Naturen skal have tid og plads

Hvad er effekten af blomsterstriber, som er blevet populære blandt landmænd? Giver de overhovedet mere natur og biodiversitet? Det var omdrejningspunkt for en debat om "Landmænd som naturforvaltere" på Ryegaard Gods arrangeret af foreningen Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Planteværn.

Og at Ryegaard Gods i Hornsherred skulle lægge mark til, var bestemt ikke tilfældigt, da godset ifølge godsejer Johan Scheel har et erklæret mål om at forbedre naturværdierne og derfor blandt andet har plantet i alt 16 km med blomsterstriber.

I samarbejde med Dansk Planteværn eksperimenteres der med forskellige blandinger til blomsterstriber, og de omkring 100 fremmødte, der talte mange forskellige interesseorganisationer inden for natur- og landbrugsområdet, fik på en markvandring mulighed for at se nærmere på de forskellige blomsterstriber på godsets område, hvor der også er opsat tre bihoteller.

Jørgen Lundsgaard fra Dansk Planteværn guidede deltagerne gennem forsøgene med naturstriber på demonstrationsarealerne. Striberne giver føde og skjul til insekter, fugle og vildt igennem hele året.

Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer, som også er kampagneleder for Bornholm Blomstrer, fremviste et skoleprojekt om insekter. Deltagerne kom således forbi en skoleklasse, som var i fuld sving med at finde pollensøgende insekter i en af naturstriberne for at kortlægge, hvilke insekter der findes i blomsterne.

- Når vi snakker om pollensøgende insekter, handler det ikke kun om bier, også fluerne kan flytte rundt på pollen, og man kan se i pollen- og nektarblandingerne, at de er fyldt med svirrefluer foruden sommerfugle og bier, fortalte Klaus H. Petersen.

- Børnene skal finde de forskellige grupper af insekter for at se på forskelligheden af insekterne, og den mangfoldighed og biodiversitet der er i de her blandinger. Læringen ved de pollensøgende insekter er, hvilken rolle de gør for vores frokost. Der er udviklet nogle kort, hvor man kan se, hvilken mad der vil være i frokostkurven med og uden bestøverne for at vise, at vi i den grad som samfund er afhængig af bestøverne, sagde Klaus H. Petersen.

Naturformidleren og biologen Morten DD Hansen, som er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, var inviteret for at fortælle om effekten af naturfremmende tiltag.

- Der er masser af insekter i blomsterstriberne, og mange flere, end hvis det bare var en mark. Hvis landmanden synes, det er fedt, er det godt, men det er ikke et instrument, vi bruger i naturforvaltningen. Det vigtigste i naturforvaltningen er at give plads og tid. Naturen skal have tid til at udvikle sig og samle de sjældnere arter op, sagde Morten DD Hansen, da der efter markvandringen var debat i det opstillede telt.

- Det handler om at prioritere det, der er uerstatteligt. Blomsterstriberne giver mere af den biodiversitet, vi har i forvejen. Det er et fint tiltag, men vi risikerer at miste uerstattelige arter, hvis naturen ikke får tid til at udvikle sig. Jeg så hellere, at man anlagde en råstofgrav og lod den være, det giver mere biodiversitet, fortsatte han.

I debatten, der blev styret af Felix Stark, stifter af Verdens Bedste Fødevarer, deltog også Jan Pedersen, biolog og råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening, Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, landmand Ole Christiansen, som er initiativtager til "Sjælland summer", der er inspireret af Bornholm Blomstrer og Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

- Jeg er en stor tilhænger af råstofgrave. Det giver et mere barskt miljø med meget sol, og det har den hjemmehørende natur det bedst med. Men ellers skulle der gerne om 3-4 år være udlagt 100.000 ha til natur, da artsrigdommen er sevet ud af den danske natur. Naturplejedyr er også noget, der sparker røv. Vi mangler græssende dyr i Danmark, selvom blomsterstriberne da er bedre end ingenting, sagde Jan Pedersen.

Karen Post pegede på den multifunktionelle jordfordeling, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har lavet et fælles udspil om, som et instrument til at skabe mere sammenhængende natur.

Rune Havgaard Sørensen pegede på, at der skal skabes mere variation i antallet af blomster for at sikre et bedre fødevaregrundlag for bierne.

- Selvom det er sundt at spise havregryn, er det ikke så sundt, hvis man ikke spiser andet end havregryn morgen, middag og aften. På samme måde er der brug for variation i pollenressourcerne, hvis vi skal have sunde bier, sagde han.

Ole Christiansen fortalte, at han ikke kommer til at anlægge en råstofgrav, men at han er interesseret i at bryde de "grønne ørkener" af opdyrket land, så bier og insekter kan finde føde.

- Vi kan nok godt finde nogle arealer, der kan tages ud, men så skal der gives fuld gas på resten af arealerne, sagde landmanden fra Gadstrup.

Blandt tilhørerne mente chefjurist Nikolaj Schultz fra Bæredygtigt Landbrug også, at der skal en intensivering til af det resterende landbrugsareal, hvis nogle områder skal udlægges til natur. Det er Jan Pedersen dog ikke meget for på grund af pesticidrester, der siver ned i grundvandet.

Morten DD Hansen er dog positiv.

- Jeg er egentlig ligeglad med, om det er økologi eller ej, for mig ligner det hele hinanden. Det interesserer mig ikke, hvordan man dyrker kartofler eller hybridrug. Vi skal finde nogle områder, hvor vi kan give plads til naturen rundt om de dyrkede arealer, og så vil jeg lade jer landmænd om at dyrke jorden, det er I bedst til. Alles arbejde ville blive nemmere, hvis man bare fordelte jorden bedre, som han sagde.

Vagn Lundsteen, konsulent i AgroPro Danmark, spurgte, om der ikke er en ubalance mellem indsatsen i vådområder og tørre områder i Danmark.

- Vådområder kan vi altid lave, det er nemt, og så snart, der er vand i, svømmer der en lappedykker rundt. Kunsten er at finde tørre arealer derude. Vi kunne lave meget mere natur der, som vi så det under braklægningsordningen. Det gav masser af blomster på brakmarkerne, men da der blev penge i at dyrke arealerne, så forsvandt naturen, sagde Morten DD Hansen.

På Ryegaard Gods er både nye og "gamle" blomsterstriber. En enkelt stribe har været urørt, siden den blev plantet i 2008. Johan Scheel efterlyste svar fra panelet på, om blomsterstriberne overhovedet hjælper, og om striberne bare skal have lov til at passe sig selv.

- Blomsterstriberne virker, jeg har fundet gode bier her i området. Reglen, man skal holde sig for øje, er, at hjemmehørende plantearter er at foretrække. Det er bedst for de vilde bestøvere, og så skal man ellers give tid til, at naturen kan udvikle sig, sagde Morten DD Hansen.