Annonce
Landbrug

Klap et lam i påsken

12 forskellige steder på Sjælland kan børnene påskelørdag holde eller klappe et lam i anledning af Fårets dag.

Påskelørdag åbner de danske fåreavlere dørene op og byder alle indenfor til Fårets dag. Der bliver rig mulighed for at klappe de nyfødte lam, smage på de udsøgte varer og selv prøve kræfter som fåreavler.

Rundt om i hele landet slår en lang række fåreavlere stalddøren op påskelørdag d. 31. marts til Fårets dag. De fleste steder mellem kl. 10 og 16.

Der fødes mange lam i de danske fårebesætninger netop omkring påske, og derfor er Fårets dag en unik mulighed for at opleve en fårebesætning og se de små lam hoppe omkring.

Læmmeperioden er årets højdepunkt som fåreavler, hvor de fleste får hele deres produktion. Og hvem bliver ikke glad af at se dikkende haler på lam, der dier, og høre lam og får, der kalder på hinanden?

Børnene har på Fårets dag mulighed for at klappe tamme dyr, og alle kan nyde den omgivende natur. Nogle steder er det også muligt at se andre husdyr som ponyer, heste, høns, kaniner, marsvin og hængebugsvin.

Uld, pels og smagsprøver
På nogle af gårdene er der mulighed for at opleve forskellige aktiviteter som hyrdehundeopvisning, pilefletning eller demonstration af spinding og filtning.

Rigtig mange steder byder man på smagsprøver af fåre- og lammekød. Mange gårde har salg af uld- og skindprodukter og spegepølser fra egen produktion.

Hvis man går med tanker om selv at holde får, så kan man blive inspireret og samtidig benytte lejligheden til at få en snak om glæden ved at holde får, de mange forskellige racer og deres egenskaber.

Fårets dag holdes i et samarbejde mellem Dansk Fåreavl, Brancheforeningen Får og Geder, Danske Lammeproducenter, sydvestjyske-, fynske-, og sjællandske fåreavlere og Gotlænderforeningen.

Du kan herunder se, hvor du kan opleve påskalem på Fårets dag:

Mangholm, Hillerødvej 20, Hillerød - mangholm.net
Den økologiske gård drives på naturens præmisser med oprindelige husdyrracer. Der er 20 moderdyr og et par væddere af den nøjsomme race Ertebøllefår, der stammer fra stenalderen. Derudover rød dansk malkekvæg, sortbroget landracesvin og danske landænder. I gårdbutikken sælges kød af egen produktion, korn, årstidens grøntsager samt øl og honning.

Anne og Mogens Nyquist-Hansen, Langelinievej 10, Sigerselvøster, Frederikssund
På gården er der 10 ilæmmede får af forskellig race samt træningsfår af Såne, Spælsau og Finuld. Kom og se små lam og få en oplevelse på landet. Der sælges kaffe/the og kage. Smagsprøver på lammekød.

Snoremark Mjødbryggeri, Gundsølillevej 52, Tågerup, Roskilde - snoremark.dk
Påskelørdag er der små kulsorte lam fra Sånefår, som kan nusses. Der er kaffe/the, kage, et krus mulled cider, et glas mjød eller et glas gourmet æblemost. Smagsprøver på økologisk lammespegepølse og røget lammekølle. Snoremark Mjødbryggeri driver økologisk landbrug med 12 moderfår, der sammen med lammene afgræsser områder i og omkring ciderplantagen. Sånefår er en dansk race udviklet til landskabspleje og har gener fra sorte asiatiske karakul, engelsk shropshire og nordisk rygja. Racen blev anerkendt i 1991. Åbent kl. 10-15.

Stensmarks Gården, Gilsager 55b, Ringsted - Stenmarksgaarden.dk
Der er ca. 80 får, der er i gang med at læmme. Nyfødte lam sorte og hvide. Desuden er der mohairgeder, der læmmer i påsken. Der er også nogle alpakaer. I gårdbutikken er der uld- og mohairprodukter samt smagsprøver på spegepølser.

Rosengården, Assendrupvej 5, Tybjerglille, Herlufmagle - Tlf. 2481 2287
Rosengården har tre meget forskellige fåreracer, Dansk Leicester, der er Danmarks største kødfår, Quessant, der er verdens mindste, og Gotlandske Pelsfår, der er midt imellem rent størrelsesmæssigt. Gården forventer at have lam af alle tre racer påskelørdag. En lille bjælkehytte, der udlejes til bondegårdsferie og B&B, åbnes med salg af skind- og uldprodukter. Der er kaffe/the med hjemmebag. Endvidere kan der købes lammespegepølse.

Birkemosehus, Birkelyvej 6, Lorup - Birkemosehus.dk
Økologisk avlsbesætning med Gotlandske Pelsfår, 45 moderdyr, tre avlsvæddere, 89 lam og kaninunger. Der vil være nyfødte lam i stalden og små sorte lam på marken. Anne Hjelm fortæller om årets gang, de nyfødte lam i stalden og avl på de gråkrøllede skind. Stor gårdbutik med uld- og skindprodukter, især de mange vaskbare lammeskind, filtstøvler, strikmodeller og garner. Salg af Birkemosehus-honning, uld til gødning. Smagsprøver på spegepølser.

Tadregård, Tadre Møllevej 12, Hvalsø - Tlf. 4260 2595
På gården er der en besætning med 35 moderfår af racen Gotlandske Pelsfår. Det bliver muligt at se og klappe nyfødte lam, og der vil være salg af lammeskind. Der er en bod med kaffe, te, sodavand og kage. Kun 2 km fra ejendommen kan Tade Vandmølle besøges.

Kirsebærgården, Slettermosevej 15, Nakke, Nykøbing Sj - Kirsebaergaarden.com
Lille økologisk landbrug/kursusejendom tæt på Rørvig med Gotlandske Pelsfår samt høns. Kom og hør om de flotte Gotlandske Pelsfår. Her er nyfødte lam, smukke, skinnende grå skind, salg af spegepølser, tapaspølser,og smagsprøver på røget lammefilet. På gården vil der være boder fra en række af Odsherreds små producenter med alt fra honning til keramik og uldsokker. Samtidig indvies en ny gårdbutik og café, og værterne giver et glas bobler til gæsterne. Åbent fra kl. 11-15.

Faurholm, Agervej 3, Hørve - Tlf. 5965 7474
Der 17 moderdyr af racen suffolk, som alle går med nyføde lam. Gårdbutikken er åben, og man finder vanter, huer, sjaler m.v. fremstillet af uld fra egne får. Der er kaffe og te med smagsprøver på lammespegepølse.

Maya Nielsen, Lerskovvej 17, Hårlev - Tlf. 2062 0902
En mindre besætning med rene Spæsaufår og nogle krydsningsfår. Derudover er der køer og geder. På dagen vil Maya Nielsen vise lidt af det, hun bruger ulden til.

Torupgård, Skov-Torupvej 27, Rønnede - Torupgaard.dk
Økologisk besætning med 48 Spelsau og 3 væddere. Lam i alle størrelser og farver. Certificeret af Dyrenes Beskyttelse som Velfærdsdelikatesser. Salg af lammekød i forskellige udskæringer samt diverse pølser. Salg af lammeskind i diverse størrelser og mønstre samt garn i fire naturfarver. Strikkeopskrifter medfølger til børn og voksne. Ved godt vejr tændes op i grillen. Man kan bestille et andelsfår og følge det sommeren igennem. I prisen indgår udskæring af lammet samt skind til favoritpris.

Højvang Økologi & Gaias's børn, Slagelse Landevej 250, Vallensved, Næstved - Facebook.com/hojvangokologi
Nystartet økologisk produktion med 30 Gotlandske moderfår, fem væddere, islandske heste, to hyrdehunde, kaniner og en kommende grøntsagsproduktion. Gaia's pasningsordning er nystartet, og der er stadig ledige pladser. Kl. 12 hyrdehundeopvisning med Lynn, klipning af får ved fåreklipper Tobias Fundal. Salg af lammeskind og andre uldprodukter. Der er kaffe,the, kager og hjemmelavet lammeburger. Åbent kl. 10-15.

  • paaskelam
    12 forskellige steder på Sjælland kan børnene påskelørdag holde eller klappe et lam i anledning af Fårets dag.
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem