Annonce
Landbrug

Mælkeproducenter tilfredse med 2017 - og øjner nye muligheder forude

Yke Kloppenburg-Oosterwoud (tv.), medlem af bestyrelsen i Landboforeningen Gefion, og Marianne Dyreholt, kvæg- og ledelseskonsulent i Kvægrådgivning Danmark, stod for beretningen på Årsmødet for mælkeproducenterne øst for Storebælt. Foto: Denny Michael Jakobsen

Ved Årsmødet for Mælkeproducenter på Østlige Øer blev der gjort status på årets mælkeproduktion. Der er i branchen fokus på køernes sundhed, og malkekøerne yder mere og mere.

- Vi klager ikke over udbytterne.

Sådan sagde Yke Kloppenburg-Oosterwoud fra Landboforeningen Gefions bestyrelse ved Årsmødet for Mælkeproducenter på Østlige Øer.

Henved 75 deltagere fra hele Sjælland og Lolland-Falster, heriblandt også landbrugselever, var mødt frem til årsmødet, der blev holdt hos VKST i Sorø.

Dagen bød på status over året, der gik, de bedste malkekøer blev præmieret, og der var forskellige oplæg, der skulle give ny inspiration om alt fra udnyttelsen af data fra køerne til at skabe optimale betingelser for malkekoen fra goldperiode til laktation.

I beretningen kom Yke Kloppenburg-Oosterwoud blandt andet rundt om vejret i et år, hvor vand og regn har fyldt meget, men som også har budt på stigende mælkepriser. Det var også et år, hvor der kom mælkekartoner mærket med GMO-fri. Det er noget, forbrugerne har fokus på, og som vinder frem i især Tyskland, hvor 15 procent af den solgte mælk er GMO-fri mælk. Samme udvikling sker i Italien og Østrig.

- Det er en udvikling, man skal tage alvorligt, sagde Yke Kloppenburg-Oosterwoud og fortsatte:

- Vi ser også stigende krav til, at malkekøer kun æder foder produceret i Europa. Det giver nye muligheder, og spørgsmål der skal besvares. Skal vi til at producere proteiner i Danmark, skal vi producere hestebønner, eller hvad med soja? Og tang? Jeg er spændt på, hvad vi har fundet på om 10 år, sagde Yke Kloppenburg-Oosterwoud.

Færre mælkeproducenter
Kvæg- og ledelseskonsulent i Kvægrådgivning Danmark, Marianne Dyreholt, kom i sin del af beretningen ind på udviklingen i mælkeproduktionen på Sjælland. I dag er der 150 mælkeproducenter på Sjælland og øerne i modsætning til 250 i 2010. Ud af dem er 22 økologiske. På landsplan er der 2.925 besætninger.

I samme periode er det gennemsnitlige antal kvæg i besætningerne til gengæld næsten fordoblet fra 85 i 2010 til 160 i 2017 på Sjælland og øerne.

Malkekøerne yder i dag i snit 10.514 kg. EKM. Ydelsesniveauet stiger hele tiden og forventes i 2040 at være på over 12.000 kg EKM.
Husk glæden og stoltheden

Mælkeproducenterne blev også præsenteret for den bedste vej til holdbarhed inden for malkekvæg, der handler om dels det gode kalveliv, dels at holde klovene og benene sunde og dels at sørge for god yversundhed.

- Sunde ben og klove er vigtigt, hvis køerne skal blive gamle. I forhold til yversundhed er det mere dejligt at malke sunde køer, og det giver i længden mere mælk. Forbrugerne har også meget fokus på mindre antiobiotika-forbrug, så det tror jeg, vi skal arbejde mere med, sagde Yke Kloppenburg-Oosterwoud, som også fremhævede videoovervågning af stalden som et godt redskab til at skabe overblik over, hvordan køerne trives, og vise, hvis foderbordet er ved at være tomt.

Og så opfordrede hun til at inddrage medarbejderne for at opnå de bedste resultater og ikke mindst at huske glæden og stoltheden i arbejdet.

Vitaminmarkedet i krise
Årsmødet var sponseret af korn- og foderstofvirksomheden Brødr. Ewers og mineralfirmaet Vilomix, som begge holdt et kort oplæg.
John Snede, kvægrådgiver i Vilomix, fortalte blandt andet, at vitaminmarkedet er i en historisk krise i øjeblikket, dels fordi Kina forsøger at bekæmpe luftforureningen ved at holde bl.a. vitaminfabrikker lukkede i længere perioder og dels på grund af en brand på en vitaminfabrik i Tyskland. Det har ramt A-vitamin-markedet særdeles hårdt, da der kun er få producenter af A-vitamin i verden.

- Når en virksomhed er lukket ned i 5-6 måneder, har vi et problem, sagde John Snede, som fortalte, at prisen på 140 i.e. A-vitamin fra august til december 2017 er steget fra 3 til 31 øre pr. ko om dagen.
Forventningen er, at fabrikken i Tyskland kommer i gang igen i marts.

Koen skal altid have adgang til foder
På årsmødet holdt chefkonsulent hos SEGES, Niels Bastian Kristensen, en faglig gennemgang af, hvordan man opnår størst succes i koens overgang fra goldperiode til laktation.

Han fortalte, at det vigtige ved fodring af goldkøer er foderstyrken, da for lidt og for meget fodring kan føre til et stort huldtab.

Han opfordrede til, at mælkeproducenter undgår det, han kaldte for “støj”, som er påvirkninger udefra, blandt andet i foderet, hvor man skal holde tungen lige i munden, når man overfører foder mellem blandingerne og særligt til goldrationer.

- Brug modskær i goldrationer, men ikke i rationer til malkende køer, sagde han og foreslog, at man kan købe en ældre Seko-blander for små penge, som sikrer en høj blandingsgrad.

- Stabilitet kræver blandingskvalitet, men det er ligeså vigtigt, hvordan vi holder foderbordet stabilt hen over dagen, sagde Niels Bastian Kristensen, som sagde, at koen skal have alt det tørstof, den kan spise, og der derfor altid skal være noget på foderbordet, som koen gider at spise.

- Min tommelfingerregel er, at der altid skal være mindst 2 procent tilbage på foderbordet ligegyldigt, hvornår på døgnet det er, sagde han.

Genvalg
På årsmødet modtog Torben Vincents og Jens Christian Sørensen genvalg til kvægbrugsregionen.

På årsmødet blev årets bedste malkekøer også præmieret. Se mere her

Omkring 75 deltog i Årsmødet for Mælkeproducenter på Østlige Øer i Sorø, hvor der blandt andet var fokus på køernes sundhed. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 19lnf maelk2
    Yke Kloppenburg-Oosterwoud (tv.), medlem af bestyrelsen i Landboforeningen Gefion, og Marianne Dyreholt, kvæg- og ledelseskonsulent i Kvægrådgivning Danmark, stod for beretningen på Årsmødet for mælkeproducenterne øst for Storebælt. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 19lnf maelk3
    Omkring 75 deltog i Årsmødet for Mælkeproducenter på Østlige Øer i Sorø, hvor der blandt andet var fokus på køernes sundhed. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken