Annonce
Landbrug

Mere autentisk stemning i andelslandsby

Direktør Keld Grinder-Hansen har store forventninger til den nye sæson i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Her har han sat sig godt til rette i de gamle tidstypiske møbler i et nyt hyggehjørne i caféen, hvor man kan nyde et stykke lagkage og en kop kaffe. Foto: Denny Michael Jakobsen

Andelslandsbyen Nyvang har åbnet op for en ny sæson, hvor besøgende vil få en mere realistisk oplevelse. Samtidig skal en ny port stoppe tyverier uden for åbningstiderne.

Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk har åbnet dørene op for en ny sæson, der byder på mange spændende aktiviteter og nye tiltag.

I Nyvang kan man opleve livet og hverdagen i en lille andelslandsby i midten af 1900-tallet med bl.a. et husmandssted, andelsmejeri, traktørsted, slagter, købmand, skole, systue og smedje.

Andelslandsbyen har igennem en årrække været plaget af tyverier uden for åbningstiderne, hvor der blandt andet har været stjålet brænde, kostbart værktøj og havemøbler. Derfor er der op til denne sæson sat en port op, så man ikke længere kan køre ind på området uden for åbningstiderne. Samtidig er der også sat overvågningskameraer op.

- Vi har måttet konstatere, at når området er åbent, har der været tyverier. Derfor har vi fået port og indhegning. Det er ærgerligt, men man kan sammenligne stedet med Den Gamle By i Aarhus, og der kan man heller ikke bare komme ind uden for åbningstiderne. Det er en naturlig udvikling i og med, at vi bliver mere professionelle i, hvad vi foretager os, siger direktør Keld Grinder-Hansen.

Den begrænsede adgang til andelslandsbyens område uden for åbningstiderne har været meldt ud i lokalsamfundet i nogen tid, og Keld Grinder-Hansens fornemmelse er, at der er stor forståelse for det nødvendige i, at uvedkommende ikke bare kan køre ind på området og snuppe havemøbler for 25.000 kr., som det er sket en gang. Det giver også mulighed for, at pengene kan bruges på tankevækkende oplevelser i stedet for erstatning af stjålet isenkram.

Samtidig med lukningen af området uden for åbningstiden har det historiske oplevelsescenter indført en strammere politik for kørsel med moderne køretøjer inden for porten på andelslandsbyens område i åbningstiden.

- Det betyder, at vi bedre kan skabe en autentisk stemning af at være i 1940'erne, og vi styrker den historiske formidling, forklarer Keld Grinder-Hansen.

- Vi bestræber os løbende på at skabe en sanselig fortidsfortælling for vores gæster, og med bedre kontrol over adgangen til området, vil vi i højere grad kunne forhindre de kedelige hovsa-oplevelser, hvor tidsbilledet brydes, supplerer formidlingsinspektør Line Jørgensen.

Events til børnefamilier
Igen i denne sæson vil der være en masse events i løbet af året, som særligt appellerer til børnefamilier.

Et nyt event i år er "Det kom fra verdensrummet" i samarbejde med Brorfelde Observatorium, hvor der vil være et mystisk nedslag i jorden ved husmandsstedet. Her skal børnene være med til at undersøge, hvad det er, der er styrtet ned fra verdensrummet. Eventet sætter fokus på den kolde krig, rumkapløbet og 1950’ernes frygt for verdensrummet.

Et andet nyt event hedder "Landboflid", og det sætter fokus på alle former for aktiviteter inden for landbruget i gamle dage.

- Her kan børnene bl.a. opleve, hvordan roeoptagning foregik i gamle dage. Vi fokuserer meget på at inddrage børnene og appellerer til børnefamilier ved at være et sted, hvor man kan foretage sig nogle aktiviteter sammen, og hvor man kan føle, lugte, smage og lege sig til at få en fornemmelse af, hvordan livet som barn var i fortiden. Det vigtigste er, at man får en super dag, har det sjovt og samtidig får en reflektion. Det kan for eksempel være en reflektion i forhold til, hvordan ens skole er i dag sammenlignet med dengang, forklarer Keld Grinder-Hansen.

Samtidig har andelslandsbyen opgraderet caféen med en ny kok og har mere fokus på gode råvarer og jord til bord, hvor de blandt andet selv slagter deres egne grise og får leveret råvarer fra lokale producenter.

Caféen serverer forskellige gamle retter som smørrebrød, supper og varme retter. Som noget nyt er der også lavet et hyggehjørne i caféen med gamle tidstypiske møbler, hvor man kan nyde et stykke lagkage og en kop kaffe.

Stor forventning
Andelslandsbyen Nyvang havde sidste år 62.000 gæster, mens der i rekordåret 2014 var 66.000. Med de nye tiltag og forbedringer forventer Keld Grinder-Hansen sig meget af den nye sæson.

- Vi har fået sat motorvejsskilte op, så flere vil lære os at kende, så det glæder jeg mig til at se effekten af. Alle parametre peger på, at vi får et super år, hvis vejret bliver nogenlunde rimeligt. Vi har klart potentiale til at blive større publikumsmæssigt, og flere københavnere får også øjnene op for os. Vi gør meget på Facebook, hvor vi har lavet nogle gammeldags reklamefilm, og vi kan se, at det bliver delt og når langt ud, fortæller Keld Grinder-Hansen.

Tv-optagelser fra andelslandbyen er ifølge Keld Grinder-Hansen også med til at styrke interessen for Nyvang. Når landsbyen engang er bygget mere ud med blandt andet en kro og mølle håber direktøren at byen kan være med i en julekalender.

Næste projekt er dog at udvide andelslandsbyen med otte centrale huse. Arbejdet med at søge fondsmidler til projektet er i gang i øjeblikket.

Andelslandsbyen Nyvang har åbent tirsdag til torsdag fra kl. 10.00-16.00 og weekend og helligdage fra kl. 10.00-16.00.

Der er åbent alle dage i skolernes ferier fra kl. 10.00-16.00.

Sæsonen slutter 21. oktober.

Du kan læse mere på www.andelslandsbyen.dk

  • nyvang2
    Direktør Keld Grinder-Hansen har store forventninger til den nye sæson i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Her har han sat sig godt til rette i de gamle tidstypiske møbler i et nyt hyggehjørne i caféen, hvor man kan nyde et stykke lagkage og en kop kaffe. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem