cookie-og-privatlivspolitik
Dette kan nemt være det største sammenhængende areal med valmuer i Danmark. Ida Dahl-Nielsen og Kaare Larsen nyder synet af de kåde blomster i den økologiske hvedemark, som er der, fordi der ikke er anvendt ukrudtsbekæmpelse.

5

Billeder

Dette kan nemt være det største sammenhængende areal med valmuer i Danmark. Ida Dahl-Nielsen og Kaare Larsen nyder synet af de kåde blomster i den økologiske hvedemark, som er der, fordi der ikke er anvendt ukrudtsbekæmpelse.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

I 2023 er der vand i søen

Genopretningen af Søborg Sø ved Græsted i Nordsjælland er et eksempel på et frugtbart samarbejde imellem landbruget og naturfolkene, når frivillighed er et bærende princip.




19. juli 2019 kl. 10:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

I Danmarks stenalder, som varede frem til ca. 1800 f.Kr., var Søborg Sø tæt ved Græsted i vest og Gilleleje fire kilometer mod nord en bred fjord med udløb i Kattegat ved Gilleleje. Siden skete der igennem mange århundreder en landhævning, som skabte en sø, der lå op til seks meter over havets overflade.

Søborg Sø var langt fremme i tiden den fjerde største sø i Nordsjælland, men i 1870'erne blev søen ved et omfattende kanalsystem helt tørlagt for at blive brugt til landbrugsformål.

Men det skal der laves helt om på, idet søen skal genskabes på størstedelen af arealet med omkringliggende enge. Søen og engene udgør et areal på i alt ca. 500 hektar.


Turistmål

Efter planen vil området i 2023 være dækket af vand i omtrent en meters dybde, visse steder muligvis op imod to meter. Visionen for Søborg Sø er at bevare, styrke og udvikle naturen, mangfoldigheden og dynamikken og tiltrække et rigt fugleliv. Ligeledes at bevare kulturhistoriske værdier omkring søen, men også at skabe et oplevelses- og aktivitetslandskab, bl.a. som et udflugtsmål for turister.

Endelig er det målet at reducere udledning af drivhusgasser og udvaskning af næringsstoffer, herunder kvælstof. Søen etableres ved at pumperne sluttes, og der etableres et nyt lille vandløb/udløb i nordenden af søen uden om det eksisterende pumpehus. Søens vandspejlskote (vandspejlets niveau i forhold til den gennemsnitlige havoverflade) er dog endnu ikke fastlagt.


Frivillig basis

Projektet får indlysende nok konsekvenser for de landmænd og lodsejere, hvis jorde ligger inden for området. Genopretningen blev indskrevet i regeringsgrundlaget i 2016, og det var regeringens ambition at det skulle ske på frivillig basis.

Med projektet fulgte senere 93 millioner kroner, som skal dække omkostninger ved genetableringen, herunder ikke mindst erstatninger til de lodsejere med arealer på søen. Allerede i 2018 blev der opkøbt godt 200 hektar fra tre lodsejere, og i øjeblikket er Landbrugsstyrelsen i gang med at opkøbe yderligere en lang række arealer i en jordfordeling, som afsluttes til september. Efterfølgende igangsættes endnu en jordfordeling.


Skepsis i starten

Kaare Larsen er formand for Søborg Sø landindvindingslag, og det er ham, som repræsenterer de 63 lodsejere. Han har en malkebesætning på 185 køer og driver 300 hektar, hvoraf de 120 ligger inden for området, hvor søen skal ligge, og er dermed den af lodsejerne, som har mest jord i drift på søområdet.

