Kan det betale sig at investere i en solcellepark?

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har åbnet for udbud af grøn energi i efteråret, hvor man kan få adgang til støttemidler, hvis man byder ind med vind- eller solenergi til det danske elmarked.

For at kunne etablere en solcellepark skal man have adgang til jord, og det har landmænd, og derfor melder spørgsmålet sig, om det er en god idé at investere i at etablere en solcellepark.

Derfor inviterede Østdansk Landboforening forleden til møde om solenergi, hvor knap 20 landmænd mødte op for at blive klogere på fordele og ulemper ved solenergi. Rådgivningsvirksomheden iEnergy har specialiseret sig i solenergi og tilbyder bl.a. landmænd rådgivning og beregninger på, om det kan betale sig at gå i gang med en solcelleinvestering.

- Solceller spås en stor fremtid på grund af den grønne omstilling og prisfald på solpaneler. Der har været en nærmest religiøs diskussion om, hvorvidt energien skal komme fra vind eller sol, men jeg mener, at det skal være begge dele. Vind er billigst lige nu, men der er gode argumenter for at få begge dele med ind i energiforsyningen, og solceller kan stå på en mark eller et tag, sagde Henrik Mentz, stifter af iEnergy.

Ved udbuddet for sol- og vindenergi her i efteråret 2018 er der adgang til støttemidler for samlet 250 mio. kr. Projekter skal være langt i projektudviklingen og tilsluttes elnettet inden 2 år fra indgåelse af kontrakt med Energistyrelsen, ellers er der en bod på cirka 200.000 kr. pr. MW. Det er også en forudsætning, at al elektriciteten sælges på markedet. Det må altså ikke være til eget forbrug. Man kan byde på et tillæg til markedsprisen, og budloftet er 13 øre pr. kWh.

Det tager op imod et års tid at få de nødvendige godkendelser på plads i form af bl.a. lokalplan, så har man interesse i at være med i et udbud, skal man nærmere se hen imod de kommende udbud. I 2019 udbydes støttekroner for samlet 579 mio. kr., mens der i 2020-2023 udbydes samlet 4,2 mia. kr. i støtte i sol- og vindenergi-udbuddet.

En stor del af støttekronerne ventes at gå til vindenergi på grund af den lave pris, men projekter med solcelleparker bør også have en god chance for støtte i de kommende udbud, da det ofte er sværere at få etableret en vindmøllepark, da den ud over en lokalplan kræver VVM-undersøgelser og ofte bliver mødt med borger-protester.

Til sammenligning kræver solcelleparken ingen VVM-undersøgelser, og ifølge Henrik Mentz har der endnu ikke været de store borgerprotester ved etablering af solcelleparker i Danmark, da solpanelerne som regel står på en flad mark uden de store gener for omgivelserne.

- Placeringen i landskabet betyder ikke så meget, da solpanelerne på marken drejes ind efter solen. Allerbedst er det dog, hvis parken ikke kan ses af nogen, hvis du skal have en lokalplan-godkendelse, fortalte Henrik Mentz.

Det første, man skal gøre sig klart, hvis man er interesseret i en solcellepark, er, hvad man vil med den. Vil man selv etablere parken, vil man indgå i partnerskab med andre, eller sælge jorden til en anden udvikler og få lejeindtægten.

Med en estimeret pris på 40 mio. kr. for en 15 ha. solcellepark, er det de færreste, der selv kan klare udbetalingen alene. Derfor er der ifølge Henrik Mentz efterhånden flere eksempler på, at landmænd går sammen med en eller flere investorer, som vil skyde penge i projektet. Fx er mange pensionsselskaber på udkig efter en investering, der kan give et stabilt afkast, og derfor ser mange pensionsselskaber i retning af sektoren for grøn energi.

En ligeså vigtig faktor for, om det kan betale sig at investere i en solcellepark er nettilslutningen. Der skal helst være et nettilslutningspunkt som en transformatorstation i nærheden. Skal der etableres elkabler til en transformatorstation for langt væk, vil det være for omkostningstungt til, at projektet kan betale sig.

Dernæst skal man have styr på finansieringen, og hvis de danske banker er for tunge at danse med, kan der ifølge Henrik Mentz være muligheder i bankerne syd for grænsen, som gerne investerer i solceller.

Strømmen sælges til elselskaberne på spotmarkedet, hvor udbud og efterspørgsel styrer elprisen, som derfor kan svinge meget. Der er dog også mulighed for at indgå en PPA-aftale med en virksomhed, der så forpligter sig til at aftage den grønne strøm i en lang årrække fremover ofte som led i en CSR-strategi om social og bæredygtig ansvarlighed.

Når finansieringen til projektet er på plads, og hvis man får godkendt lokalplanen, er der mulighed for at få støttetillægget udbetalt af Energistyrelsen. Men det kræver altså, at man får del i udbuddet. Gør man ikke det, er det ikke sikkert, det er rentabelt at gå videre med projektet, og man vil derfor have brugt en stor pose penge på at få en lokalplan igennem, som ikke skal bruges. Man kan dog altid byde ind igen ved næste udbud, dog ikke hvis man allerede er gået i gang med selve etableringen af solcelleparken.

Man skal også være opmærksom på, at i det øjeblik, lokalplanen er godkendt, kommer der en erhvervsbeskatning oven i ejendomsskatten. Får man derfor ikke del i udbuddet og ikke går videre med planerne om en solcellepark, skal man have afmonteret lokalplanen igen for at undgå erhvervsbeskatningen fremover, forklarede Henrik Mentz på mødet.

Sjælland har generelt gode forhold til solcelleparker, fordi der er mange solskinstimer særligt ved kysterne, men selvom solpanelerne vil kunne få næsten fuldt udbytte, fik deltagerne på mødet noget at tænke over. For er den pris, man vil kunne få for strømmen høj nok til, at det kan svare sig at investere i solcelleparken, når man også tager usikkerheden om støttekronerne med i betragtning. Og er det i virkeligheden bedre at fortsætte med at dyrke afgrøder i den mange steder gode sjællandske muldjord, og så lade solcelleparker opføre på mindre frugtbar, sandet jord?

Etablerer man en solcellepark, er der flest udgifter til anlæg af solpaneler og invertere og til selve finansieringen. Men når først parken er etableret, er der få udgifter, og solpanelerne kan bruges i cirka 25 år.

- Man kan forvente en forrentning på cirka 6 procent, hvis et projekt gennemføres, vel at mæke beregnet som projektforrentningen før skat beregnet over 25 år, fortalte Henrik Mentz.

Har man først etableret solcelleparken, er der udsigt til stigende efterspørgsel på strøm i fremtiden, som vil drive elprisen op.

- I takt med at flere ting i samfundet bliver elektrificeret, og man bevæger sig væk fra kul, vil der være et stigende behov for strøm. Samtidig vil vi med nye forsyningslinjer til Tyskland, England og Holland få adgang til at sælge strømmen på større markeder, hvor elprisen er højere, og det vil drive elprisen op, forklarede Henrik Mentz.

Energistyrelsen og Dansk Energi forventer en stigning i elprisen på syv øre til 30,8 øre pr. kWh i 2025.

Der er derfor mange overvejelser at gøre sig som landmand, og hvis du er interesseret i at vide mere om mulighederne i solenergi, står Østdansk Landboforening klar til at hjælpe.