Ingen forflytning af frøavlskontrakter

På 16 møder rundt om i landet er DLF's frøavlere blevet orienteret om andelsselskabets økonomi og strategi, markedsudviklingen, og der er blevet gjort status for årets høst af græs og behovet for udlæg af græsfrø i foråret til høsten i 2020.

Og det var der stor interesse for at høre mere om hos frøavlerne. Ved det fælles møde for kreds 2 Slagelse og kreds 3 Hørve var der med cirka 110 fremmødte fuldt hus hos VKST i Sorø.

De vestsjællandske avlere udtrykte bekymring for, om nye frøavlskontrakter går til Lolland, hvor flere roedyrkere er utilfredse med en lav pris for sukkerroerne, og nogle har udtrykt ønske om at skifte roemarken ud med de attraktive græsfrø, som giver en god bruttoindtjening. En frøavler ville vide, hvor mange procent nye frøavlere havde fået tildelt af den samlede udbudsmængde.

- I bestyrelsen har vi en god drøftelse af det. Vi vægter loyalitet højt, når vi fordeler kontrakter, og det er også vigtigt, at det ikke er for lille et areal. Vi vil også gerne tilbyde nye vakse landmænd en kontrakt, men der sker ikke en forfordeling af roeområdet, svarede Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF.

- Det er hurtigt sådan en historie, hvor en fjer bliver til fem høns, men jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at der ikke sker en forflytning af kontrakter fra Sjælland til Lolland, og jeg ved i øvrigt heller ikke, om roen er så dårlig, som den bliver slået op til, understregede koncerndirektøren.

Avlschef i Region Øst Birthe Kjærsgaard kunne fremvise, at der på Sjælland og øerne i 2016/17 stoppede 44 avlere, mens der kom 11 nye avlere til med sammenlagt 156 ha., mens 13 avlere stoppede i 2017/18, hvor der kom 16 nye avlere til med et areal på 223 ha.

- Det passer ikke, at avlen flytter til Lolland, det vil jeg gerne sætte en stor pæl igennem. Vi siger til roedyrkerne, at det skal de ikke. Det kan godt være, at det er deres ønske, men det står ikke udmøntet i fakta, slog Birthe Kjærsgaard fast.

Hun gennemgik også det forgangne års høst, der var præget af tørken. Med en masse billedeksempler viste hun de store forskelle markerne imellem, som var med til at dokumentere, hvorfor udbytterne svingede så meget i år fra mark til mark og fra bedrift til bedrift, alt efter de lokale regnmængder eller mangel på samme.

Et billede fra 29. marts 2018 viste, at der stadig lå sne på en mark på Lolland, og Birthe Kjærsgaard fortalte, at frøavleren her kunne så et par uger senere, og den fugtighed i marken, som sneen gav, kom nogle landmænd til gavn.

På fotos fra slutningen af maj konstaterede hun, at det allerede her kunne ses på en mark, hvis den ikke gav noget græs.

- Hvis det er til plænegræs, har frøene brug for god vandforsyning, ellers glem det. Særligt førsteårs plænegræs-marker har ikke klaret det godt, fordi de ikke har haft mulighed for at udvikle rodsystemet, sagde hun.

Hvor meget vandet betyder fremviste hun med et eksempel fra en avler, som høstede 483 kilo fra en uvandet mark, 1.605 kilo fra en mark, der fik 125 mm regn og 2.312 kilo fra en mark, der fik 188 mm regn.

Ser man på udbytterne er det gået værst ud over engrapgræs, hvor man på landsplan har et indextal på 73, mens det i Slagelse-kredsen kun er på 64. Til gengæld har Slagelse-kredsen klaret sig bedre med hvidkløver, hvor indextallet er helt oppe på 102 mod 95 på landsplan. Hvidkløver er også den eneste græsart, hvor Hørve-kredsen ligger også landssnittet. Her har man lokalt en bruttoindtjening på 15.963 kr. pr. ha., mens man i Slagelse-kredsen ligger på 14.409 kr. pr. ha i bruttoindtjening på hvidkløver.

Den bedste bruttoindtjening har i Slagelse-kredsen været på hundegræs med 16.625 kr. pr. ha. Men netop hundegræs er en af de græsarter, der fremover skal mindre af.

- Eksporten af hundegræs går ned til Kina, og i Nordamerika har de fået gang i egen produktion af hundegræs. Vi er nødt til at rette ind, så vi skal have lagt betydeligt mindre hundegræs ud, fortalte Truels Damsgaard, som gennemgik behovet for udlæg af de forskellige græsarter til høst i 2020.

- Vi skal også have lagt mindre strandsvingel ud til høst i 2020, da det er svært at eksportere, da mange lande er konkurrencedygtige. Til gengæld skal vi have større udlæg af hybrid-rajgræs, rajsvingel, italiensk rajgræs og rødsvingel, men ikke for store mængder, som han sagde.

Bestyrelsesmedlem i DLF AmbA, Anders Frandsen fra Søbjerggård ved Borup, orienterede avlerne om koncernens økonomi. DLF har i de senere år investeret betydeligt i udenlandske selskaber, og investeringerne bærer frugt, da DLF i år har fremlagt et historisk godt koncernresultat på 185 mio. kr. Egenkapitalen er steget fra 1,38 mia. kr. til 1,5 mia. kr.

- Der har været en stærk indtjening i Europa i Nordamerika i græsfrø, men grøntsagsfrø og sukkerroer har også bidraget til det historisk høje resultat, sagde Anders Frandsen.

DLF's havefrøvirksomhed Jensen Seeds leverede et stærkt resultat, og roefrøfirmaet MariboHilleshög, som DLF etablerede i 2017 efter at have overtaget Syngentas frøaktiviteter i Maribo Seeds, er ifølge Anders Frandsen "en strategisk milepæl af en porteføljeudvidelse, som har givet adgang til en betydelig forskningsindsats inden for roefrø, og som nu er fuldt integreret i værdikæden".

Men DLF's største investering kom i år med en købsaftale om overtagelse af PGG Wrightson Seeds, som er det førende frøselskab på den sydlige halvkugle med base i New Zealand. Med andre ord står DLF stærkt til at gå fremtiden i møde.

En avler spurgte, om købet af PGG Wrightson Seeds skal ses som en indirekte outsourcing, hvor frøavlere i andre lande, som måske kan producere billigere, ad åre overtager mere og mere af frøavlen.

Til det svarede bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen:

- Vi er ikke sat i verden for at ødelægge dansk produktion af frø.

- Den danske base er vigtig for os, så det ville være tåbeligt at lave noget, der ændrede på det, tilføjede Truels Damsgaard.

2.217 frøavlere havde i øvrigt tegnet frøavlskontrakt pr. 1. oktober 2018.