cookie-og-privatlivspolitik
Ole Schou, der også var ordstyrer mener, at det er vigtigt at holde fast i, at Danmark er en af de bedste producenter af græsfrø i verden.

10

Billeder

Ole Schou, der også var ordstyrer mener, at det er vigtigt at holde fast i, at Danmark er en af de bedste producenter af græsfrø i verden.
Foto: Henning Kørvel

Landbrugsnyt

Mejetærskeren er den helt store synder

Mejetærskere og halmpressere blev ved græsukrudtskonferencen i Sorø udnævnt til de store spredningskilder af ukrudtsgræsfrø - og grundig rengøring af dem efter høst er et must for at mindske spredning af græsukrudt.




30. oktober 2019 kl. 06:00 Af Henning Kørvel

Annonce

- Vi skal holde fast i, at Danmark er en af de bedste producenter i verden af græsfrø, fastslog Ole Schou, Vkst, på græsukrudtskonferencen hos Vkst i Sorø 21. oktober, og dermed var der lagt op til fokus på emnet fra forskellig side.

Michael Erlang-Nielsen, Djursland Lbf, slog således fast, at selv om der på Djursland ikke bliver dyrket meget græsfrø, så har italiensk rajgræs taget overhånd og spredes til nye steder blandt andet ved, at halm med indblanding af rajgræs spredes ud på marker med gulerødder.

- Men de, der lejer jord ud til gulerodsdyrkere, er ikke interesseret i at få rajgræsfrø på arealerne, fastslog han og pegede på mulige årsager til, at det er blevet galt nu: Stiv lerjord, færre køer og mere vintersæd, vintersæd er godt, vårsæd er noget skidt, færre sprøjtemidler øger resistensen, forbud mod IPU-midler og problematikken pløjning-ikke pløjning.


Vask støvlerne

- Pløjning løser ikke problemet, og italiensk rajgræs har bredt sig til alle andre jordtyper og er ikke kun knyttet til stiv lerjord, fastslog han.

- Nogle har taget problemet alvorligt og gået i marken med en rygsprøjte med Round-up, og det hjælper at sprøjte pletter med græsukrudt ned. Desuden skal man vaske støvler, men en god idé er det også at trække poser på støvlerne før færden i markerne, og landmænd skal hjælpe hinanden med at rengøre maskinerne, fordi den største spredning af græsukrudtsfrø nok sker med redskaberne, som kan rengøres med luft fra en kompressor.

De onde græsukrudtsarter er væsenhale, agerrævehale og italiensk rajgræs, mens de trælse er vindaks, almindelig rajgræs, enårig rajgræs, gold hejre og almindelig rajgræs.

Stig Oddershede, DLF, fulgte tråden op og manede planteavlere til at holde sig fra vejrabatter med redskaberne få at undgå spredning af græsukrudt herfra til afgrøderne.

- Vores kemi er under pres, og der bliver færre og færre midler til rådighed, slog Stig Oddershede fast og udnævnte frøavl i Danmark til en niche, og at den naturgivne tradition for frøavl skal fastholdes.

- Græsfrø er en højværdiafgrøde, og avlerne skal gøre alt for at levere den til kvalitetsmarkeder, der betaler godt for rene frø. Sekundavarer er der ingen forretning i, sagde han.

Bent Buchwald, Vkst, fokuserede på det samlede dækningsbidrag med og uden græsukrudt og slog fast, at for 250-275 kroner i merudgift pr. hektar kan græsukrudt om ikke udryddes, så holdes nede med herbicider, så det ikke bliver et problem, og han mente, at der er plads til denne investering, men nævnede også brug af andre metoder: Sædskifte, senere såning, falsk såbed, håndtering af frø i stub og rengøring af høstmaskiner.


Aktivt kul binder midlerne

Jens Erik Jensen, Seges, fastslog, at herbicider ikke er den fulde løsning på græsukrudtsproblemet, men at kemi er under pres, og nye midler ikke kan erstatte de, som er forsvundet.

Han nævnede aktivt kul som et middel, der øger virkningen, fordi det binder de fleste ukrudtsmidler meget stærkt og beskytter frø mod herbicider. Det aktive kul lægges ud i et lag oven på jorden forud for sprøjtningen, men selv om det er et gammelt koncept, så skal der flere forsøg til, før metoden anbefales som almindelig praksis.

Torben Kejser, Vkst, pegede på sædskifte som et udvej for at undgå opformering af græsukrudt, men vårafgrøder er også sanerende, fordi de fleste græsser har spiringsoptimum i efteråret. Dyrkes arealer derimod pløjefrit, så kræver det 30-40 procent vårafgrøder.

- Det giver imidlertid et lavere dækningsbidrag, og der bør vælges en strategi med en passende mængde - 30-40 procent vårafgrøder - og tænkes overordnet i pløjemønstret.

Christian Rabølle, Vkst, fokuserede på redskaber og slog fast, at der bør harves efter høst, men at tallerkenharven bør blive hjemme, fordi den går for dybt: 5-10 centimeter og ikke kan indstilles til blot en centimeter til begrænsning af græsukrudtsfrø.

I sin gennemgang af maskintyper var tommelen nedad til tallerkenharver og lette stubharver og opad til halmstrigler, hvorimod rotorafpudsere og knivtromler fik et ja med forbehold.

- De fleste stubharver kan ikke køre øverligt. Køb jer en halmstrigle og så direkte, når det giver mening i sædskiftet og få hjælp til indstilling af ploven, anbefalede Christian Rabølle.


Brug presenning på vogne

Søren Gert-Jørgensen, Vkst, fulgte detaljeret op på mangelfuld rengøring af høstredskaber, som er hovedkilden til spredning af ukrudtsfrø. Øverst på ranglisten står mejetærsker, efterfulgt af skårlægger, landbrugsvogne uden presenning, halmpresser og jordbearbejdningsredskaber.

- Udover fra maskiner, der ikke rengøres, kan problemer med ukrudt opstå ved at tage nye arealer ind, som umuliggør dyrkning af græsfrø.

Han slog fast, at hvis ikke mejetærskeren rengøres grundigt efter høst, så spredes græsukrudt. Og at der ikke er tale om små kvanta, viser en amerikansk undersøgelse, idet der på en mejetærsker før rengøring blev konstateret 70 kg urenheder fra jord over sten til ukrudtsfrø.

- Rengøring af redskaber efter høst bør foregå hjemme i maskinhallen eller på en brakmark, men ikke på høstede marker, og rengøringen bør ske oppefra og forfra og korntanken oppefra, sagde Søren Gert-Jørgensen og eksemplificerede, at en ren mejetærsker i forskellige modeller kan koste 4.800, 18.000 eller 22.800 kroner pr år.

- Det er også et must at gøre med presenning på vognene, men presenningen skal også gøres ren, fordi man ikke kan se bort fra en risiko for spredning af ukrudtsfrø, når der køres fra en ejendom til en anden.


Afpuds rabatterne

Afslutningsvis fokuserede Lars Andersen, Vkst, på kort- og langsigtede strategier. Og slog fast, at rævehale i vinterhvede kan halvere udbyttet, og det gælder om at kortlægge problemerne i for eksempel "Farmtracking", og hvor der er græsukrudt, skal der behandles i alle marker med græsmidler.

Den kortsigtede strategi går på afpudsning af rabatter og bræmmer, rengøring af redskaber på et befæstet areal og før høst på næste ejendom. Her kan kompressor på traktoren være en mulighed. Modtager en avler opfyldningsjord fra BaneDanmark, så bør den måske lægges i depot i tre år, før den anvendes, og der bør udbringes glyphosat før jordbehandling forår og efterår. I den langsigtede strategi kan jordbehandling intensiveres eller udelades, nye afgrøder inddrages, sædskiftet inddrages, indføres to sædskifter på samme ejendom, græsudlæg sås ned i jorden og ikke drysses ovenpå og deltagelse i frø Erfa-grupper.

- Jo flere gange, der gås på kompromis, desto ringere bliver resultatet, fastslog Lars Andersen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce