Annonce
Landbrug

International hæder til lokal vingård

Vester Ulslev Vingård er blevet hædret med en guldmedalje for en rødvin fra 2016. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Lollandsk vingård hædret for rødvin ved international prisuddeling.

Preben Jørgensen fra Vester Ulslev Vingård i Vester Ulslev på Lolland er ikke uvant med at blive præmieret for sin lokale vin. Men for nylig kunne han føje en hædersbevisning af de lidt større til samlingen.

Det skete, da vingården modtog en guldmedalje for deres rødvin Blue Label Premium 2016 ved den tyske vinkonkurrence "Internationaler Bioweinpreis". Vinen stammer, som titlen antyder, fra 2016. Den er lavet på Cabernet Cantor tilsat lidt Léon Millot, som er de to druesorter, vingården råder over.

- Jeg er godt tilfreds. Det er helt bestemt noget af det større, jeg har oplevet. Jeg havde på fornemmelsen, at det var en rigtig fin vin, men jeg havde ikke regnet med at få guldmedalje for den.

- Sidste år vandt vi med en dessertvin, og det er jeg også super glad for, men i Danmark er rødvin det sværeste at lave på grund af vores klima, så målt på den skala er det rigtigt stort at vinde en international guldmedalje for en rødvin, siger Preben Jørgensen.

Vinen er lavet på tørrede druer, så det, der bliver tilbage er mere koncentreret - ligesom Amarone. Blue Label Premium 2016 er da også en intens rødvin med en alkoholprocent på 15,5.

Preben Jørgensen har lavet vin i en længere årrække, men produktionen fortsætter ikke ud i al fremtid.

- Jeg bliver snart 73 år, og på et eller andet tidspunkt skal jeg jo holde op. Jeg arbejder også stadig som konsulent for Danida og rejser en del i Afrika, og hvis jeg skal vælge at drosle ned på noget, vil det være vinen, forklarer han uden dog at sætte hverken årstal eller dato på.

Tørke ikke det store problem endnu

Den langvarige tørkeperiode, vi har haft denne sommer, har givet problemer for flere landmænd og bæravlere, men på vingården i Vester Ulslev har den manglende nedbør indtil videre ikke været det store problem.

- Sidste år var det ikke sjovt på grund af al den regn, vi fik, men i år ser det godt ud indtil videre. Vi har ikke haft problemer omkring bestøvning, for druerne er selvbestøvende, så de skal bare have tørvejr og lidt vind. For Léon Millot-sorten, som dækker to tredjedele af mit areal, ser det godt ud. Den anden sort, Cabernet Cantor, er lidt bagefter. Men nu må vi se, hvordan resten af sommeren går, siger Preben Jørgensen.

  • Vester Ulslev Vingård er blevet hædret med en guldmedalje for en rødvin fra 2016. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub