Annonce
Landbrug

Landmænd viser rundt på dyrskuet

Landmand Hans Kongsgaard Nielsen fra Gammel Lejre glæder sig til at være guide på Roskilde Dyrskue, hvor han er kommet, siden han var barn. Foto: Denny Michael Jakobsen

På Roskilde Dyrskue 2019 kan man som noget nyt bestille en landmand til at vise rundt på den store dyrskueplads. Hans Kongsgaard Nielsen, landmand fra Gammel Lejre, er en af de nye guider.

Som et af de nye tiltag i år på Roskilde Dyrskue kan man som besøgende bestille en landmand, som kender dyrskuepladsen som sin egen bukselomme, til at vise sig rundt.

- Vi ved, den bedste formidling sker direkte fra landmanden. Mange synes, at det er en meget stor plads, og det kan godt være lidt forvirrende, hvor man skal gå hen. Så det skal ses som en ekstra service, og man kan booke en guide fra vores hjemmeside, fortæller Charlotte Frimer Petersen, sekretariatschef for Roskilde Dyrskue.

En af de nye landmandsguider er Hans Kongsgaard Nielsen fra Gammel Lejre. Han er kommet på Roskilde Dyrskue, siden han var barn og har også prøvet at være med, dengang det blev holdt på Bellahøj og inde i Roskilde By.

- Første gang på dyrskuet var sammen med min far, og det er jo en familieudflugt at tage på Roskilde Dyrskue og noget, som hører landbrugslivet til, siger Hans Kongsgaard Nielsen.

Han er 8. slægtsled på Kongsgaarden, som han forpagter for Ledreborg Gods. I alt driver han 220 ha med korn, raps, frø, majs og roer foruden 75 Hereford-kvæg, som græsser på engene rundt om det idylliske Gammel Lejre.

Han er ikke ukendt med at vise rundt, idet han i mange år har vist skoleklasser rundt på dyrskuet.

- Roskilde Dyrskue er jo landbrugets største udstillingsvindue, og jeg synes, at arrangørerne gør et kæmpe arbejde med at formidle landbrug, og det må vi landmænd og maskinbranchen bakke op om, siger Hans Kongsgaard.

- Der er efterhånden ikke mange i samfundet, der har med landbrug at gøre, men vi fylder meget i landskabet. Derfor er Roskilde Dyrskue formidling. Det er vigtigt, at folk ser, hvor stor en traktor eller en ko er i virkeligheden, og at de små forstår, at man får fødevarer fra dyrene, og at det ikke er en selvfølge, at maden ligger i køledisken, fortsætter han.

Hverken Hans Kongsaard eller hans far har selv udstillet på dyrskuet. Men Roskilde Dyrskue er også at komme rundt og se de forskellige dyr og møde kolleger fra landbruget.

- Jeg kan godt lide hele setuppet, og det er hyggeligt at komme rundt og se de forskellige dyr og hesteshowet og møde folk, man kender, som man måske ikke har set de sidste otte år, fortæller Hans Kongsgaard.

Han ser frem til at være guide på årets dyrskue, som fejrer 50-års jubilæum på dyrskuepladsen.

- Jeg glæder mig til stemningen, som plejer at være meget afslappet, og jeg glæder mig til at formilde landbrug. Jeg føler, at jeg formidler, hvad jeg går og arbejder med til daglig, siger han.

Er du interesseret i en times rundvisning af en ægte landmand, kan du bestille en guide på roskildedyrskue.dk

  • Landmand Hans Kongsgaard Nielsen fra Gammel Lejre glæder sig til at være guide på Roskilde Dyrskue, hvor han er kommet, siden han var barn. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget