Annonce
Landbrug

Hvor må riflen indskydes?

Når riflen skal indskydes, skal det foregå på en godkendt skydebane. Foto: Kim Løwenstein

Bukkejagten skydes i gang 16. maj. Skal du indskyde riflen, anbefaler Danmarks Jægerforbund at bruge en godkendt skydebane.

Mange jægere tripper for at komme på bukkejagt nu, hvor sæsonen snart skydes i gang 16. maj. Inden jagten kan gå i gang, er der dog nogle forberedelser. Har man ammunition nok, trænger grejet til at blive opdateret og ikke mindst så skal jagtriflen indskydes.

- Det, man sigter på, skal kuglen gerne ramme, men hvis kikkerten sidder bare lidt skævt, kan det på den lange afstand betyde, at man rammer meget forbi og dermed gøre stor skade, siger Nicholai Vigger Knudsen, konsulent for våben og skydebaner i Danmarks Jægerforbund.

Derfor skal jagtriflen indskydes, så man er sikker på, at kikkerten er korrekt indstillet. Men det er ikke ligegyldigt, hvor man indskyder riflen, da det skal foregå på en af politiet godkendt skydebane.

En skydebane defineres ifølge skydebanebekendtgørelsen som "et areal med et eller flere skydebaneafsnit, som hver især har én eller flere skydestandpladser eller skiveopstillinger, der permanent er indrettet til skydning med håndskydevåben...".

Danmarks Jægerforbund har på sin hjemmeside jaegerforbundet.dk en oversigt over godkendte skydebaner. Her fremgår det bl.a., at der fx for de 100 meters skydebaner er 22 af slagsen på Sjælland og øerne. Det er dog kun de skydebaner, som forbundets medlemmer har meldt ind, så reelt kan der være flere.

Men må man egentlig indskyde jagtriflen hjemme på gården i ens private jagtrevir?

- Her er der tale om en gråzone. Lovgivningen siger tydeligt, at man må skyde med riflen på godkendte riffelskydebaner, og derudover må man bruge riflen på jagt. Problemet med indskydning på egen matrikel er, hvilke regler man skal anvende, og om indskydningen er en del af jagten. Der findes ingen retslige afgørelser på det, siger Nicholai Vigger Knudsen.

- Politiet har også en interesse i, at riflerne er indskudte, inden jægerne går på jagt. Hvis jeg går ud på samme areal og skyder på en papkasse i stedet for en råbuk, så er spørgsmålet, hvornår er det jagt, hvornår er det indskydning, og hvornår er det skydetræning, forsætter han.

Danmarks Jægerforbund anbefaler derfor, at man altid indskyder på en godkendt skydebane.

- Lad være med at indskyde på egen matrikel, for hvis noget går galt, kan du risikere at stå med en meget stor regning. Den lovpligtige jagtforsikring dækker kun det erstatningsansvar, du som jagttegnsindehaver pådrager dig ved at affyre skud under jagt, altså under efterstræbelse af vildt eller ved at skydevåbnet affyres utilsigtet under en jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning, forklarer Nicholai Vigger Knudsen.

  • Når riflen skal indskydes, skal det foregå på en godkendt skydebane. Foto: Kim Løwenstein
Annonce
Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen