Annonce
Landbrug

Julie er bidt af en gal hest

21-årige Julie Gorski fra Solrød Strand stiller op til Store Hestedag med den fem-årige vallak Allimac's Zantiago. Foto: Denny Michael Jakobsen

21-årige Julie Gorski udstiller en vallak og en følhoppe af racen Dansk Varmblod på Store Hestedag.

I år er der 260 heste til bedømmelse til Store Hestedag. En af dem, som deltager med sine heste, er 21-årige Julie Gorski fra Solrød Strand. Hun stiller op med tre heste af racen Dansk Varmblod; den 5-årige vallak Allimac's Zantiago og den 18-årige hoppe Goldvin med sit føl på 3,5 måned.

Julie Gorski har interesseret sig for heste, siden hun var barn, og hun begyndte at gå til ridning, da hun var fire år.

- Da min storesøster begyndte at gå til ridning, ville jeg også, og så har det holdt ved lige siden, fortæller Julie Gorski, som fik sin første hest, da hun var 13 år.

Selv arbejdstiden bliver brugt i selskab med heste, da hun arbejder som staldmester og træner i Roskilde Rideklub.

- Når jeg ikke er på arbejde, er jeg sammen med mine heste, så næsten al den tid, jeg er vågen, er jeg sammen med heste.

"Fra jeg var lille, har jeg altid drømt om at være med til Store Hestedag"

Julie Gorski

Da hun gik på grundforløbet på landbrugsskolen i Vilvorde, var hun af sted til Store Hestedag med en af skolens heste, og året efter var hun selv af sted med Goldvin. Men det er efterhånden fem år siden, og nu er det tid til at prøve at stille op igen.

- Første gang jeg var af sted, skulle jeg lige finde ud af, hvordan det hele fungerede, men det var en sjov oplevelse, og fra jeg var lille, har jeg altid drømt om at være med til Store Hestedag, siger Julie Gorski, som glæder sig til at se, hvordan hendes heste klarer sig, særligt føllet og vallakken, som hun selv har redet til, efter hun fik ham for tre år siden.

Men det er ligeså meget stemningen og det sociale, der trækker hende til Store Hestedag.

- Det er lige så meget atmosfæren og det at møde en masse, jeg kender og snakke med dem. Jeg ved, der kommer mange om lørdagen og ser føllet og hoppen. Så det sociale fylder nok halvdelen af det, hvis ikke mere, forklarer Julie Gorski, som også glæder sig til at gå rundt og se på de andre konkurrencer og få tips ved de forskellige foredrag.

- Og så har jeg nogle ting, jeg skal have købt, som jeg har sparet op til, fortæller hun med henvisning til de mere end 150 udstillere, som sælger al slags udstyr til heste.

Ved mønstringen på Store Hestedag bliver hestenes kundskab udi skridt og trav på en trekantbane vurderet. Derudover er der både lørdag og søndag en konkurrence, hvor Dagens Hest bliver kåret ud fra kriterier som udseende, bevægelse, soignering og fremvisning.

- Følhoppen er den eneste, som er rigtigt trænet til mønstring. Føllet er lidt egenrådigt, så jeg prøver at træne den til at gå pænt efter snoren, siger Julie Gorski, som også har haft ekstra travlt med at studse hestene, så de er veltrimmede til fremvisningen.

Hun er ikke den store konkurrencerytter, men rider lidt dressur og overvejer at stille op i lidt mindre konkurrencer med valakken. Drømmen går dog mere i retning af at avle heste.

- Drømmen er at kunne avle mine egne heste, det kunne være sjovt på et tidspunkt, men det bliver nok først, når jeg vinder i lotto, som hun siger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Julie Gorski færdiggjorde ikke sin dyrepasser-uddannelse på landbrugsskolen, da det var umuligt at finde en læreplads. Hun tog i stedet en HF, som hun blev færdig med for to år siden. Hun ville egentlig gerne være berider, men hun tør ikke springe helt så højt, som kravene lyder.

Foreløbig nyder hun at undervise børnene på fortrinsvis 8-13 år på rideskolen i Roskilde.

- Jeg har selv lært meget af at undervise børn, det er hyggeligt, og man bliver glad, når man ser dem udvikle sig. Jeg har altid været hestepige, så jeg vil gerne dele min glæde med børnene, så de også synes, det er sjovt.

Store Hestedag 2018

Lørdag 1. september kl . 08.00-18.00

Søndag 2. september kl. 08.00-18.00

Deler ud af sin glæde

Adresse: Dyrskuepladsen, Darupvej 19, Roskilde

  • 21-årige Julie Gorski fra Solrød Strand stiller op til Store Hestedag med den fem-årige vallak Allimac's Zantiago. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken