Vejen til vækst er ikke ligetil, sagde Anne Lawaetz Arhnung, ny direktør i Landbrug & Fødevarer på DLG VækstForum, hvor hun også så frem mod et snarligt folketingsvalg.
På DLG VækstForum havde de op mod 500 fremmødte også mulighed for at møde den nye direktør for Landbrug & Fødevarer, Anne Lawaetz Arhnung.
Anne Lawaetz Arhnung overtog direktørposten efter Karen Hækkerup, der trådte tilbage ved udgangen af september for at hellige sig familien.
Anne Lawaetz Arhnung er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun kom til det daværende Landbrugsraadet i 1996 og har siddet i direktionen i Landbrug & Fødevarer siden 2012. I 2014 blev hun forfremmet til viceadministrerende direktør, og to år senere fik hun også ansvaret for at effektuere sammenlægningen af Landbrug & Fødevarer og landbrugets videnscenter Seges, da hun blev udnævnt til direktør i Seges.
Hun kortlagde i sit indlæg de mange udfordringer, landbruget har stået over for de seneste år som finanskrise, Ruslands importforbud, overproduktion af mælk, tørken i 2018 og den kommende Brexit.
- Man kunne godt ønske, at der var en lige vej til vækst, men vejene til vækst er mange, og vi må erkende, at vi har en svær økonomisk situation, sagde Anne Lawaetz Arhnung.
Brexit er en joker
I Landbrug & Fødevarer kigges der efter, hvor der er mulighed for vækst, og det er ifølge Anne Lawaetz Arhnung på eksportmarkeder som Kina og Vietnam, hvor der har været en eksplosiv vækst, når man ser over de seneste 10 år, men også ved at fastholde positionen på de eksisterende kernemarkeder, selvom Brexit er en joker.
- Igennem 10 år er der arbejdet på at få varmebehandlede svineprodukter som pølser ind i Kina. Man skal have handelsaftaler og fødevaresikkerhedsaftaler for at komme ind på markedet, men nu er det lykkedes. Med hensyn til Brexit er der ingen gode løsninger på det. Det er nærmest et mareridt. Hvis vi får et hårdt Brexit, bliver Storbritannien et tredjeland, og det betyder grænsekontrol, eksportdokumenter og toldbehandling, forklarede Anne Lawaetz Arhnung.
Klima et tema i valgkampen
Andre muligheder for vækst ligger i effektiviseringer, nye partnerskaber, højværdiafgrøder og ved at se mod de nye trends på markedet.
Her er bæredygtighed det helt store tema, og 36 procent af vælgerne angiver i en måling fra december 2018 af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten, at miljø og klima er det vigtigste emne ved de kommende folketingsvalg sammen med sundhedspolitik.
- De nye generationer er åbne for at prøve noget nyt, og de spiser mere grønt og har en mere fleksibel tilgang til fødevarer. Veganere råber nogle gange højt, men veganere udgør uendeligt få. Der er få, der er veganere i lang tid, for det er meget besværligt. Vi skal fortsætte med at blive ved med det, vi er gode til, og vi skal sørge for, at de grønne på tallerkenen er danskproduceret. Der har vi gode udviklingsmuligheder, sagde hun.
Andre trends lige nu er mere fokus på sporbarhed og de såkaldte convenience-produkter, som er mad, der er hurtigt og nemt at tilberede.
- Og så er den stor fokus på plastic også et tegn på ønsket om et mere bæredygtigt forbrug. SF og Radikale mener, at alt løser sig, hvis vi kun producerer halvt så mange landbrugsdyr. Vi har de mest klimaeffektive landbrug i verden. Det skal vi bruge. Forbrugerne skal se det i et internationalt perspektiv, når vi i Danmark kan producere mere for mindre, sagde Anne Lawaetz Arhnung.