i 2017 og et begrænset efterårssalg i 2017 på markfrø og plænegræs, tog vi revanche i foråret 2018, hvor der var et fornuftigt forårssalg. I april havde vi et ekstraordinært salg på 166 procent over året før. Den store salgsfremgang forløb uden større problemer og blev efterfulgt af en ekstrem sommer, hvor meget visnede væk. Bekymringerne for udbytterne blev delvist kompenseret for de steder særligt i Jylland, hvor man kunne vande, sagde Lasse Bech.

- I efteråret 2018 fik vi igen vækst i salget. Vi har et salg, der på græs/kløver lå mere end dobbelt så højt som i efteråret 2017. Der var stor efterspørgsel efter tørken, og lagrene var i bund, fortsatte DSV-direktøren.

Lasse Bech, direktør for DSV Frø Danmark, glæder sig over en markant salgsfremgang i det forløbne regnskabsår. Foto: Denny Michael Jakobsen

Et fornuftigt leje

Den tyske koncern DSV overtog i 2012 Hunsballe Frø og blev til DSV Frø Danmark. I det forgangne år er kapaciteten på detaillageret i Holstebro blevet fordoblet, og ifølge Lasse Bech er virksomheden nu blevet "en fornuftig velkonsolideret virksomhed".

- Vi har haft en omsætningsfremgang, som er rigtig flot, og som har resulteret i en meget højere bundlinje. Nu har vi et fornuftigt niveau mellem de aktiviteter, vi har, og vi har fundet et godt leje. Ud over det har vi vundet markedsandele, særligt på landbrugsdelen. Vi tjener mere på hjemmemarkedet end ved at sælge som eksport, konkluderede Lasse Bech.

Han kunne dog godt tænke sig, at DSV Frø bliver bedre til at markedsføre produkterne.

- Vi har mange gode produkter og sorter, men vi har nok ikke været gode nok til at fortælle om dem. Det gælder blandt andet vores plænegræs. Det skal vi udnytte bedre i vores kommunikation, sagde han.

Derudover kom han ind på, at digitaliseringen bliver et vigtigt redskab for fremtidens frøavler.

- Vi får bedre frøavlere ved at øge teknologien i marken. Digitalisering vil vi gerne være med på. Jeg mener, det kan være med til at forbedre udbytterne og imødegå de begrænsninger, som rammevilkårene giver, sagde Lasse Bech.

Han ser også muligheder i det øgede fokus på at producere græsprotein i Danmark.

- Det er jo ikke en dårlig ting for os. Som græsfrøavler giver det et væld af muligheder, og dem skal vi forsøge at udnytte, opfordrede han.

Flere hektar til økologi

Avlschef hos DSV Frø, Carsten H. Jørgensen, fortalte, at Sjælland har været hårdest ramt af tørken, og at det gik hårdt ud over udlægsmarkerne. 62 procent af de ompløjede arealer ligger på Sjælland. Høsten var også historisk tidlig færdig, allerede omkring 18. juli var det, der var værd at høste, i hus, opsummerede han.

Han gennemgik udbytter og rensesvind for de forskellige græstyper og sorter og sagde bl.a., at der skal arbejdes med udbytterne i rødsvingel-markerne, da der har været et udbyttetab på 50 kg pr. ha. over de sidste 10 år.

I de foreløbige frøudbytter fremhævede han strandsvingel-sorten Asterix for at have klaret sig usædvanligt godt i det tørre 2018.

- Vi skal også have en lidt bedre fordeling mellem Jylland og Sjælland, når det kommer til strandsvingel. Vi har behov for lidt flere arealer på Sjælland. Og så skal vi have øget vores økologiske areal af græsfrø med 1.000 ha. Så I må gerne sige til, hvis I kender nogle, der er interesseret, sagde Carsten H. Jørgensen.

Desuden konstaterede han, at sorterne fra DSV Frø over en bred kam er blandt de bedste, når man ser på sortsundersøgelsen over de sorter, der giver de bedste udbytter.

Frøavlerne blev opfordret til at huske at få tørret frøene ordentligt ned i høsten. Frøenes vandindhold skal være under 11 procent. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Begrænsninger på Moddus

Peter B. Henriksen, som overtager en del af rådgivningen på Sjælland og Lolland-Falster fra afdelingen i DSV-afdelingen i Sørbymagle ved Slagelse, fortalte på avlermødet, at årets forsøgsresultater ikke kunne bruges til meget, da de ikke var signifikant sikre som følge af tørken.

Han informerede også om, at frøavlerne fra 2019 ikke længere som tidligere må bruge 0,8 L af Moddus-midlerne pr. ha. til at vækstregulere med. Man må max. bruge 200g Trinexapac-ethyl pr. ha.

- Vi anbefaler derfor til frøgræs at bruge 175g/L Trimaxx, Optimus i stadie 30-49. Det virker bedre end Moddus. Det er også muligt at bruge Medax, som er et af de sidst tilkomne vækstreguleringsmidler. Det virker kraftigt, når det bliver sprøjtet ud. Øvelsen går ud på, at vi vækstregulerer så afgrøden akkurat står op til blomstring, og det skal helst være så billigt som muligt, sagde Peter B. Henriksen.

- Derfor foreslår vi i rødsvingel i stadie 30-31 i sidste del af april at dosere 0,3 Trimaxx + 1,0 Cycocel 750 pr. ha., og 8-12 dage efter første behandling at bruge 0-0,8 Medax Max, men pas på med at bruge for meget. Ved stadie 49 ved begyndende skridning i slutningen af maj kan i dosere 0,5 Trimaxx. Generelt kan man sige, at I altid skal køre i lunt vejr, og vi anbefaler splitsprøjtninger, hvor I starter med moderat sprøjtning, og så ser, hvordan vejret bliver, forklarede Peter B. Henriksen.

Ved at være med i DSV's sms-tjeneste, kan avlerne blive adviseret om, hvornår det er en god idé at begynde at vækstregulere.

Frøavlerne kan trods en elendig høst i det tørre 2018 glæde sig over stabilt gode frøpriser, og at sorterne fra DSV Frø over en bred kam ligger godt placeret i sortsundersøgelsen over de bedst præsterende sorter. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Har fået vådt frø ind

Frøavlskonsulent Bent Svendsen fortalte, at der er sidste anvendelsesdato for ukrudtsmidlet Reglone 3. februar 2020, og dermed er det ulovligt at opbevare midlet efter denne dato.

- Hvad gør vi så uden Reglone? Problemet er væselhale, spildkorn, hejrearter, alm. rajgræs, enårigt rapgræs og tokimbladet ukrudt. Værst er det med væselhaler, som Reglone er det eneste effektive middel imod. Med spildkorn og hejrearter har vi Agil og med alm. og enårigt rapgræs har vi Hussar OD Plus, forklarede Bent Svendsen.

Han mindede også om vigtigheden i at levere frøgræsset tørt på lageret i Sørbymagle.

- Der er kommet vådt frø ind. Med det nye system i Sørby, kommer frøet direkte ind i den nye silo, så I skal huske at få tørret det ordentligt ned i høsten. Brug de ledige tider i august til at få tørret græsfrøene ordentligt ned. En tørhed på 12 procent er ikke nok. Frøet skal tørres ned til under 11 procent vand i høst, når det skal ligge på lager, sagde Bent Svendsen.

Han opfordrede også til at se efter, hvad man leverer, da der i den forgangne høst kom en del fremmedlegemer som metalstykker ind sammen med græsfrøene.

Peter Høstrup fra Asnæs blev i øvrigt genvalgt til bestyrelsen for de næste to år.

Avlschef Carsten H. Jørgensen sagde, at der skal udlægges lidt mere strandsvingel på Sjælland, og at DSV Frø er på udkig efter frøavlere, der vil dyrke økologiske frø. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 110 avlere var samlet, da DSV Frø Danmark holdt avlermøde på Hotel Comwell i Korsør. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lasse Bech, direktør for DSV Frø Danmark, glæder sig over en markant salgsfremgang i det forløbne regnskabsår. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frøavlerne blev opfordret til at huske at få tørret frøene ordentligt ned i høsten. Frøenes vandindhold skal være under 11 procent. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frøavlerne kan trods en elendig høst i det tørre 2018 glæde sig over stabilt gode frøpriser, og at sorterne fra DSV Frø over en bred kam ligger godt placeret i sortsundersøgelsen over de bedst præsterende sorter. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Avlschef Carsten H. Jørgensen sagde, at der skal udlægges lidt mere strandsvingel på Sjælland, og at DSV Frø er på udkig efter frøavlere, der vil dyrke økologiske frø. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken