cookie-og-privatlivspolitik
Carsten Stoltze ejer gården Lundemose ved Præstø, som netop har fået anlagt nyt tag, og hele førstesalen er ved at blive renoveret. Derfor den store midlertidige trappe i baggrunden.

2

Billeder

Carsten Stoltze ejer gården Lundemose ved Præstø, som netop har fået anlagt nyt tag, og hele førstesalen er ved at blive renoveret. Derfor den store midlertidige trappe i baggrunden.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Lundemose og Engelholm går sammen

Engelholm Gods og Lundemose vil fra 1. september have fælles drift.




08. august 2019 kl. 13:45 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Carsten Stoltze på Lundemose ved Præstø og godsejer Gerner Wolff-Sneedorff på Engelholm Gods har besluttet fra 1. september i år at drive landbrugsarealerne i fællesskab og har derfor oprettet et fælles I/S kaldet SWS Farming.

- Vi slår maskinparken, jorden og mandskabet sammen, siger Carsten Stoltze.

Fra Lundemose drives 330 ha, mens Engelholm driver 340 ha. Og det er i underkanten i en tid, hvor bedrifterne bliver større og større for at kunne høste stordriftsfordele og tjene penge.

- Min førstemand Niels Skov Christensen vil gerne ned i tid i slutningen af året, og så går udviklingen imod større enheder. Med de 330 ha, jeg har, skulle jeg næsten drive det selv, men jeg vil egentlig gerne have, at det udvikler sig med den maskinpark, vi har, fortæller Carsten Stoltze, som ikke går ned på udstyr.

I forhold til bedriftens størrelse har han en gangske stor maskinpark, der bl.a. tæller fire John Deere-traktorer, en seks meters såmaskine, en 36 meters sprøjte, en 35 fods mejetærsker, hegnsklipper og en gummiged.

Fra Lundemose dyrkes hvede, byg, raps og roer, og der udføres bl.a. hegnsklipning for andre ejendomme.

Carsten Stoltze har også en aftale med Hotel Frederiksminde i Præstø, der har en køkkenhave på Lundemose, hvor de dagligt henter friske sæsongrøntsager og krydderurter til gourmetrestauranten.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce