Annonce
Landbrug

Ny Case IH-forhandler på Lolland-Falster

Søllested Maskinforretning vil fremover stå for salg og service af Case IH-maskiner på Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland. Foto: Arkiv

Fremover overtager Søllested Maskinforretning forhandlingen af Case IH-maskiner på Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland fra Johs. Mertz, der i stedet vil styrke salget af New Holland-maskiner.

Søllested Maskinforretning, der både har en afdeling i Søllested og Nørre Alslev, skal fremover stå for forhandlingen af Case IH's maskiner, som tæller traktorer, mejetærskere og ballepressere, på Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland.

Forhandlingen har hidtil ligget hos Johs. Mertz i Maribo, men et ønske om at være til stede i flere afdelinger på Lolland-Falster har fået Case IH til at tegne kontrakt med Søllested Maskinforretning.

- Vi glæder os rigtig meget til det nye samarbejde med Case IH. Case IH er en af de ledende maskinproducenter i verden, og vi tror, at det er det rigtige valg og den optimale løsning for fortsat at levere service af høj kvalitet og sælge de bedste maskiner til vores kunder på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, siger Torben Kepp-Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning.

I juni blev det meldt ud, at Semler Agro og Søllested Maskinforretning ikke kunne nå til enighed om salg af John Deere-traktorer i fremtiden, og der bliver altså fremover i stedet salg og service af Case IH.

- Vores kunder og medarbejdere har bakket op og har vist stor interesse for Søllested Maskinforretning, og hvad der skulle ske i fremtiden, hvilket jeg er yderst taknemmelig for, da det har været en turbulent tid, forretningen har været igennem, siger Torben Kepp Jensen.

Torben Kepp-Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, har skiftet John Deere ud med Case IH. Foto: Arkiv

Ønsker nærhed

Case IH har lagt vægt på at få en nærhed til kunden ved nu at få to salgs- og servicelokationer på Lolland-Falster, samtidig med at der sker en specialisering, når forhandleren koncentrerer sig om et traktor- og høstmaskine-mærke.

- Vi er utrolig glade for at byde Søllested Maskinforretning velkommen i Case IH-familien. Vi har stor tiltro til, at dette er det helt rigtige både for Case IH, Søllested Maskinforretning og ikke mindst vores kunder, udtaler business director for Case IH, Markus Ågren.

- Søllested Maskinforretning har gennem en menneskealder solgt landbrugsmaskiner fra et andet amerikansk brand med god succes. Og de har en god kontakt til de professionelle landbrug på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Johs. Mertz satser på New Holland

Hos Johs. Mertz med afdelinger i Maribo, Faxe og Ringsted vil man nu satse mere helhjertet på New Holland-maskinerne.

- Johs. Mertz har de sidste 15 år arbejdet hårdt og godt sammen med Case IH, men nu må vores veje desværre skilles. Vi er simpelthen ikke enige om strategien for at sælge Case IH fremadrettet. Forretningsplanen skal kunne hænge sammen, og det gør den ikke ved at skulle åbne en ny afdeling på Lolland Falster med værksted, reservedelslager og udstilling. Det betyder, at vi fra maj næste år vil stoppe som forhandler af Case IH for yderligere at styrke indsatsen på New Holland-brandet, siger direktør i Johs. Mertz, Christian Holst.

- Sammen med de øvrige stærke brands; Amazone, Kverneland, Ropa, Albach samt bl.a. de nye Woods-rotorklippere står vi enormt stærkt med gode og stærke brands i vores salgsportefølje. Fra vores anerkendte værksteder i Maribo, Faxe og Ringsted står vores eksperter naturligvis fortsat vores Case IH-kunder bi med reparationer og service, fortsætter han.

  • Søllested Maskinforretning vil fremover stå for salg og service af Case IH-maskiner på Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland. Foto: Arkiv
  • Torben Kepp-Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, har skiftet John Deere ud med Case IH. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dødsulykke i Nakskov: Gravemaskine klemte mand

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder