Annonce
Landbrug

Landmænd bliver meldt til politiet

Landbrugsstyrelsen går nu hårdere til værks over for de landmænd, som ikke indsender det lovpligtige gødningsregnskab. Foto: Arkivfoto

Landmænd skal huske at indsende gødningsregnskabet, ellers risikerer de at blive politianmeldt.

Danske landmænd risikerer at blive meldt til politiet, hvis de ikke indsender de lovpligtige gødningsregnskaber til tiden.

Landbrugsstyrelsen vil fremover gå hårdere til værks i et forsøg på at rette op på, at mange mindre landbrug ikke sender gødningsregnskabet ind til styrelsen til tiden. Det er altså slut med den bagatelgrænse, Landbrugsstyrelsen hidtil har opereret med over for mindre landbrug.

For at sikre vandmiljøet er der indført regler for, hvor meget landmanden må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer de dyrkede afgrøder optager. Gødningsregnskabet er landmandens opgørelse over, hvordan han eller hun bruger sin gødning på sin virksomhed i løbet af en planperiode.

“For at sikre en velfungerende kontrol med gødskningsreglerne og gødningsforbruget i Danmark er det afgørende, at alle landmænd, der har pligt til at indberette deres gødningsforbrug, sender deres gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen til tiden", skriver Landbrugsstyrelsen.

"Cirka 1.500 landmænd har undladt at sende deres gødningsregnskab i et eller flere af de seneste tre planår, på trods af at vi har sendt rykkerbrev til dem. Derfor vil deres sag nu blive sendt videre til politiet, der kan sanktionere en eventuel overtrædelse med bøde”, skriver Landbrugsstyrelsen videre.

De pågældende gødningsregnskaber skulle være indsendt henholdsvis den 31. marts 2015 for planåret 2013/2014, den 31. marts 2016 for planåret 2014/2015 og den 31. marts 2017 for planåret 2015/2016.

En mere konsekvent linje
Den nye handlingsplan er udarbejdet, efter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i december kaldte Landbrugsstyrelsens administrative opfølgning på sagerne i perioden 2012 til 2016 for stærkt utilfredsstillende.

Styrelsens egen redegørelse viser da også, at man har ført en inkonsekvent linje. Hidtil har styrelsen prioriteret, hvem der skulle politianmeldes ud fra størrelsen på jordbruget, og antallet af hektar og dyr.

- Vi synes, det her er en mere rigtig måde at gøre tingene på. Selv om vi taler om en lille gruppe, der ikke indsender gødningsregnskaber, så er det vigtigt at følge op, så der ikke spreder sig en opfattelse af, at man kan lade være med at sende gødningsregnskaber ind, siger Steen Bonde, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, til Altinget.

Politianmeldelsen sker først efter, at landmanden har modtaget både en påmindelse og et rykkerbrev.

Alle virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal indberette gødningsregnskabet for alle de planperioder, virksomheden har været tilmeldt registeret. Det gælder i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og det gælder også, hvis du er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august i planperioden, har bortforpagtet arealerne efter den 1. august i planperioden, eller ikke har brugt gødning.

Du kan indsende dit gødningsregnskab på landbrugsindberetning.dk

  • Henrik Sieben
    Landbrugsstyrelsen går nu hårdere til værks over for de landmænd, som ikke indsender det lovpligtige gødningsregnskab. Foto: Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken