Modelcirkus tyranniserer landbruget

- Den offentlige debat om Landbrugspakken fra før jul i 2015 vil ingen ende tage. Det var tanken, at idéerne i Natur- og Landbrugskommissionen skulle omsættes i højere produktion med mindre tab til miljøet. Men man er blevet hængende i gamle beregningsmodeller, og derfor er de gode erhvervsvenlige intentioner ved at gå tabt i et modelcirkus.

Sådan lød det fra godsejer Claus Neergaard, da han i sin beretning kommenterede på Landbrugspakken under generalforsamlingen i Landøkonomisk Selskab. Et pænt antal medlemmer var mødt op til mødet, der blev holdt i Skovridersalen på Holmegaard Gods nordøst for Næstved.

Claus Neergaard fortsatte:

- Vi bliver vidne til et reguleringsregime af ukendte dimensioner, herunder skrappe gødningsrestriktioner på 70 procent af arealet, mange flere efterafgrøder og store braklagte arealer. Men må kun håbe, at Esben Lunde Larsen står ved sit ord om, at ”ingen bliver reguleret, hvis der ikke er fagligt grundlag for det”.

Formanden påpegede, at fagligheden ikke kommer af håbløse modeller, men af at måle og se på balancerne:

- Hvis man fra sidste års oversigt opstiller et normalt korn-græs-raps-sædskifte, ses det, at kvælstofoverskuddet ikke er meget større end naturbidraget, og det er før omsætningen i jorden. Der er etableres en masse efterafgrøder med meget tvivlsom effekt.

Total farce
Claus Neergaard kommenterede også på vandområdeplaner, som han rådede til at blive bragt på rette spor, fagligt og u-politiserende.

– Vandområdeplanerne udvikler sig til stadighed som en total farce. Det kom så vidt, at et hold udenlandske forskere blev sat til at gennemgå substansen, og de konkluderede, at fagligheden var kritisabel. Ministeren har udtalt, at der vil ske en justering og evaluering af hele området, men målsætningen om yderligere efterafgrøder står stadig ved magt. Som en facet ved vandrådsarbejdet er grundvandsovervågningen. Det er ikke til at få hoved eller hale i den sag, sagde Claus Neergaard.

Også de danske rammevilkår og overimplementering fik knubbede ord fra formanden, som manede til fornuft, så disse danske særlove straks muligt bliver afskaffet. Dog nævnte han, at noget er lykkes.

- PSO-afgiften er afskaffet og de helt urimelige normnedsættelser er ophævet. Disse elementer udgør i lettelse tilsammen nok omkring 1.200 kr. pr. hektar. Tilbage står skatten på produktionsjord, pesticidafgift og en række administrative byrder, herunder anvendelse af efterafgrøder i situationer, hvor de er nytteløse. Summen af stadigt værende særbyrder beløber sig nok til andre 1.200 kr. pr. hektar, og kapitaliseret med faktor 33 giver det 40.000 kr. pr. hektar – et beløb, som kunne lune andre steder, påpegede han.

Hårdt at afdrage
Bidragssatser og finansiering var også et tema i formandsberetningen.
Claus Neergaard mindede om den historisk lave rente og henviste til landbruget som den sektor, der har den største andel af de korte lån – hele 95 procent. Finansieringens sammensætning med de korte renter er ikke den eneste trussel, påpegede han og supplerede:

- Mange bedrifter er belånt med 10-årig afdragsfrihed, som er ved at løbe ud, og så kan det blive uhyre vanskeligt at afdrage et 30-årigt lån på 20 år. Derfor vil dansk landbrug stadig være tjent med, at der etableres annuitetslån med løbetider på 40-45 år, for det vil give meget mindre afdragsbyrder. Også den børsnotering, som Nykredit ellers i efteråret havde varslet, fik et ord med på vejen:

- Det er glædeligt, at Nykredit har afblæst det, men der savnes stadig en velbegrundet forklaring på, at der ikke kunne etableres en gammeldags reservefond til det midlertidigt opståede soliditetsproblem.

Dyre forsyningsledninger
Offentlige forsyningsledninger og det såkaldte gæsteprincip indgik også i formandens beretning:

- Flere i vores lokalområde er blevet mødt med, at det hidtidige princip om, at offentlige forsyningsledninger til vand, strøm, telefon og bredbånd kan forlanges omlagt vederlagsfrit, hvis omstændighederne tilsiger det. Dette kan være et ufravigeligt behov, hvis der sker vejudvidelser, eller hvis landbrugsjord skal bebygges, sagde Claus Neergaard og tilføjede:

- Den nye praksis i deklarationerne er, at man fraskriver sig gæsteprincippet, hvilket kan være meget bebyrdende. I vore dage kan forsyningsledninger være så bekostelige, at det er helt ude af proportion, hvis lodsejeren, der jo er den lille i økonomisk forstand, skal bære denne udgift for det oftest stenrige forsyningsselskab.

- Det er derfor flot, at L&F, Østlige Øers Landboforeninger og berørte landmænd på Østsjælland har anlagt en retssag om gæsteprincippet ved Kriegers Flak (havmøllepark i Østersøen, red.) alene ud fra den betragtning, at omlægning af én kilometer kan løbe op i 26 millioner kr. Ligeledes kan stop på ledningen i et par uger løbe op i 18 millioner kr. som erstatningsansvar, nævnte han

Image-kampagne
Endelig kom Claus Neergaard også ind på landbrugets image og de tiltag, der er gjort for at forbedre erhvervets omdømme.

- L&F’s kommunikationsindsats må snart få jordforbindelse. Det er absurd, at der herfra skal lyde en kritik af den dyre kommunikationsindsats til 80 millioner kr., som blev iværksat på Axelborg. Projektet startede godt, men i årenes løb har det aldrig skabt forbindelse mellem et højtragende abstraktionsniveau og primærlandbrugets medlemmer. Man må håbe på, at der ændres noget på dette, og noget kunne tyde på det med lanceringen af ”De syv Synder”, et fakta-tungt, informerende og vedkommende materiale. Folk er simpelthen så glade for at blive klædt fagligt og sagligt på, udtalte han og tilføjede:

- Kommunikationsstrategien fra Axelborg bærer muligvis på en antagelse om, at landmænd er ilde set. Man kan dog konstatere, at landmænd ligger bedst blandt gruppen af selvstændige, kun overgået af forskellige kategorier af offentligt ansatte. Typer som ejendomsmæglere, journalister, bilforhandlere og politikere ligger helt i bund. Dette burde imagekampagnen tage afsæt i, påpegede formanden, som i øvrigt opfordrede de fremmødte til at hverve nye medlemmer til foreningen for at styrke dens politiske slagkraft.