mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
(ARKIV) Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stopper som minister, men fortsætter som medlem af Folketinget frem til næste folketingsvalg.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stopper som minister, men fortsætter som medlem af Folketinget frem til næste folketingsvalg.
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Landbrugsnyt

Landbruget får ny minister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer i dag en ny miljø- og fødevareminister, efter at Esben Lunde Larsen har besluttet at trække sig.




02. maj 2018 kl. 09:21 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Noget overraskende meddelte Esben Lunde Larsen tirsdag d. 1. maj, at han stopper som miljø- og fødevareminister, og at han ikke genopstiller til Folketinget. Meddelelsen kom i kølvandet på uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds beslutning om helt at forlade politik.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal derfor ud i en regeringsrokade, og hvordan den kommer til at se ud, præsenteres kl. 11, når han går til dronningen med sit nye ministerhold.

Esben Lunde Larsen skrev tirsdag på sin Facebook-profil:

”Efter ca. 13 år i politik er det slut... Efter i næsten 13 år at have været politiker som hhv. byrådsmedlem, viceborgmester, folketingsmedlem og minister har jeg meddelt statsministeren, at jeg ikke ønsker at genopstille ved næste folketingsvalg. Jeg har derfor stillet min ministerpost til rådighed, så statsministeren kan sætte det hold, som skal føre Venstre - og regeringen - til sejr ved næste valg. Derfor udtræder jeg nu af regeringen og fortsætter mit arbejde i Folketinget indtil videre. (…) Tiden er nu til at prøve noget nyt - det bliver spændende at se hvad.”

Der er endnu ingen forlydender om, hvorfor Esben Lunde Larsen stopper som minister. Han blev i 2017 frataget fiskeriområdet efter sagen om kvotekonger.

Esben Lunde Larsen var uddannelses- og forskningsminister fra juni 2015 til februar 2016, hvor han blev miljø- og fødevareminister.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce