Landmænd blev klogere på ukrudtsbekæmpelse

Høsten er for længst i hus, men landmændene ligger ikke på den lade side. De er allerede i fuld gang med efterårsarbejdet i markerne. Vintersæden er sået, og nu er det tid til at bekæmpe ukrudt og måske gødske og tjekke for skadedyr.

Rådgivningsvirksomheden VKST havde derfor 2. oktober inviteret til markvandring på Råhavegård, hvor VKST Field Trials på forsøgsdemoer eksperimenterer med bl.a. såtidspunkter, plantetal, forskellige doseringer af gødning og diverse ukrudtsstrategier.

Der var således masser af inspiration og gode råd fra både planteavlskonsulenterne og repræsentanter for planteværns- og gødningsfirmaer til de cirka 45 fremmødte i den vindblæste mark.

Landmændene kom på turen rundt i marken forbi forsøgsparceller med både vinterhvede, vinterbyg og vinterraps.

I vinterhvedemarken er der allerede en stor mængde agerrævehaler, og det er derfor tid til at få sprøjtet mod ukrudt, lød det fra Bent Buchwald, planteavlskonsulent i VKST.

- Som I kan se, er hveden langt fremme. Hveden er sået 1. september og er blevet sprøjtet første gang og skal sprøjtes for anden gang. Nu er vi blevet lidt forsinket på grund af vejret, men ellers er det på høje tid. Rævehalen står meget fint hernede med to-tre blade på, så det er ikke for tidligt at sprøjte anden gang, sagde Bent Buchwald.

- Vi har haft rævehaleforsøg her før, og der kunne vi se, at når vi bare udsatte såtidspunktet med 14 dage, fik vi mere end halveret vores rævehalemængde, så budskabet er, at hvis man har rævehale, skal man ikke så for tidligt. Vi skal helst tage rævehalen på et til to-blads-stadiet, forklarede han videre.

- Vi starter op med Boxer og DFF som udgangspunkt, og så 14 dage efter, måske tre uger afhængig af vind og vejr, så skal man sprøjte anden gang. Det er den sikre strategi, sagde Bent Buchwald.

I rapsmarkerne anbefalede planteavlskonsulent Lars Andresen at bruge ukrudtsmidlet Kerb til at nulstille græsukrudt. Og man skal være opmærksom på, at man som noget nyt først må bruge Kerb fra 1. november.

Han fremviste rapsmarker med både tidligt og sent såtidspunkt og fortalte om, hvilke udfordringer det giver at plante for sent.

- I denne rapsmark har vi sået tre forskellige udsædsmængder 30. august, og det er selvfølgelig alt for sent. På de små rapsplanter ser vi nogle gange kålskimmel, hvor kimbladene bliver helt gule med skimmelbelægning på bagsiden. Det får vi tit med det vejr, vi har nu med 10-15 grader og høj luftfugtighed. Vi har ingen midler, der virker mod kålskimmel, men de planter, der er i god vækst, får ikke de problemer, forklarede Lars Andresen og fortsatte:

- Det, vi ser hos en del af jer, er lidt uens fremspirede marker, og det giver nogle udfordringer, når vi snakker ukrudtsbekæmpelse. Hvis ikke I har sprøjtet Belkar, skal I til det nu. Vi vil gerne sprøjte på fem-seks blade, det, mener vi, er det rigtige tidspunkt med Belkar. Så vil der stå nogle små forkølede rapsplanter med to-fire blade, og det er ofte dem, som kan tage lidt skade af Belkar-sprøjtningen. Men de rapsplanter er heller ikke dem, der giver det store udbytte, så jeg vil sige, at man skal behandle efter de store planter.

I en forsøgsparcel sået 10. august stod rapsplanterne tydeligvis større.

- De har allerede en størrelse til at gå vinteren i møde, men rapsplanterne bliver betydeligt større endnu, da sådan en rapsplante kan optage 80 kg kvælstof i efteråret, hvis det er til rådighed. Hvis den står og bliver violet-gul i efteråret, er det som regel fordi, den har spist op, sagde Lars Andresen.

Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på jordlopper i rapsplanterne.

- Når I skal sprøjte med Belkar, anbefaler vi også, at I med det samme sprøjter mod jordopper. Jordloppens larve går ind i stænglen, hvor den gør skade, og når først den er nået derind, så kan I ikke gøre noget ved den, så det er en lille forsikring at sprøjte mod jordlopper. Vi har ikke haft de helt store jordloppeangreb i foråret. Generelt har der været få, men nogle enkelte marker har været hårdt ramt, og det kan vi ikke umiddelbart give nogen forklaring på. I hele oktober kan I få god effekt af en loppesprøjtning. Og den kan godt blandes sammen med Belkar, sagde Lars Andresen.

Planteavlskonsulent Kristian Bang Davidsen fra VKST præsenterede på markvandringen også årets hvedekamp på, som foregår på forsøgsparcellerne på Råhavegård. Kristian Bang Davidsen vandt selv sidste års hvedekamp, da han præsterede det højeste nettoudbytte pr. ha. Igen i år dyster han mod planteværns- og gødningsfirmaer om det bedste udbytte, hvor der konkurreres på sortsvalg, udsædsmængde, sygdom, gødning og vækstregulering.

- Som noget nyt i år har vi indlagt nogle delmål, det første er, om man er god til at ramme plantetallet. Et andet delmål er laveste CO2-udledning. Vi måler, hvor meget man kører og jordbearbejder og sprøjter, og selvfølgelig hvilket input man har af aktivstoffer og gødning, og hvor gødningen kommer fra. Udbyttet regner vi også med ind. Hvis man har et højt udbytte, så udleder man ikke så meget CO2, forklarede Kristian Bang Davidsen.