Ny formand vil redde bierne

Fascinationen af bier skinner igennem hos den nyvalgte formand for Dansk Biavlerforening. Arne T. Henriksen fra Tisvildeleje har været biavler i 30 år og tager over på formandsposten efter Knud Graaskov, der valgte at trække sig efter fem år som formand.

- Som biavler bliver man mere opmærksom på naturen, og får et helt andet forhold til, hvordan naturen udvikler sig. Når mælkebøtten og pilen kommer, og der bliver stor aktivitet i bifamilien, kan du rigtigt mærke duften af forår og liv, fortæller Arne T. Henriksen, som nyder at passe bierne.

Selv har han 30 bifamilier. Nogle af bistaderne står hjemme hos ham selv, andre står i Auderød Skov og ved et gartneri, hvor bierne bestøver frugttræer og -planter. Honningen sælger han til gårdbutikker og markedet i Tisvildeleje om sommeren.

- Det er fascinerende at følge med i, hvad der foregår i bistaden. Det samfund, der er i en bifamilie, er så velfungerende. Du kan opleve en bi, der har fundet en blomst, som den synes er spændende, danse og fortælle de andre bier om, hvor den er, fortæller Arne T. Henriksen, som nu kommer til at stå i spidsen for 6.000 biavlere.

Han har i 15 år været formand for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening og har været næstformand i Danmarks Biavlerforening siden 2013, så han er godt inde i sagerne og klar til at tage de udfordringer op, som bierne og biavlen står over for.

- Jeg er utrolig glad for valget, og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde med at skabe opmærksomhed om de trusler bierne, såvel honningbierne som de vilde bier, og biavlen står over for. Når bierne søger føde i blomsterne, udsættes de for en bred vifte af pesticider. Samtidig gør mangel på fødekilder og levesteder det vanskeligt for bierne at trives. Det er de betingelser bierne lever under i dag - det skal der gøres noget ved, siger Arne T. Henriksen, som er 63 år og til daglig arbejder som systemudvikler.

Gode råd
- I landbrugsområder er der meget få blomster tilbage i juli, så vi råder landmændene til at så nogle bivenlige planter på for eksempel de hjørner på marken, hvor den stor plov vender rundt, eller hvor der er nogle bare pletter. DLF har blandt andet lavet nogle frøblandinger, der er gode for bier og insekter. Og så anbefaler vi at lave vildtstriber, mangel på levesteder er jo ikke et isoleret problem for honningbier og vilde bier, men også for eksempel agerhøns og vildt, siger Arne T. Henriksen.

Danmarks Biavlerforening har netop lanceret kampagnen Bliv Bivenlig (www.bivenlig.dk), som giver en række konkrete eksempler på og anbefalinger til, hvordan man som landmand, haveejer, kommune eller skovbruger kan hjælpe bierne og dermed bestøvningen af afgrøder og vilde planter.

- Vi rådgiver blandt andet kommuner om ikke at slå grøftekanter, når de blomstrer, fortæller den nye formand.

Uddannele er vigtig
Uddannelse af biavlere og fokus på honningkvalitet er et par andre områder, som ligger Arne T. Henriksen meget på sinde.

- I de sidste par år har Danmarks Biavlerforening satset massivt på uddannelse af biavlerne. Det er et vigtigt indsatsområde, som jeg vil arbejde for bliver videreført. Det er afgørende, at biavlen bygger på et solidt fagligt fundament. Veluddannede biavlere er langt bedre rustet til at sikre sunde bestande af honningbier, og dermed sikre bestøvningen af afgrøder, påpeger han og fortsætter:

- Det er også vigtigt, at biavlerne og Danmarks Biavlerforening kan råbe vagt i gevær, hvis for eksempel pesticider truer med at forurene vores ellers rene naturprodukt, honningen. Derfor skal Danmarks Biavlerforening fortsat sikre og overvåge honningkvaliteten, siger Arne T. Henriksen, som også nævner økologisk biavl som et vigtigt indsatsområde i de kommende år.

Pesticid skader bier
Det er særligt pesticid-midlet neonicotinoid, som er en insektgift, der er mistænkt for at være skyld i nedgangen i bestanden af bier. Undersøgelserne, som for nylig blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, viser blandt andet, at bier, der er afhængige af raps, oftere dør, når rapsplanterne er sprøjtet med insektgiften neonicotinoid, end når de lever i rapsmarker, der ikke er sprøjtet.

Bier dør også af at spise pollen fra vilde blomster, som optager pesticidrester fra landbruget. Bierne tager dobbelt så meget skade af en pesticidcocktail, bestående af insektgiften neonicotinoid og pesticidet fungicid boscalid, der er beregnet til at bekæmpe svampe, end hvis de kun er eksponeret for insektgift.