- Det har været et langt og visse gange også sejt træk, da idéen om genopretningen tog til for efterhånden mange år siden. Indtil 2012, hvor Gribskov Kommune lagde en strategiplan, hvori indgik genopretningen, var der hos mine kolleger en del skepsis, og generelt var der dengang spændinger mellem landbruget og naturfolkene. Man skulle ikke komme udefra og bestemme, hvordan arealerne skulle benyttes, og det er da stadig noget, der kan få folk op af stolene, fortæller Kaare Larsen og tilføjer:

- Det forstår jeg et langt stykke af vejen godt, for det ville svare til, at nogen kom og fortalte dig, at huse med vinduer ikke er moderne længere. Det er sådan en følelse af overgreb, mange landmænd står med i sådan en situation.


Sælge eller bytte?

Kaare Larsen har valgt at indgå i samarbejdet med de positive briller på, og han erkender da også, at den genoprettede Søborg Sø er et "kulturlandskab af dimensioner", som han udtrykker det. Mange af markerne i området er i forvejen ikke synderligt gode at dyrke på.

Med udsigt til at markerne vil blive vådere, når vandet er i søen, og det ikke bliver muligt at dyrke intensivt, at gøde og sprøjte, må man som landmand gøre sig sine overvejelser. Om man vil sælge jorden til Landbrugsstyrelsen, eller om man ønsker erstatningsjorde et andet sted i bytte, eller man ønsker at beholde sit areal på søen og få en erstatning for, at det bliver vådere. Det er op til den enkelte lodsejer, og det hele sker ad frivillighedens vej, pointerer han.


Eldorado af fugle  

Biolog Ida Dahl-Nielsen er projektleder i Naturstyrelsen Nordsjælland og er den primære tovholder på genopretnings-projektet, og hun har haft - og vil også fremover - have et tæt samarbejde med Kaare Larsen:

- I dag er landbruget og staten blevet meget bedre til at lytte til hinanden end for år tilbage, og jeg synes, det er en fornøjelse at indgå i et samarbejde med Kaare og lodsejerne samt kommunen.

Hun er sikker på, at Søborg Sø vil blive et meget attraktivt område både for naturen og for folk. Der bliver anlagt stier til gående, cyklende og ridende, ligesom fugleinteresserede vil få store oplevelser.

- Det vil blive et eldorado for fugle, der tiltrækkes af flora og fauna ved den lavbundede sø, er jeg sikker på. Af fuglearter gælder det bl.a. en lang række andefugle og gæs, men mon der ikke også kommer traner og ørne til området.


Dybden afgørende

Det rådgivende firma Niras er lige nu ved at udarbejde en teknisk rapport om genskabelsen. Et af de spørgsmål, som Niras-rapporten skal belyse, er søens vanddybde. Bliver søen 1 meter dyb vil det omfatte 337 hektar, dertil engarealer på 135 hektar. Bliver dybden derimod 1,6 meter, vil det omfatte knapt 400 hektar - altså en forskel på omtrent 50 hektar.

Ligeledes laves der beregninger på, hvilke ejendomme og veje der vil kunne påvirkes ved de forskellige vandspejlskoter, og hvilke afværgeforanstaltninger der skal ske.

- Her i foråret har vi etableret en følgegruppe, hvor vi har inviteret alle aktører til at drøfte projektet, især adgangsforholdene til området er noget, der interesserer mange, siger Ida Dahl-Nielsen.

Hun påpeger, at det forhold som reelt tager mest tid, er forhandlingerne med lodsejerne.

- Falder de på plads i et fornuftigt tempo, kan jeg sagtens forestille mig, at genopretningen af Søborg Sø er en realitet før 2023, siger hun. Det er Landbrugsstyrelsen, der står for lodsejerforhandlingerne, og det sker på en meget professionel måde.   


Åbent Landbrug på søen

I forbindelse med Åbent Landbrug søndag den 15. september kl. 10-16 har Landbrug & Fødevarer valgt i år at henlægge arrangementet til Søborg Sø i samarbejde med Naturstyrelsen og Græsted Kommune.

Her vil der blive lavet en spændende historieformidling om søen, dens historie og visionerne for den. Flere personer har sagt ja til at komme og fortælle om forskellige vinkler og temaer om Søborg Sø og egnen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce